Et nyt møde

{Jasmin}

Der var meget stille. Sjældent hørtes der fuglesang, selv i skovene, om vinteren. Hun sænkede mulen og snuste stilfærdigt til sneen under hende, inden hun igen hævede hovedet og kastede et blik ind mellem træerne. Der var ingen fremmede i nærheden, her var kun hende. Eller det troede hun da, man kunne aldrig vide sig helt sikker. Hun var allerede blevet overrasket flere gange, men heldigvis på en positiv måde. Ganske vidst lidt forvirrende, men positiv. Hendes møde med nogle af de fremmede heste her havde optaget hendes tanker meget det sidste stykke tid, alt var meget anderledes her. Der lod ikke til at være en sammenhæng, det var i hvert fald ikke heste fra en flok, hun var stødt på indtil videre. De lod alle til at være strejfende. Og alligevel glade, med undtagelsen af én.
Alle de positive møder hun havde haft med andre heste, gjorde hende nysgerrig efter at møde flere. Mon ikke der var det? Der så for hende ikke ud til at være nogen ende på dette fremmede land. Hun brummede stille, mildt for sig selv og satte sig i bevægelse i mørket. Uden nogen bestemt retning, hvorend hendes hove ville føre hende hen.

Den brogede hoppe skridtede med elegante skridt mellem træerne. Hendes brogede udseende var svært at se her mellem træerne, grunden var at hendes røde og brune farver faldt godt i med mørket, og at hendes hvide aftegn faldt ret godt i med sneen der var her mellem træerne. Hendes øre vippede en smule rundt og hun hørte nogle lyde ikke langt fra sig. Var det lyde fra en anden hest? Hun brummede mildt, varmt og imødekommende, for at høre om det var en anden hest, og den anden hest ville forhåbentlig svare med et brum eller lignende, hvis den ville have hendes selvskab. Hun så frem mod lyden, en smule spændt, for man vidste jo aldrig om det var noget godt eller dårligt der gemte sig der mellem træerne, som hun selv vandrede rundt mellem. Det var dejligt at stå herinde, i ly for stormen og for meget sne. Plus at det var meget nemmere at bevæge sig rundt herinde, selv om at der var mange træer med grene. Så knak man grenene, eller skridtede uden om.

Aftenen og mørket var faldet på, og månen lod ikke til at ville vise sit ansigt for verden denne nat. Der var stille mellem træerne, hun følte hvordan hendes krop slappede af uden at blive uopmærksom. Hun sænkede ligesom hen i sig selv, i sine tanker og i sit eget sind, mens hun betragtede den verden som omgav hende. Indtil stilheden blev brudt af en brummen i en lys tone, en lyd hun ikke kunne genkende. Der var en fremmed lige i nærheden, det overraskede hende at hun ikke havde lagt mærke til den andens tilstedeværelse tidligere. Nysgerrigt rettede hun ørerne fremad, stemmen havde været blid og det var tydeligt at den anden havde bemærket hende. Den røde hoppe tøvede et øjeblik, forsigtig som hun var, men lod så selv en stilfærdig brummen bære sig af sted mellem træerne. Det måtte være en hoppe, som ventede et sted ude i halvmørket. Det fik hende til at tøve et kort øjeblik, inden hun forsigtigt bevægede sig nærmere. Hestene her i landet var.. anderledes. Hun pustede lydløst ud og følte så en nysgerrighed og glæde brede sig i hendes krop, her var en ny sjæl at møde.

{Out :3}