|
|
Post by cazador on Dec 19, 2012 16:48:05 GMT 1
Cazador
Den elegante friser hingst, kom let og elegant traven. Gennem skoven, som han elskede at bevæge sig rundt i, måske fordi det var en udfordring, sådan at galopere mellem de mange stammer. Han slog let med halen, og lavede et par kåde bukkespring, han var i super humør i dag. Og dette kunne ingen eller intet, ødelægge. Han slog led med halen og pustede tungt, sneen knirkede og knagede under hans hove, for hver skridt han tog. Men det lod ham ikke stoppe, han suste af sted, han trængte til at brænde noget energi af. Han stoppede dog op, da han nåede til udkanten af skoven, her fra kunne man se ud over egen men stadig, selv stå i ly og læ af skoven. Han pustede igen og der kom to hvide damp, skyer ud af næsen på ham. Der var ved at blive utroligt koldt, og selv glæde han så meget til sommer og sol. Han stod der stolt og rank, og kiggede ud over egen, mens han pustede tungt efter hans vilde galop.
[/color][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
|
Post by drifa on Dec 19, 2012 19:09:47 GMT 1
Ikke langt fra skoven, stod den røde hoppe. Hun kørte mulen rundt i sneen. Hun fandt intet frisk grønt græs desværre. Hun vippede med ørene. Og kom med et hoppet vrinsk!
|
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 19, 2012 19:13:35 GMT 1
Cazador
Den brune hingst, som stod i den tætte skov åbning. Hørte et hoppet vrinsk i det fjerne, han vippede øren helt frem, og det krystalblå øje skimtede rundt, men han kunne ved første øjekast intet se. Men han viste nu der var en her i nærheden, men hvem mon det var? Han genkendte ikke stemmen, langt fra. Og det virkede ikke til den fremmede viste han var i nærheden. Han brummede, og stod blot og så tingen lidt an. Mon ikke den eller det, fandt vejen til ham uanset om han gav lyd fra sig eller ej?
[/color][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
|
Post by drifa on Dec 19, 2012 19:16:33 GMT 1
Der fik er sus gennem, hendes spinkel krop da hun med et fornemmede der var en i nærheden. De blå øjne søgte, rundt i landskabet. Men intet kunne hun se, men duften af en anden hang i luften. Hingsten måtte være nær kunne hun dufte. Igen vrinskede hun. Og satte frem i trav. Længer fremme fik de blå øjne nu øje på en brun hingst i kanten af skovbrynet.
|
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 19, 2012 19:19:23 GMT 1
Cazador
Nu kom en rød skikkelse til syne, i højsonden. I en svævede trav hen over den sneklædte eng, kom en spinkel skikkelse, en flagrene rød man efterfulgt af en endnu røder krop. Han brummede roligt, og to hvide damp skyer stod ud af næsen på ham. Mens han ikke slap den fremmede af syne, hvad mon det nu var for en skabning, der havde kursen mod ham? Han kunne se vedkommet havde fået øje på ham, og han trådte lidt ud fra skovkanten så han rigtig kom til sin pragt. Han var ikke typen der stod og gemte sig, slet ikke. Han kiggede roligt mens skikkelsen kom nærmer og nærmer, et lille smil kom frem om hans mule.
[/color][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
|
Post by drifa on Dec 19, 2012 19:23:56 GMT 1
Den brune hingst stod nu frem, hun glippede lidt med øjene for at være sikker på hun ikke så syner. Hin stoppede op foran ham. Og betragtede den store hingst "Hej" sagde hun venligt.
|
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 19, 2012 19:27:23 GMT 1
Cazador
Han lod ikke blikket vige, fra hoppen der nu stod lige foran ham. Han kunne ikke lade være med at se hvordan de blå øjne strålede, de stod rigtig ud i kontrast med den røde man og pels. Han brummede venligt og nikkede til hendes hilsen. Selv var han ikke en hingst af mange ord, det skete dog engang imellem at han var et værre sludre hoved. Men lige nu sagde han intet, kiggede blot på den røde hoppe, mon hun havde været her længe?
