Et ukendt land... og alligevel så velkendt..

Denne ø, Chibale, virkede på en måde hjemlig for den musegråbrogede hingst, måske det var fordi det var her portalen valgte at spytte ham ud... eller også var det bare føelsen af at man var helt beskyttet under træernes krone? Han vidste det ikke. I den sidste tid havde han undersøgt øen. Øen forekom ham fyldt af nye ting at undersøge - trods dens ringe størelse. Endnu havde han ikke været i de yderste hjørner!

I en af øens få lysninger stod hingsten, Askari, med mulen dybt begravet i det fremspirende forårs græs. Solens stråler nåede knap nok den lille lysning, hvor sne stadig lå i små klumper hist og her.

[resseveret til Aamon]

Aamon vælger ikke at stille spørgsmål til hvor han er endt - for det magter han ikke bruge sin tid på. Han er ligeglad, eller og dog, det ville være en løgn, hvis en smule nysgerrighed ikke havde strejfet ham.
##
I det han kommer gående ser han et firebenet væsen, to farvet og er en del mindre end ham selv. Hans hoved bliver straks lagt på skrå. Han kigger bare. Han ved ikke hvad han skal stille op. Hans tanker er over det hele: Hvad nu hvis? Og hvad nu med? Hvordan gør man? Han smiler mindre skævt af sig selv, og himler med øjnene: fuck it, jeg er ligeglad. I stedet for at præsentere sig til hingsten overfor ham, sænker han hovedet, og holder øje derfra, mens han indtager nogle få græsstrå.

Pludselig mærker Askari en fremmeds tilstedeværelse. Endnu har han ikke rigtigt mødt så mange på sin færden rundt på øen. Hans hoved ryger i vejret og de, lige nu, rolige øjne betragter den nytilkomne. Denne hingst er meget høj og kraftig. Hans farve er speciel, og han er den anden hest, udover ham selv. Askari møder i denne verden med de karakteriserede striber, som snoer sig op af benene. En strittende man giver hingsten et lidt vildt udseende ,og selv om han virker nervøs - og Askari ikke går udenom et godt slagsmål - så var denne hest ikke en som virkede til at være rar at møde i nærkamp. Langsomt lod han sit hoved falde til græsset, mens han jævnligt skævede i hingstens retning.

Aamon føler sig pludselig provokeret af hingstens lureri, ikke at det står på så længe, men det provokere ham voldsomt. Ved ikke om det er en blanding af at være bange og pisse sur over ikke at vide hvor man er, eller hvad fanden det er. Han prøver at tælle til sig selv:

"1...2.....3.." bliver der hvisket.
"Uggrhrrh!" udbryder han, men mindre lavt, og hiver hårdt en tot græs i det han hæver hovedet, og går hen imod hingsten.

Hans skridt er faste, men på ingen måde truende:

"Hej" hilser han imod sin vilje, og prøver at smile sødt: hvilket ender ud i et skide provokerende og kækt smil. Typisk Aaron.

Askaris fintfølende ører opfanger lyden af skridt, og han holder med at spise.

"Hej"

Siger Askari lettere uintraseret. Hopper vil han gerne snakke med - men når det kommer til hingste kan de ikke rigtigt bruges til noget. Dog virker denne hingst - på en meget underlig og indviklet måde - til at være okey... Men trods denne tanke lader han igen mulen falde til græsset og starter en mekanisk tyggen. Han gør det ikke for at provokere eller virke lige glad... Han har bare gået de sidste par dage og fået en voksende fornemmelse at denne ø på en måde er hans - ikke fordi nogen har fortalt ham det eller sådan noget... bare fordi... ej han kan ikke forklare `Hvorfor?´ hvis nogen kom og spurgte ham om det... det er den bare...

Aamons øjne svækkede en smule og fuldte ham med blikket. Han syntes den anden hingst var en irriterende gut og følte ikke rigtig for at snakke med ham, for fuck da bare ham.

