Days with endless wonder

[shadow=red,left,300]For første gang, mens han havde ført sin snak med denne ædle hingst, kiggede han ham ind i øjnene. Som gyldent karamel var hans øjne.
"Familie har mig ikke strejfet før, ik jeg ønsker være alene for evigt"

Hurtigt - får at skifte emne - tilføjede han;

"som du siger har jeg hende ved mig - ligeså fader, som kun eksistere i moders fortællinger"

Snakken var ved at blive mere og mere sårbar. Ikke at Askari ikke ønskede at lukke op får sig selv over får denne champangefarvede hingst - tværtimod så havde Askari virkelig løst til at fortælle ham alt om sine 4 års liv - men jo mere snakken gik, åbnede han op får de ting, han ikke havde fortalt andre.
[/shadow]

For den ældre hingst var det rart at høre andre fortælle, selv havde han jo ofte fortalt en masse. Han havde oplevet så megen igennem hans leve tid, at der var tusinde historier at fortælle. Eagle var vild med at fortælle historier, men at lytte til andre; var for ham bare noget helt specielt. Derfor var de mandel formede øre også rettet med en stor interesse mod denne unge hingst, der gerne ville snakke.
Selvfølgelig havde den unge Askari ikke tænkt på familie, tydeligt var det at se, at han ikke havde oplevet mange år endnu. Der var sikkert meget mere der skulle opleves, før kærligheden skulle dukke op.
Et smil var tegnet over den lyse mule på den ældre hingst, da han selv nævnte at han havde sin familie med sig. Mere behøvede man næsten ikke. Selvfølgelig var det ikke det samme at have dem i hjertet kun, som at have dem med sig fysisk. Fysisk ville man kunne berøre dem, indånde deres duft, høre deres stemme. Fysisk var der mange flere muligheder.
"Askari, hvis de behøver en at søge til, noget du kan forbinde med et familie forhold; Vil det være mig en ære at kunne være her for dem. Trods vi ej kender hinanden bedre endnu, end hvad dette møde har lært os, så er der altid plads under mine vinger til en mere," lød det venligt fra den åbensindet ældre hingst, der nu bød denne endnu fremmede unge hingst inden for. Eagle havde plads til alle. Det tegnede som om denne musegrå hingst havde et behov for trykhed, et sted at søge til. Hvis den gylden farvede hingst kunne hjælpe, ville han hellere end gerne.

En dæmpet brummen lød fra den store hingst. Eagle var vel og mærke ikke den højeste i dette land, han synes blot endnu større på grund af han var bredre og mere kompakt end de fleste. Hans bygning var ædel at se på, trods Eagle ej gjorde noget for det, ville han altid se meget ædel ud, selv i sine bevægelser.
Brummen var en lyd af tilfredshed; den ældre hingst følte sig godt tilpas lige nu, og tanken om at have mødt den første hingst i dette land, gjorde ham tilpas. Selvom han udmærket vidste bedre selv, så var Eagle før begyndt at få et billede af at det var et land fyldt med unge mø.

Askari troede ikke rigtigt sine egne ører. Næsten stammende fik han fremmanet det ene ord, som ejede så meget betydning;

"T-Tak"

Øjenkontakt var ikke Askaris bedste side.. men dette virkede så naturligt med denne hingst. Efter lidt tid virkede hans stemme helt optimalt og han tilføjede;

"Det gør mig meget glad"

Et smil fandt sig frem til han læber og understregede hans ord. Egentligt havde han lyst til mere at smile. Han havde lyst til at give sig ud i en boblende latter. Endelig lod han denne latter få fritspil og han lo som han ikke havde gjordt før - af ren og skær glæde og taknemmelighed. Det var svært at tro at han lige havde været så nede, når han nu var så glad. Men sådan ville det nok være i hele hans ungdom før erfaringer trådte ind, og han mere eller mindre fik en mere afslappet indstilling til livet.

