Post by Deleted on Feb 13, 2013 21:39:26 GMT 1
T A I A
Det her var nyttesløst, mere end nyttesløst. Det var fuldstændigt tidspild. Med en hovedrysten vendte den arrede hoppe rundt og forlod hingsten uden et ord. For hende havde hun ikke givet op, men blot sat kampen på pause: givet dem begge en længere periode til at tænke over hvem der i sidste end gav sig helt. Hvad han tænkte var i grunden ligegyldigt, men hun havde på fornemmelsen at han ville tage det som et vundet slag. Det eneste gode var, at hun nu var sikker på, at han næppe ville gøre hende noget fysisk. Hun havde tydeligvis tirret ham, provokeret ham direkte. Efter et par skridt gjorde hun holdt og så tilbage på den sorte hingst med et lidt hårdt blik.
,,Jeg frygter vel, at du gjorde det for at skade hende.."
Med de ord forlod den brune hoppe den sorte hingst. Måske havde hun opgivet kampen, måske sat den på pause. Det var op til øjnene der så og ørerne der hørte. Uanset hvad, så ville hun næppe prøve at tvinge et svar ud af hingsten, for så meget som hun ønskede et, nægtede han at dele svaret med hende.
//Out\\
