Vææææææn!

//Reserveret til Ditte og Thorondor! :-D

Den unge og brogede mutaterede hoppe kom med elegante og dansende skridt, som altid, hen over Foehn. Hun slog med den mørke hale bag sig og de store og grønne øjne så nysgerrigt omkring sig. Hun havde i lang tid været i godt humør, og hun følte at hun havde det godt her på øen. Når hun ønskede selvskab, så kom der som regelt selvskab, og når hun ikke ønskede, så var der ikke noget. Det gjorde også at Geshia kunne føle sig tilpas og ikke mindst tryg.

Det var blevet mørkt nu og stjernerne funklede let. Det fik hende til at tænke på den grå hingst hun havde mødt, som elskede stjernerne, og som helst ikke ville sige sit navn. Hun synes stadig at det var spøjst, men det gjorde nu ikke noget. Hun havde ikke noget i mod at give sit navn ud. Hun slog atter med den mørke hale og lidt efter udstødte hun et feminint og imødekommende vrinsk ud i natten. Mon der var nogle her til aften der ville holde hende med selvskab?

T H O R O N D O R

---

Vulkanøen... Thorondor kendte ikke meget til den og følte heller ikke den store lyst til at udforske den. Alligevel var han endt her, da han havde været på Chibale dagen forinden. Indtil videre var der intet, der tydede på noget dårligt, men alligevel havde hingsten en dårlig fornemmelse med øen. Den var varmere end de andre, hvis man da ikke tæller den fordærvede ørkenø med! Kort svirpede han med sin hvide hale og rystede let sit tunge hoved. Hvad kunne der være af dårlige ting på øen? Det var jo bare en ø. Alligevel sad fornemmelsen tæt omkring ham.

Et lyst, hoppet vrinsk flækkede hans tanker. Det tog ham et øjeblik, før han opfattede at det lød bekendt. Inden han rigtigt havde tænkt over det, gjaldede hans eget dybe, hingstede vrinsk ud i mørket. De dunede ører var vendt fremad, da han i et friskt tempo bevægede sig fremad. Han havde en ret god ide om hvem vrinsket var kommet fra, ikke at han normalt havde svært ved at genkende stemmer.

Hun vippede med ørene da et velkendt vrinsk lød. Det var fra Thorondor! Denne hingst ville hun ikke glemme så let. Selv om at de kun havde mødt hinanden en gang, så var brød hun sig vildt godt om ham allerede. Han accepterede hende for det første, men han var god til at fortælle, og hun elskede at være sammen med ham, høre om hans eventyr. Også fandt hun ham også anderledes, det var ikke tit at man stødte på en stor koldblodshingst, hvilket var ærveligt, for hun havde kun haft positive ting at sige omkring dem. Hun følte sig allerede ganske tryg ved hans tilstedeværelse omkring hende. Hendes øre var fremme og hurtigt satte hun frem i en elegant og trav frem mod ham, som hun nu gjorde det bedst. Hun brummede højt og mildt mod ham og de grønne øjne søgte ham i mørket, og er gik ikke lang tid før at hun fandt en større og lys plet i mørket. Det var Thoron!

T H O R O N D O R

---

Thorondor var stadig en pelskugle, om end lidt mindre end sidste gang han havde mødt ejeren af vrinsket. Der gik ikke lang tid, før hendes slanke skikkelse kom frem i mørket, for pga. stjernerne og månen, så var det ikke så svært at se noget. Da han kunne se hendes farve, var der ingen tvivl; det var den spraglede Geshia. Han havde brudt sig meget om hendes selskab, i den grad, selvom han huskede hende som meget nysgerrig og hun havde brugt visse ord, han ikke forstod. Det gik dog også omvendt; hun havde virket rimeligt fascineret af hans brug af måner i stedet for måneder.

,,Godaften, min kære Geshia!"

Hans stemme var ganske munter, på trods af hvordan han havde det med øen. Et venskabeligt smil lå om hans mule og han stoppede roligt foran hende. Roligt strak han hovedet fremad, imødekommende, og snusede let ind. Han huskede hende skam, men der var intet galt i at blive sikker.

