|
|
Post by Leonora on Nov 10, 2013 20:32:02 GMT 1
Tilbagetrukket stod hun nu, med blikket diskret vendt imod den gyldne hingst, hvis aura havde luret hende til faktisk at tale. Hans krop forholdt sig afslappet, som den havde gjort under hele forløbet, og ej lod han til at finde det generende, at hun lagde an til at bryde dette møde op; nej, overhovedet ikke, for han accepterede det uden videre indvirken. Hun prustede dæmpet, nærmest kun for sig selv, inden hendes krystalblå øjne blev rettet imod denne hingst, Eagle Eye, hvis stemme lød igen. Måske en dag. Ordene forplantede sig langsomt i hendes sind, som en dråbe der rammer vandoverfladen, breder sine ringe ud for til sidst helt at forsvinde igen. Hun bøjede hovedet, i en dyb og respektabel hilsen, som det lå til hende. Hun var høflig, ædel, nobel, og når hun var i trygge nok omgivelser og havde begravet de indre kaos tilstrækkeligt, kom glimt af denne unikke sjæl frem. Hun hævede derop hovedet op og mødte nærmest modigt blikket hos den gyldne sjæl.
,,Måske en dag, Eagle Eye”
Hendes ord var afsluttende, markerende. Men ligeså var de mystiske, forpinte og præget af en stemning, der nærmest kunne omtales som magisk, inden hun ganske langsomt vendte sit korpus rundt for at sætte i en harmonisk skridt afsted, med kursen væk fra denne hingst der havde holdt hende med selskab de sidste timer. Hans ord havde vagt mange ting i hendes indre, både kaos, minder; men også eftertænksomme tanker. For måske havde han faktisk ret? Med de sidste tanker hængende i luften, forsvandt den sorte hoppe nu med sine stjerner og alene stod den gyldne hingst tilbage.
[Out]
|
|