[/color][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
|
Post by drifa on Dec 19, 2012 19:29:46 GMT 1
Han svarede ikke på hendes Hej. Mon han overhovedet kunne tale? Hun smilte og puffede venligt til den store hingst. Igen kiggede hun på ham "hvem er du?" Smilet var stort. Ig hun nappede ham blidt i den lange sorte man.
|
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 19, 2012 19:31:24 GMT 1
Cazador
Igen stilte hoppen krav til ham, godt nok kunne han godt tale. Men han var ikke så meget, for alle de spørgsmål og svar der. Han så hvordan hoppen lyste helt op og han kunne, ikke selv lade være med at smile, han puffede blidt til hende. Og ret hurtigt tog hun blidt fat i hans lange sorte man, han kiggede på hende og svarede hende stadig ikke, han var sikker på hun var, ny her omkring.
[/color][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
|
Post by drifa on Dec 19, 2012 19:33:18 GMT 1
Hun kiggede undrende på ham. Igen fik hun ikke svar på sit spørgsmål. Hun var nu sikker på denne hingst var stum. "Kan du ikke tale?" Spurgte hun med sin venlige stemme.
|
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 19, 2012 19:35:41 GMT 1
Cazador
Han kunne ikke lade være med, at rulle lidt med øjet. Da hun blev ved med at komme med spørgsmål. Han var af den overbevisning, at svar kom til en uanset, om man spurgte om tingen eller ej. Han slog let med halen, og vippede øren frem. Hvor på han igen lod blikket, falde over den røde hoppe, mens han studerede den røde hoppe. Igen lod han mærke til hvordan, de blå øjne kom til sin pragt. Han brummede og sagde stadig intet. Men alligevel fik han sagt.
''Jeg er ikke stum, frøken''
[/color][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
|
Post by drifa on Dec 20, 2012 2:17:33 GMT 1
Hun kunne ikke lade være med at betrakte ham, og kom sådan til at le da han sagde han ikke var stum "Nåå, så du kan godt snakke" hun puffede blidt til ham mens hun stadig var et stort smil, hendes øjne strålede af glæde og hun kunne ikke tage blikket fra ham.
|
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 20, 2012 13:19:27 GMT 1
Cazador
Da den røde hoppe, strålede sådan at glæde over at han kunne, snakke kunne han ikke lade være med selv at smile. Han betragtede atter den røde hoppe, som stod ved han side. Hvordan hendes øjne lyste af glæde, og hvordan de blå øjne hvilede på ham med et, fast blik. Han slog let med halen og puffede blidt til hende, hvor på han trippede, han ville gerne rører sig og kiggede på hende, og slog med hoved som tegn på hun skulle følge med.
[/color][/blockquote][/blockquote] |
|
|
|
|
Post by drifa on Dec 20, 2012 13:47:08 GMT 1
Da han begyndte at trippe og ville have hende med. Kunne hun ikke lade være med at le. "Hvor skal vi hen?" Spurgte hun venligt og satte frem i trav mens hun stadig betragtede ham. Han virkede meget flink. Og hun nød hans selskab. Hun var ny i dette Lan men følte sig allerede taget godt i mod.
|
|
|
|
|
Post by cazador on Dec 20, 2012 13:50:19 GMT 1
Cazador
Han satte selv frem i trav, og han hørte hvordan sneen knirkede og knagede, under vægten af han, roligt pustede han så to hvide damp skyer kom ud, af næsen på ham. Igen kom hun med et spørgsmål og han brummede svagt hvor på han sagde.
''Vinden vil vis vej, åben dit sind. Og mærk hvor verden tager dig hen
Da han havde sluttet sin sætning, slog han over i en rolig galop. Ind mellem de store træer, han havde kursen mod den lille sø, midt inde i skoven. Det var et utroligt smukt sted, men alligevel ikke et sted han ville være om natten, men her om dagen var det ok. Han slog let med den sorte hale, mens han første sig elegant og taktfast frem i sin rolige galop. Han kiggede om hun, nu også var fulgt med og det var hun, han smilede skævt, og lavede et lille hop. Hvor på han smilede og lo lidt.
[/color][/blockquote][/blockquote] |
|
|
