Den nye verden

Cazador

Cazador, kunne stadig ikke helt forstå. Hvad denne nye verden var for noget. Men han var da blevet taget godt i mod, dette kunne han ikke benægte. Selv om han stadig var en smugle efter tænksom over det hele. Den brun plettede hingst, førte sig frem, med stolthed og man kunne ikke se, at han ikke var van tl at betræde denne jord. Han lignede en der altid havde været her. Hans evne til ikke at røbe nogen form for, følelser eller udtryk Gjorde at man ikke let kunne tolke ham. Hvilket ikke gjorde ham noget, han kunne nu stadig bedst lide at spørgsmålene ikke blev besvaret med det samme. Han travende af sted mens han mærkede, den kølige brise. Mod hans kinder, det var utroligt hvor koldt der faktisk, var ved at blive allerede.

Det var ved at blive en smugle mørkt, og denne tid elskede han, mere end noget andet. Natten og de mange stjerner var det han ånde og levede for. En drømmer kunne man let kalde ham, og han befandt sig også i en anden verden, i sit sind her og nu. Hans tanker fløj af sted, og han lukkede øjnene og travende blot videre. Det havde sin fordele at være blind på det ene øje, at hans sanser var mere skarpe. Så han kunne let finde vej selv om begge øjne lige nu var lukket. Der gik ikke længe før han stoppede elegant op, og lyttede. Det var som om han ikke var alene? Men dette var sikkert noget han bildte sig ind? Der var da ingen i miles ormkræs?

[/color][/blockquote][/blockquote]

Står på den kolde eng, vipper de mørkebrune ører frem i denne så stille nat. Der er ikke mange lyde og den kolde luft kilder blidt over ryggen i tankt med vindens skarpe stød. Kører den mørke brune mule ned til sneen og holder den blidt der. Står og slapper af, i takt med hjertet slår og vejrtrækningen går gennem kroppen - kommer små tåger ud fra næseboret. Ja det er blevet koldt på denne eng. Men den rare vinterpels er begyndt at lægge sig som et tæppe over den brune krop.

Står i min egen drømmende verden og drømmer mig tilbage på alle de dejlige møder jeg har haft på denne eng. Altair, Ahearn, Brego, Thorondor og alle de andre. Denne eng har fanget mit opmærksomhed og er ikke i tvivl om at dette er min nye verden. Mine tanker bliver revet fra hinanden da jeg nu hører hovslag længere fremme. Hiver det mørke hoved i vejret og brummer kort. Tripper kort i retning af den anderledes lyd. Det er ikke Thoron der kommer, dette er til at hører. Men hvem er denne fremmede? Lægger kort mulen en anelse på skrå og udsender et blidt og feminint hvin. Tågen forlader mulen i takt med vrinsket og brummer så bare roligt og afventende. Ønsker ikke at forstyrre denne hingst - med mindre han ønsker selvskab.

Cazador

Der gik ikke længe, før hans velformede ører, bliver mødt med et feminint hvin. Hans første tanke, var at vrinske tilbage. Men en pludslig indskydelse kom til ham. Han satte blot frem i en fyrrig galop. Og hurtig efter kom han nærmer den fremmede, og til syne kom en brun hoppe. Hans krystalblå øje hvilede på den fremmede hoppe, mens det grå blinde øje. Blot stirrede tomt ud i luften, som så det noget andre ikke kunne se. Man kunne ikke se på denne hingst at han havde nogen former for tanker eller følelser i sig, han var ikke som en åben bog, man bare kunne læse og forstå som man havde lyst til. Man måtte grave dybt for at se hvad, han virkelig tænkte og følte. En af hans mange styrker. Han var altid meget obs på sine sanser, som han udmærket godt viste, var meget bedre end andre hestes. I og med han havde mistede det ½ af hans syn.

Han stoppede op ret tæt på hoppen, og knejset i nakken. Ikke på en 'se mig' men helt naturligt lige som en stolt hingst, der står på sin bakke og fryder sig over det syn han ser foran sig. Han brummede blidt og sagde intet, kiggede blot.

[/color][/blockquote][/blockquote]

Vipper afventende ørerne frem i håb om mulighvis at få et vrinsk. Men denne hingst svarer ikke. Mon han ikke ønsker at snakke. Dog få øjeblikke senere høres hovslag på vej i denne retning. Den mørk skikkelse kommer til syne og han er en anelse lysere end mig. Dog er hans bagpart hvid med pletter. Dette er ikke en pelsfarve man ser så tit på disse egne, men det gør ikke mig noget.

Hingsten bruger ikke ord og dette er noget som jeg er godt bekendt med, som regel ønsker jeg at se en hest an før min stemme lyder. Træder et skridt tættere på ham og starter med at sænke hovedet respektfuldt. Ønsker på ingen måde at lave ballade og derfor gør jeg dette. Løfter så blidt hovedet igen og betragter denne noble hingst. Føre min brune mule en anelse frem og snuser kort i luften.... Hans duft er klart hingstet. Får øje på hans ene lyseblå øje og smiler kort. Mine tanker kører i hovedet da jeg ser det andet, men ønsker ikke at grave i det da dette nemt kan være en ulykke.