Den unge hingst frem stammende sit tak, hvilket led næsten helt akavet, men tydeligt var det for Eagle at se, at den musegrå hingst oprindeligt mente det. Det frydende den ældre hingst at bringe glæde hos en anden sjæl, så meget at indre lykke var i hans sind. Det var inderligt Eagles ve og vel at glæde andre.
De to heste havde en øjenkontakt, som for Eagle var helt naturligt. De rav gyldne øjne han besad, bar stadig et venligt og varmt blik, der tydeligt vidste hvilken støbning den ældre hingst var. Intet ondt var at finde i hans sjæl. Ingen lidelser var at se. Ak, den ældre hingst hvilede i en ro af harmoni i sit indre.
"Det glæder mig at bringe dem lykke," lød det med den slidte stemme, som trods for den var ru, havde en blød og varm klang. Alt ved Eagle var imødekommende, varmt og formentlig også trykt.
Det smil der havde spredt sig på den unge Askaris mule, forvandlede sig langsomt til en latter. En latter af glæde; lyden af denne latter briste Eagle med en varm fornemmelse af at have gjort endnu en god gerning.

Denne allerede solberige dag havde kun bragt godt med sig. Vel var der skyer på himlen, men varmen var der, og solens stråler oplyste engen, de to heste befandt sig på. Foråret var her, foråret bragede Andromeda med glæde og varme. Alt var også begyndt at spirre igen. Træernes kroner fik sine lysegrønne blade, og engene blev atter igen grønne af saftigt græs.
Dagen havde bragt sig et bekendtskab til Eagle, som han var sikker på han ville nyde megen glæde af. Denne unge hingst der stod foran ham, havde Eagle taget til sig, som værende familie. Under hans vingefang ville han nu bære denne unge hingst.

<sub>Stadig med løkken strømmende gennem kroppen så han mod den champangefarvede hingst, som lige havde erklæret at i hans familie var der plads til ham! der var virkelig plads til ham! Han havde lyst til at være ham nærmere og alligevel ikke; et møde var det eneste de 2 heste havde været igennem, men alligevel føltes det som 1 år. Trods sin trang til at være hingsten nærmere så berherskede han sig og opdagede først nu at skyggerne var blevet længere. Natten ville komme og et sted at sove skulle findes.

"Du elegante Ørn, nattens ånder vil snart dække dette land og vi begge skal søge et sted at begive hos ind i drømmenes rige. Et håb om at mødes i nærmeste fremtid vil jeg nære"

Sagde han varmt. Egentligt ville han ikke gå, men nattens kulde og farlige væsener tvang ham til det.</sub>

De varme rav gyldne øjne så på den unge hingst han havde gjort sit bekendtskab med, og mere end det. For den musegrå Askari havde den ældre hingst taget til sig som familie. Helt andre end blot varme og venlige øjne blev der set med nu. For denne unge hingst skulle vide han ville blive elsket som familie.
Den ældre hingst brummede tilfreds over dagens begivenhed. Tidligere havde tankerne blot fået lov at strømme til i hans indre. Nu havde han atter ro og ingen fortvivelser. Ak end sand harmoni var at finde i hans sjæl.

Mørket havde sænket sig langsomt over Andromeda, skygger var blevet lange og aften havde taget sit tag i landet her. Dette betød at snart var endnu en dag gået. En dag med et herligt selskab.
Askari talte. De mandelformede øre var vendt frem imod ham, alt imens Eagle blot lyttede. Den unge fortalte han ville finde ly for natten, et sted han kunne sove og berige sig med drømmendes budskaber og smukke illustrationer. Et varmt smil var over den lyse mule på den ældre hingst da han sagde: "Jeg ønsker dig en god nat, du unge Askari, og må vi snart mødes igen.. Søger du mig, så søg blot mod havet, et sted jeg altid vil findes." Stemmen havde lidt venlig og varm, og ja rigtig nok havde Eagle slået over i talen med du, for som familie behøvede han ej den samme fornemme omtalen ved de. Dues som man kaldte det i gamle dage, havde han tilladt sig selv at være med den unge hingst.

<sub>"Taknemmelig er jeg, Ørne Øje"

Han stemme var lettere rystende. Ikke meget var han for det, da hans hove endelig forsvandt ind i den mørkenene skov. Nattens begyndende mørke lå som en hinde om ham, da han efterlod den gyldne hingst i lysningens skumring. Han ville møde denne hingst igen en dag - og der skulle helst ikke gå for lang tid til dette skete.

[Out - skal vi ikke oprette en ny tråd?]</sub>

(Kan vi godt, du begynder :b)