|
|
Post by Deleted on Jun 21, 2013 8:23:45 GMT 1
Barireren der først havde været lagt over denne fremmede hoppe, syntes langsomt at krakelere. Hun var ej nær så vigende og truende, nærmere irritable. Sikker og rolig havde hendes modne stemme lydt, alt mens det ene øre let var gledet på sned, for at understrege at han lyttede til hende. Hun havde mere eller mindre hans fulde opmærksomhed, som et vært andet selskab han stødte på, fremmed som nært kendskab. Men hendes ord irriterede ham! Begge øre lå straks tilbage, nu direkte hårdt i nakken, mens de krystalblå øjne missede sig anseende sammen. Kolde og tomme stirrede de fortsat i hendes, mens de stod der i det blege skær; før en skeptisk rynke dukkede op på den lyserøde mule.
”Ej har jeg endnu mødt så unik og smuk en skabning som Dem; men det er ikke alt der bør nævnes!”
Hæst og intenst hvæste hans stemme en smule lavmeldt og sammenbidt, endnu direkte tonløst. Direkte udfordrende kunne hans ord jovist tolkes, såvel som truende. Men komplimenterende da også. Djange vidste dog udmærket godt hvad han mente med disse ord!
|
|
|
|
Post by Deleted on Jul 15, 2013 10:17:48 GMT 1
Hans ord i hendes, hun stoppede... Kiggede ned faktisk lidt til siden. Forbavset, forbavset over hans ord. Unik og smuk. Hun blev forvirret, mistede næsten fodfæstet. Hun forstod ikke om det var en fornærmelse eller en joke, han kunne umuligt ikke mene det seriøst. Aldrig havde nogen sagt de ord til hende.
I en bevægelse tog hun hovedet op i en stærk holdning og kiggede den mussegrå hingst i øjnene, hendes stærke lyseblå øjne i hans neutrale stål øjne.
"Hvis De Absolut skal bruge en fornærmelse så ramte De den rigtig godt"
Hun knep øjnene lidt sammen som hun mente det hun sagde. Hun viskede næsten ordene ud i en rolig moden stemme.
|
|
|
|
Post by Deleted on Sept 3, 2013 7:02:29 GMT 1
Det var direkte tydeligt hvordan hoppen veg for hans ord. Tilmed i en fysisk handlig. Endnu lå begge de gråbrune øre hårdt i nakken på den brogede hingst, alt imens han iagttog hendes responds på dette. Overraskende nok, svarede hun derpå en smule hviskende. Næsten modstridende gled det ene øre en smule lyttende ud, hun havde endnu hans opmærksomhed - det havde hun jovist.
Skeptisk og næsten vrissent sprang et par rynker frem på den lyserøde mule, før begge øre atter lå dybt i nakken. Han missede derpå de krystalblå øjne anseende sammen, mens deres kolde og tomme blikke så meget direkte og tilmed anklagende imod hoppen. Troede hun virkelig selv at hans udtalelse var en fornærmelse. Truende, advarende, så han nok mest af alt ud... men han vidste godt selv hvad han virkelig havde i sinde lige nu.
[OUT]
|
|