Cazador

Det fryder, hans ene øje det han ser. Og for første gang i dag, møder han en hoppe som ikke har 1000 af spørgsmål til ham, ikke fordi han havde noget i mod folk havde en masse på hjertet, men selv var han den mere stille type. Og han elskede at man tænkte over tingen, og så ville man også hurtig opdage, at svarene kommer til en. Uden man faktisk helt har spurgt om dem. Det var noget han var tilfreds med. Da hun strakte mulen frem mod ham, sagde han intet. Han første blot også sin mule frem, for at opfange hendes duft, og gemme den i hans hukommelse. Han lage godt mærke til hun kiggede på ham, om det var det blinde øje eller arret, over det blinde øje det kunne han ikke sige, da han kun. Kunne se med det blå øje og så at hendes blik var rettet en smugle op af. Han slog let med halen og brummede blot kort, mens han så den fremmede hoppe, lidt mere an.

[/color][/blockquote][/blockquote]

Da hans mule rettes lidt frem. Puffer jeg kort og hoppet til den. Tripper et skridt tilbage og brummer en smule energisk. Sætter i en trav rundt omkring ham og knejser smukt i nakken. Denne hingst er stolt og flot, trods hans tilsyneladende blinde øje. Stopper op foran ham igen og brummer imødekommende. Vender blikket mod skoven og kaster kort med hovedet. Har ikke lyst til at stå helt blottet på denne eng, på denne tid af natten og ved ikke om dette er noget han ønsker. Bliver dog stående i tilfælde af at han gerne vil være her, så har jeg tænkt mig at blive. Min krop er fyld f energi og dette gør at jeg har lyst til at galoppere af sted. Men lige nu er min opmærksomhed på denne fremmede og spændende hingst. Han er ikke som de andre jeg har mødt og det er for mig en god ting. Alle skal være specielle og være dem selv.. Sender ham et blidt smil og viser at jeg ikke er ude på noget overhovedet. Er bar een glad, ung og livlig hoppe.

Cazador

Han mærker hurtigt, at denne hoppe ikke er lige så gammel som ham selv, hun danser elegant rundt om ham, som en nyforelsket åring. Han smiler og betrakter hende kun halvejs rundt, for han kunne ikke se hende når hun kom i hans blinde vinkel. Hun var vist en hoppe af får ord. Som ham selv, dette kunne han lide. Han kunne se hun kiggede mod skoven, selv havde han intet. i mod at blive hvor de var nu, men han fornemmede alligevel, at hun ønskede at komme mere i læ. Han kastede et blik på nattehimlen, sikke smuk den var i nat. Han mumlede lidt for sig selv.

''Ude i den klare nattehimmel
Ser jeg en stjerne der blinker
Den giver mig nye håb og nye forventninger
De bristede illusioner blegner ved siden af den klare stjerne
Stjernen er dig.''

Han snakkede tit i en form for digt, eller poesi sådan var han, altid drømmende og optimist. Det var nu ikke fordi det var til den fremmede hoppe, men blot til ære for ham selv og hans mor, som var blevet til en af de smukkeste, stjerner på nattehimlen. Nok derfor han holdte så meget af himmelrummet.

[/color][/blockquote][/blockquote]

Vipper de blide og mandelformede ører frem, hans måde og tale på forbavser mig. Stopper kort op i min færd og brummer kort. Fanger godt hans kompliment og et stort smil rammer mine læber

"Du noble hingst, formidler det gamle kærlighedssprog. Dette er ikke et sprog mange på denne eng besidder. " Min stemme er klar og lys og blid. Træder kort et skridt tættere på denne hingst og brummer mildt. Nyder indtil videre hans selvskab og dette er som altid en god ting.

Ser op på den klare himmel og har også overvejet hvilke stjerner der har valgt at gemme sig på denne himmel. Håber for alt i verden at min gamle leder at at finde på denne klare himmel, men dette er slet ikke til at vide. Brummer feminint og lader de uskyldige øjne falde på ham en smule spørgende. Dette er nok et spørgsmål og hvordan han ser stjernerne.

Cazador

Han betratkede hoppen, der smilet og han kunne ikke selv lade være med at smile.

"Er glad for frøkenen, sætter pris på dette gamle sprog, da det piner mit hjerte at det er ved at ud dø''

Han kiggede selv op på, nattehimlen. Og hans blik faldt på den største og klareste stjerne, på himlen. Og et stille suk kom fra ham, men intet. Man ville bemærke. Han var altid diskret med sine følelser, og det var ikke let at se eller tolke hvad, han tænkte og følte. Han sagde intet da de begge stod, og betragtede det smukke himmelrum. Han ville selv, ønske han engang blev en stjerne der oppe på himlen, at kunne se ned på alle under se. Men ikke mindst bringe glæde til så mange på jorden. Da stjerner jo er det smukkeste på jord.

[/color][/blockquote][/blockquote]

/Out, er ved at rydde op i mine tråde.
Og da den her har stået stille, i noget tid nu, afslutter jeg tråden.

Hvis hun vil møde Cazador en anden gang så sig endelig til, da han stadig
gerne vil lærer hende bedre at kende