Stilheden i skoven

(Reseveret til Thoron)

Den knasende lyd under de sorte hove, de rammer ørene og den lyd er den mest fantastisk i hele verden. Smælder kort med halen og sætter frem i en trav. De elegante skridt fører mig gennem skoven. De sne klædte træer får hele denne mørke skov til at virker som et eventyr paradis. Et lille smil ligger på den brune mule og mine tanker går på de mange møder jeg har haft på dette sted.

Dog da tankerne stopper og jeg opdager at jeg ikke har haft nogen at snakke med idag, udsender jeg et hoppet og blidt vrinsk. Selvskab er ikke noget der går mig noget, hvis bare den modsatte part har lidt livsglæde. Traver stille videre og kommer til en skøn llysning midt i skoven, dette får dog spark i mine minder igen og de rammer Ahearn. Det var her vores første ord blev sagt. Vipper ørene afventende frem efter svar fra en som muligvis ønsker at snakke med mig.

T H O R O N D O R

---

Chibale var ikke Thorons yndlingsø, men alligevel bragte den hode minder. Det var her han havde hjulpet den rødbrogede hoppe ud af skoven; det havde været hyggeligt, på trods af hvor usikker hun havde virket hele tiden. Et mildt smil kunne anes da han huskede tilbage. Hvad mon der var blevet af hende? Hun havde været rimelig ung og uerfaren.
Thoron nåede ikke at fundere over det længe, for pludseligt rev et vrinsk stilheden over; det gav kort genlyd mellem træerne. Et øjeblik overvejede han situation, før hans eget, meget dybere og hingstede, gjaldede.

Uden tøven havde Thoron sat retning mod ejeren af vrinsket. Han gik ud fra det var en hoppe, for det havde lydt feminint. Et sted håbede han dog, at det ikke var tilfældet. I hvert fald ikke, hvis det tilhørte endnu en hoppe, der havde formået at fare vild, i skoven. Sneen knasede let under hans vægt og en enkelt gren knak, da han trådte på den. Larmende var han dog ikke. Alligevel gav lyden af hans hove genlyd, indtil han stoppede op ved synet af en skikkelse. Ejeren havde været tættere på end han troede.

Et hvin bryder stilheden i skoven og de brune ører vippes frem i forhåbning om denne skabning. En hingt tårner sig nu pludselig op foran mig. Han er anderledes end da andre hingste heromkring. Han er større. Brummer imøde kommende da han nærmer sig og sænker hovedet en smule i respekt. Løfter det dog kort efter og ser på denne fremmede hingst. Mon denne skikkelse virker lige så venlig som de andre jeg har mødt?

Træder kort et skridt tættere på ham "godaften den herre" Min stemmer er lys og klar. Dette sted er ret vidunderligt og nyder alt omkring dette sted. Men sneen der blidt har malet træerne helt hvide gør det kun endnu bedre.

"Hvem er denne hingst jeg har æren af at møde?" Sender ham et let og blidt smil g lægger kort hovedet på skrå for at betragte denne fremmede.

T H O R O N D O R

---

Skikkelsen viste sig hurtigt at være, endnu, en slank hoppe. Fandtes der ikke andet i landet? Thorondor var kommet sig over sin første overraskelse, ved sine første møder, og fandt det nu ikke usædvanligt, men de små hopper var stadig underlige efter hans mening. De syntes så svage, selvom de nok ikke var det.

,,Godaften"

Thoron's stemme var næsten så dyb som den kunne blive, men havde alligevel en behagelig klang. Et venligt smil kunne anes, da han selv trådte lidt tættere på, så han rigtigt kunne se hvem et var. Hun var brun og uden aftegn, såvidt han kunne se. En køn, men slank hoppe.

,,Mit navn er Thorondor."

Han bukkede kort hovedet lidt, før han hævede det en anelse og så tiltede det på skrå. Hun var ikke lavere end ham, men stadig betydentligt mindre.

,,Hvad er deres?"

Denne hingst har manere hvilket ikke er det man ser mest i verden. Men det er umådelig udbredt på denne eng, brummer mildt og lader blikket falde imødekommende på ham. Løfter legesygt halen og tripper lidt på stedet. Vipper så hurtigt ørerne frem da hans stemme lyder. Denne stemme er så dyb og dog alligevel så venlig - Bliver kort slået ud af den, men smiler så blidt til denne store hingst

"Godaften Mit navn er Shameless Shadow, men foretrækker bare Shame"

Vender de blide øjne mod ham og hans fornemmme hilsen rammer mig på det rette sted, indtil videre har alle mine møder på denne eng været efter mit hoved og har allerede fået min første ven, mon denne hingst kunne blive nummer to?

"Må man spørge hvad denne venlige sjæl hedder?"

T H O R O N D O R

---

Shameless Shadow det lød fint, flød fint, men endnu et todelt navn. Den tunge hingst havde intet mod navnene som sådan, men.. arh.. han kunne bedre lide et ords navne. Hoppen kom dog med et alternativ til sit lange navn, så ingen skade sket. Ikke at der ville være sket noget i første omgang.
Hoppen spurgte, underligt nok, om hansn navn igen. Havde han ikke lige sagt sit navn? Havde hun ikke lige sagt godaften? Hun måtte have en dårlig hukommelse, men det kunne også være hun bare fjollede omkring...?

,,For et øjeblik siden gav jeg dig mit navn; Det er Thorondor."

Et venligt smil spillede på hans mule, men hoppen var lige blevet en anelse sær efter hans mening.

AFSLUTTET