Skyggerne bliver lange..

Mørket sneg sig på; og den nuancerede farvede hoppe håbede mest af alt på at hun ville ramme den mur snart. Den mur der gør man vågner fra sine drømme. Måske hun bare skulle finde sig et sted hun kunne gå til ro ved, og så håbe på at hun ville vågne op i morgen, i nærheden af Tjalfe igen; eller er det for meget forlangt? De kastaniebrune øjne så sig omkring, mens hun atter forblev her i skoven. Hun havde mere eller mindre gemt sig væk her inde hele dagen og egentlig var hun blevet ret så tørstig. Samtidig havde hun endnu ikke stødt på andet liv end typiske forskræmte dyr i skovbunden, lystige fugle i træernes toppe. Men andre heste? Nej... Gad vide om der overhoved fandtes andre rigtige heste i denne her drøm. Som havde været al for lang, hvis man spurgte Luminor. Men måske der var en masse specielle væsner her, med skikkelser som heste. Lidt lige som ham Portalens Vogter...

[Reserveret til Eagle Eye!]

Aften havde lagt sig over Andromedas øer. Selvom dagene blev længere, hvad føltes skete fra dag til dag, så lå mørket hurtigt tungt på himlen. De stadig nøgne træer i skoven kom til at se helt sorte ud, trods for at i dagslys var stammerne i flere forskellige brune nuancer. Denne aften lyste den store næsten helt runde måne klart på himlen. Den lyste vejene op, og igennem de tomme grene lyste månen med sit blegeskær en snørklet skovsti op.
På denne smalle sti der bugtede sig i skovens områder gik den gyldenfarvede store hingst. Ædelt bevægede den ældre hingst sig frem i rolige bevægelser. Eagle, bar en naturlig ædelhed. Den lå til hans natur. En svag brummen lød fra den store hingst, der virkede kæmpe fordi han både var bred og høj. Hans ånde var let synlig men forsvandt hurtigt ud i aftens mørke.
På sin vandring igennem skoven fik den gyldenfarvede hingst øje på en skikkelse imellem de nøgne træstammer. En for ham fremmede hest, dem var der nok stadig flertal af, efter som Eagle ikke havde mødt mange bekendtskaber endnu i hvert fald.
Et venligt og varmt vrinsk lod Eagle slippe for mulen, og dette vrinsk var tilegnet den fremmede hoppe. Langsomt stoppede hingsten op, han havde spidset ørene frem imod hoppen og afventede vel en reaktion på om denne fremmede hvad så ud til at være endnu en ung hoppe, ønskede hans selskab.

Jorden begyndte at synke let under hendes hove, så efter et par rokkende bevægelser, trådte hun et par skridt lidt frem og så til siden. Lettere opgivende mundede et lydløst suk, i form af udånding sig ud gennem den mørke mule... men hov! Helt pludselig lød et vrinsk mellem træerne? Hun rettede hurtigt det kønne og ret så gennemsnitlige hoved op, før hun drejede det omkring. De kastaniebrune øjne spottede straks en hest, en ret stor én af slagsen; som så ret så normal ud? Hun vendte nysgerrigt rundt, mens et tilmed lettet og glædeligt smil stille vistes i form af et skævt smil. Hende øre rokkede opmærksomt og lyttende frem, mens hun selv kort efter underlod en feminin og rolig brummen, mens hun blev stående på stedet og slog lidt ivrigt op og ned med hovedet. Han var virkelig stor ham her, både bred og høj, og sikkert også lang i kroppen, ved siden af Luminor.

Afventene blev den store gyldenfarvede hingst stående, til hoppen næsten helt ivrigt havde gjort det tydeligt for ham, at hun ønskede selskab. Hvis da han havde tydet ret på hendes brummen efterfulgt af nogle lettere ivrige kast med det lille hoved hun havde. For meget fyldte denne fremmede hoppe imellem træerne ikke. Ikke i forhold til Eagle selv. Spinkel og nu heller ikke en af de højeste der var blevet set.
Et ben foran det andet, fik Eagle frem en let bevægelse af ædleskridt hen imod den fremmede hoppe. Der skulle ikke mange skridt til i de lange bevægelser, og roligt stoppede den gyldne hingst op foran hoppen, dog med en acceptabel afstand. De mandelformede øre var rettet lige frem imod hende, hans opmærksomhed lå på denne fremmede, han snart ville blive bekendt med.
"Godaften frøken," lød det venligt og høfligt fra den store hingst, hvis stemme både var ru og slidt at høre på, men en varm tone gjorde lyden af Eagles stemme til noget behageligt. Det var som om at man kunne høre han var ældre blot ved lyden af stemmen. Kendte man den ældre hingst fra sine unge dage ville det være tydeligt; specielt fordi han en gang havde haft en meget blød stemme.
En lavmeld brummen lød fra Eagles strube, ofte var der altid en brummen fra hingsten. Lyden af den gjorde det blot tydeligt at han var tilpas hvor han nu befandt sig; foran en ny fremmede ung hoppe inde i skovens indre.

Det var helt utroligt hvordan denne store skabning bar sig ad. Kun ved få skridt, udgjorde at han pludselig var en hel del tættere på hende end bare fra før. Han blev derpå kun større at se på, og selvom det ville være en overdrivelse at sige, føltes der emst af alt som at være ungt føl igen, stående foran sin moder. Hun smilte dog ved tanken, mens de kastaniebrune øjne nysgerrigt direkte betragtede og beundrede den store hest. Hendes mørke mulens næseborer, udvidede sig kort for at indsnuse hans duft på tæt hold, mens hendes øjne mest af alt udgjorde et dådyragtigt udtryk i hendes øjne mens hun så op på ham. Hun rettede hovedet lidt op, i ren og skær interesse for dette selskab, mens hende øre gav et lille ryk i form af et vip, da hans stemme lød. Hun kunne afholde et smil, der mest af alt var en smule ungheste umodent lige på dette punkt, da han kaldte hende frøken. Så formelt.