Aamon kan slet ikke lige tænke og syntes det er umuligt at finde ud af dn løsning på hans spørgsmål. Men han havde jo egentlig også aftalt med sig selv at det var ligemeget.

"Og du har ikke tænkt dig at holde samtalen kørende?" sagde han mere modent, og studerede hingsten.

Han virkere yngre. Spændende. SJOVT eller noget.

Igen holdt Askari en pause men kun for at tilføje;

"Jo hvis det lyster mig"

Vuderende lod han de mørkebrune øjne glide hen over hans isabellafarvede hårlag. Med et suk søgte de brune øjne hans isblå øjne.

"og lige nu lyster det mig ikke - fortæl noget spændene om dig selv"

lettere dovent lagde Askari swin vægt over på højre bagben og betragtede han intens, mens han ventede på den ældre hingst svar. Nok virkede han på en måde fræk... men Askari var ligeglad om hvilket indtryk denne hingst fik.

"eller gå.."

Han ville ikke bevidst lyde onskabsfuld, men han så bare ingen ide i at han spildte hans tid, hvis ikke han kunne fortælle noget spændende om sig selv eller andet.

Aamon stod og overvejede hvorfor hingsten overfor ham var så dum; hvorfor burde han stå at fortælle om sig selv hvis hingsten ikke havde lyst til at lytte.

"At gå? Du kan gå din vej" sagde Aaron roligt, men valgte at tilføje et lille provokerende smil i det han smækkede hovedet til bunds for at spise.

Askari valgte at ignorre denne hingst, som han egntligt ikke engang havde fået et navn på. Accepteret var han nu ikke - trods han ikke blev jagtet væk var Askari ikke videre tilhænger af hans tilstedeværelse på denne eng.
Ingen lyde hørtes på engen, og stemningen var ærligtalt ansoændt - de eneste lyde var hestenes åndræt og de gumlende lyde, når de tyggede græsset.
Askari havde aldrig været god til andre hingste og denne gang var ingen undtagelse.
Han ønskede inderligt at denne hingst ville forsvinde, ligeså hurtigt som han var dukket op, men alligevel nød han hans tilstedeværelse og føelsen af ikke at være alene på træernes ø.

Aamon fik intet svar hvilket ikke passede ham. Han valgte at traske lidt tættere på hingsten, for at undersøge ham tættere på. Han var sgu en lille gut, eller også var det Aamon der var stor.

Aamon begyndte at grine mandigt - men sammentidlig så skide flabet. Han vidste ikke hvorfor man trangen til det var stor. Han gik forbi ham så han stod ud for hans hofte, hvor han så tilbage på ham med halv lagte øre og et kækt smil; "Du virker...... urolig i dit sind" sagde han filosoferende, for det syntes han.

"mit sind kommer ikke dig ved"

Sagde Askari uden antydning af vrede - eller nogen andre føelser for den sags skyld. Denne hingst var nærgående, belastende, flabet og uforstående - blandet sammen i en træls cocktail.

"Du, træd gerne lidt væk fra mig"

sagde han roligt og betragtede ham i noget tid, inde han (igen) mistede interessen for ham.

Aamon så sig omkring og forelskede sig på ingen måde i omgivelserne. Der var træerer over alt og alt var så grønt. Det var smukt, ja, men ikke noget der fangede hans interesse. Det var for normalt på en kedelig måde.

Idet han hørte en mumlen fra hingstens mule vender han øret mod ham. Han hørte på ingen måde hvad han sagde, men irriteret lød han.

"Jeg hørte ikke din jamren." sagde han mens han snappede ud efter ham(ikke fordi han ville bide eller provokeret) som endte ud i et smil.

Aamon vendte sig og begav sig videre ind mellem træerne. Hans hale svingede sig i takt til fugle kvidren og han følte sig .... ligegyldig og overflødig; en følelse han, mærkeligt nok, kan lide.

[Out]

hahaha