Golden Sand - Golden memories

[atrb=cellSpacing,0,true][atrb=cellPadding,0,false][atrb=border,0,true][atrb=width,500,true]

[atrb=background,http://i1049.photobucket.com/albums/s397/PrinsessePy/alcatrazbackground_zpsb6e71d16.png,true] Ej havde han befundet sig i en ørken før. Ej var han heller vokset op i en ørken, og han vidste egentlig ikke hvorfor han befandt sig på denne lille ørken ø. Jovist var den smuk i dagens sidste stråler, og jovist var det gyldne sand lidt lig hans eget, og hans mors. Men ej vidste han hvorfor han havde begivet sig herhen. Han var blot lige kommet til dette land, Andromeda, og den rungende stemme af hans mors kalden, sad stadig bagerst i hans hoved. Men så stærk og brav han var blevet efter at han var blevet forladt, så havde han skubbet det til side, og havde begivet sig til det undersøge denne forunderlige og smukke ørken. Et land af sand. Han var meget fascineret af dette område, og heste der kunne leve på denne vis. Ivrigt slog han over i en stor, rummelig og elegant trav, med hans mørke, gyldenrøde hale bag sig. Hans store, blå øjne betragtede det evige sand der blot blev til mere sand. Men han følte sig ej fortabt eller kedet. Et hingstet, højt og ivrigt vrinsk lød udover den, hvad der føltes som evige, ørken, og ørerne blev ivrigt spidset efter svar.

Kun en enkelt gang forinden denne, havde den lille sorte hoppe opholdt sig på øen, der var skabt af sand. Det var på en eller anden måde en form for ørkenø. Aldrig havde det egentlig fanget hendes interesse, men et bekendtskab havde fortalt hende, at denne ø besad en ganske speciel atmosfære, og at de syntes, at hun gik glip af noget ved ikke at opleve dette.

Derfor galoperede den lille hoppe lige nu afsted igennem sandet. Det var lidt dybt, så det krævede ekstra kræfter at bevæge sig fremad. Den lille hoppe havde en god fysik, så det så ikke besværligt ud dog. Hendes spring var opadgående og lette. Altid besad Liberty en elegance. Den tætte og fløjlsbløde hale bølgede som en fane bag hende. Man og pandelok ligeså.

Intenst holdt hun øje med omgivelserne med de turkise øjne, der bar et mildt og venligt udtryk. Liberty var altid venlig – undtagen i situationer hvor hun blev angrebet eller lignende. Derfor var ørerne også vippet fremad, som hun ledte efter selskab. En duft af hingst blev fanget i de fintformede næsebor, og kort efter lød et maskulint vrinsk. Selskab.

Liberty vrinskede mildt og feminint tilbage. Nok var hun lidt tynd ovenpå sin lange fase, hvor Djange ikke havde været til stede. Hun savnede ham. Det gjorde hun virkelig. Selskab havde hun ikke haft længe, så det passede hende fint, at en rødbrun hest kom til syne i det fjerne

[atrb=cellSpacing,0,true][atrb=cellPadding,0,false][atrb=border,0,true][atrb=width,500,true]

[atrb=background,http://i1049.photobucket.com/albums/s397/PrinsessePy/alcatrazbackground_zpsb6e71d16.png,true] Den sprudlende unge hingst fortsatte sin livlige trav, der bragte ham nærmest flyvende over det let dybe sand. Den ekstra styrke han måtte bruge på dette, tydeliggjorde hans muskler, under den skinnende lyse og gyldne pels. Brat stoppede han dog, let glidende gennem sandet, da et mildt og feminint vrinsk fangede hans ører, og de vippede nysgerrigt imod lyden. Hans krop gjorde en let omkringdrejning, og han syntes at ane en sort hesteskikkelse i det fjerne. Og hans blå øjne tog ikke fejl. Snart efter så han en elegant og smuk hoppe med retning imod ham. Han rettede sig op, og hvælvede lidt med halsen. Hans ører var nysgerrigt rettet fremad, idet han slog med den forholdsvis korte, rødlige hale. "Godaften," hilste han hoppen idet hun kom tæt nok på til at kunne høre hans hilsen. Hans stemme var ej dyb, heller ej lys, men voksen lød den heller ej. Hans unge og ivrige sind fik hans kraftige, barokagtige krop til at danse et par skridt under ham, og hans energi og umodenhed kunne spejdes i det blik, han holdt på den sorte hoppe.