” Godaften. ”
Valgte hun hurtigt at svare med den blide stemme hun bar, mens hun roligt og need på jorden med al selvsikkerhed iorden; fortsatte sin beundring. Selvværdet var bestemt højt hos Luminor, men langt fra i sådanne grad af at være hverken provokerende eller arrogant på nogen made. Man kunne nærmere beskrive det som at hun altid troede på sig selv, og sjældent var til at overtale til noget som helst.

Et varmt og venligt smil var hele tiden at se over den lyse mule. Næsten altid, var den gylden farvede hingst glad og meget positiv indstillet; selvfølgelig kunne Eagle også have sine dårlige dage, men det skete nu meget sjældent. Med en positiv indstilling noget man længere, det mente den ældre hingst i hvert fald. Måske det også i virkeligheden var derfor han var så storsindet og åben over for alt nyt ind til andet havde overbevist ham.
Den unge hoppe hilste igen med en fin blød stemme, meget ungdomlig stemme, tydeligt at hun var i hvert fald en del yngre end ham selv. Inden i sig selv grinte han over det. Ikke at netop denne hoppe var ung, men over at alle han havde mødt på sin vej havde været meget unge hopper. Om det var trist var svært at sige, for egentlig kom den ældre hingst hurtigt til at virke ældre. Det gjorde ikke Eagle noget at være ældre, eller gammel, men af og til savnede han vil andre på nogenlunde niveau aldermæssig. Nogen der havde oplevet mere end kun sine unge dage. Bestemt fandt Eagle de unge heste fascinerende og spændende at være omgivet af. Deres livs energi og den gnist de har for livet var meget smittende.
"Eagle Eye, er mit navn" præsenterede han sig selv meget høfligt, imens han næsten afventene så på den unge hoppe med de rav gyldne øjne. Næsten kunne det ligne at han forsøgte at gætte sig til hendes, men nej. Mere var han spændt på hvilket navn hun kunne bære. Han havde hørt så mange fine navne hid til på sine bekendtskaber i dette land. Fascinerende navne som smukke så vel som navne med en helt særlig betydning.

Eagle Eye... Det forekom hoppen en smule besynderligt dette navn. Vel vidende om hun ikke som sådan vidste hvad det betød, hvis det da havde nogen betydning. Nærmere at navnet var todelt, og næsten alene hvordan det flød sig i mulen. Så blødt og behageligt. Især når han selv sagde det med den mere ru og mørke stemme, specielt når den blev sat op imod hendes egen bløde og tydeligt unge stemme. Der hvor hun selv kom fra var navne aldrig to delte, og heller aldrig mere såvel. Altid kun ét navn blev man til delt. Kun hvis man var af mere royal rang, blev man tildelt flere navne, men det var som regel også navne man så arvede fra en velhavende far eller farfar. Aldrig fik man bare videregivet ét. Men måske var denne her hingst af mere royalt blod, af finere rang end hende selv måske? Hendes svage grublen lagde hun diskret til siden, mens de kstaniebrune øjne ej afholdte sig fra et beundrende ham nærmere dybdegående. Eagle Eye...

” Mit navn er Luminor. ”
Hendes stemme var blød og præsenterende, mens hun smilte over den mørkere mule, frem for den nuancerende pels der i mere belysning havde et tilmed gyldent skær. På mange måder mindede hans farve faktisk utrolig meget om hendes egen. Hun rettede hovedet lidt op, opmærksomt, mens hendes øre kort vippede tilbage da nogle puslede i træernes toppe, før hun atter kastede de lidt nysgerrige øjne på ham, opmærksomt.

[/size]

Eagle Eyes navn var et hans moder havde givet ham da hans øjne var rav gyldne og nemt kunne minde om øjne på en ørn. Der var ikke nogen længere beskrivelse over hans navn, eller hvorfor han lige havde fået dette tildelt. Han var selv fra sit hjemland af sine nærmere kaldt for Ea, meget kort. Her var det mere normalt at han blev kaldt for Eagle. Det passede ham nu også fint, selv brugte den gylden farvede hingst altid andres fuldenavn. Det forekom høfligt, og det var efterhånden kun sådan den ældre hingst var. Der var ikke rigtig flere nykker tilbage i ham. Dem havde årene bag sig taget til sig, som et afsluttet kapitel. Sådan var det nok at blive ældre. Mange gange ville Eagle ønske han kunne sige at det føltes som i går at han havde været plag, men han var efterhånden tættere på at være gammel end ung. Det generede nu ikke Eagle at blive ældre, sådan var naturens gang jo.
Hoppen præsenterede sig selv ved navn; Luminor, et navn Eagle aldrig før havde hørt, og kunne ikke ane om det havde en særlig betydning. Nysgerrig tykkede han selv nærmere på navnet, det fladt ganske klangene, næsten helt musikalsk.
"De må undskylde mig min nysgerrighed; men jeg ønsker gerne at vide om dit navn har nogen særlig betydning?" Nysgerrig var de mandelformede øre vippet frem imod den gyldenbrune hoppe Luminor, hvis krops farve ganske vidst mindede lidt hans egen. Forskellen var blot at hun ren faktisk var brun og havde mørk mule, meget mørke ben og helt mørk hale og man. Selv var han gylden, lys i huden under, hvilket tydeligt kunne ses i hans ansigt og specielt på mulen der var en meget lys farve hvor den lyserøde hud underneden skinnede igennem.