"Thoron" udbrød hun glad og nærmest kaldende mod ham. Hun slog glad med halen og betragtede ham nøje. For at se om noget var ændret, men det så det ikke ud til. Hun gik helt hen til ham, tæt på, men hun rørte ham ikke, ikke endnu. Hun søgte let hans øjne og et stort smil lå omkring hendes mule. Hun prustede til hans næsebor efter at han havde gjort det mod hendes. "Hvordan går det?" spurgte hun og så undersøgende på ham, for at tjekke om hun kunne finde noget på ham, men lige umiddelbart, så var der ikke noget, og det var hun kun glad for! Hun udstrålede stadig denne store varme som hun altid gjorde.

T H O R O N D O R

---

Ingen tvivl; den spraglede var Geshia. Ikke at der havde været nogen tvivl i første omgang, men det var aldrig dårligt at være sikker. Bag ham svingede den hvide hale kort, før han trak hovedet til sig i en langsom og rolig bevægelse. Noget havde dog ændret sig og han rynkede kort sin mørke mule. Selvom hendes egen lugt var den samme, hang en anden, fremmede også omkring hende: så sød som noget kunne være for en hingst. Thorondor gjorde dog ikke andet end rynke på mulen og kort mimre med den.

,,Det går helt fint. Vinteren er ikke for slem og jeg har vidst været noget heldig med alt hvad jeg har foretaget mig."

Et smil tonede frem på hans mule, før han kort vippede med ørerne og slog med halen.

,,Hvad med dig? Hvordan har de sidste måner udspillet sig for dig?"

Hun tog halen ind til kroppen da hun pludselig så hans udtryk. Han lignede dog ikke en der blev synderlig påvirket, men det var jo også syndt for ham at han skulle gå og dufte til den tiltrækkende duft. Hun lyttede derefter til hans ord. "Kan du ikke lide vinteren?" spurgte hun overrasket og tog hovedet på skrå. Når han havde så stor en pels, så lagde han sikkert ikke engang mærke til kulden! Hun ville gerne selv have sådanne en tyk pels, men det var ikke noget hun ejede. Hun smilede ekstra stort da hun så at han også smilede, det var jo et godt tegn! Hun fniste kort over at han sagde måner, det lød på en måde fedt, men også sjovt. "Det går fint, jeg har ikke rigtig lavet så meget" sagde hun og så på ham med de grønne øjne.
Det var egentlig utrolig, Thoron kunne altid få hende til at smile og være så umoden, og en smule naiv. Det plejede ikke at være så overdrevet, men egentlig gjorde det hende heller ikke noget, så længe at han også havde det godt i hendes selvskab, så var det fint.

T H O R O N D O R

---

En munter, dyb og varm kluklatter lød fra den ældre, massive hingst. Ikke lide vinteren? Han elskede vinteren! Alt han havde ment var blot, at den ikke havde været hård for ham: det havde været let for ham at overleve, at finde føde. Ingenting havde givet ham mere besvær end det burde. Dette kunne den spraglede hoppe dog langt fra vide, så da hans latter tonede ud, lød hans stemme igen.

,,Tvært imod, min kære Geshia: jeg elsker vinteren, men den har været nem for mig at komme igennem."

Smilet lå stadig solidt om hans mørke mule og et muntert, varmt glimt lå i hans brune øjne. Thorondor var mange ting: stor, munter, venlig og generelt set havde han et rart gemyt. Hvad han ikke var, kunne være svært at finde, men han var i hvert fald langt fra som mange af de andre hingste i ø-riget som gik, og talte stor og småt om deres private rum og kolde sind.
Et nik kom fra ham, da han hørte hendes ord. Intet nyt, var godt nyt; ikke sandt?

,,Det er godt at hører, men.. noget må du da have lavet? Meget kan man bilde mig ind, men at du har gået og lavet 'ikke så meget' i flere måner. Jeg bliver en tynd hest før jeg tror på det."

Et munter glimt spillede i de store, brune øjne.