Dancing

[atrb=border,0,true] [atrb=style, background-image: url(http://i.imgur.com/HbYRD33.png); width: 500px; border: 0px solid #000000;] {SB & Mindraper} Den askegrå hoppe havde fyldt sit første år. Hun var vokset på det sidste, både i højden og bredten, og hendes man strittede ikke længere op i luften, men faldt blødt ned af den endnu spinkle hals. Halen var blevet lidt længere og kraftigere. Hun havde fundet frem til et landskab hvis magen hun aldrig før havde set, og hendes nysgerrighed ville ingen ende tage. Den lille hoppe strakte hals for at skue ud over de bare vidder, der var intet, ingen træer, ingen buske, ingen små dyr der kravlede eller fløj. Intet vand. I stedet var der masser af sand, det var som et ocean af sand. Hun spidsede ørerne og mimrede med den hvide mule, mens hun mærkede solen bage på sin askegrå ryg. Det måtte være solens land, det var hun helt sikker på. Hun gjorde et energisk hop og trippede frem på de lange ben, de store ravngyldne øjne sugede forundret det mærkværdige sted til sig. Hendes blik søgte ned mod hovene, der var ingen skovbund her med jord og græs, bunden var helt blød og løs og trak én nedad ved hvert skridt. Hvor var verden dog stor og underlig, helt uendelig, der var så mange ting at se, så mange spændende steder. word count 208

Solen bagte på Zenobia, øen hvor der altid var lunt. Lige nu var der dog hedt og Mindraper holdt sig somregel i hvile i sandet når det var disse temperature. Han var som en slange der blot holdt sig i ro og ventede på sit bytte. Men duften af noget så velkendt havde fået den spraglede hingst igang, og han vandrede afsted langs den golde jord og han kastede med hovedet.
En kaldende vrinsk skød op fra hans strube da han endelig fandt hvad han søgte. Ariel. Hans smukke askefarvede hoppe med de gule øjne. Hun var vokset, og synes enorm siden sidst han havde set hende. Han havde ej set meget til hans datter eller Ava på det seneste. Han brummede da let og afventede nu blot hendes reaktion, mon hun kunne kende ham?

[atrb=border,0,true] [atrb=style, background-image: url(http://i.imgur.com/HbYRD33.png); width: 500px; border: 0px solid #000000;] Hun standsede brat op, da en helt særlig lyd gjaldede over sandbakkerne. Øjeblikkeligt genkendte hun stemmen, og en bølge af glæde strømmede igennem den lille hoppe. Hun kunne næsten ikke tro det, som var hun smeltet fast i heden stod hun helt stille med er hjerte der slog lidt hurtigere og den hvide mule i vejret. Det lød som hendes papa. Snart nåede duften hende også, hun havde været for optaget af omgivelserne til at lægge mærke til den, men nu fyldte den det hele. Der gik kun et øjeblik, så viftede hun ivrigt med den sorte hale og trippede et par skridt, inden hun med et hvin sprang frem i en kåd trav for at komme ham i møde. Hun kunne slet ikke tro sit held, så længe siden det var, hun huskede knap nok hvordan han så ud, blot at han var vældig stor og vældig stærk. Hendes papa. word count 151

En varme bredte sig i hingsten da datteren tilsydenladende så ud at kunne genkende ham. Han travede hende da i møde med rolige skridt og et varmt faderligt smil plantet på den mørke mule. Han vippede ørerne frem og stoppede da op da hun var indenfor rækkevide. Han lod mulen glide over hendes hals og han brummede så varmt.

" Min Ariel "

Hilste han så med et smil plantet på mulen. Han vippede så ørerne frem og knejsede let i nakken og så sin datter an.

[atrb=border,0,true] [atrb=style, background-image: url(http://i.imgur.com/HbYRD33.png); width: 500px; border: 0px solid #000000;] Den lille hoppe strøg af sted over det varme sand, der trak hendes ellers lette hove ned, inden hun med en skarp bevægelse bremsede op så snart hun havde nået ham. Papa, papa, det var virkelig ham, hun så op på ham med store glødende øjne, han havde en helt speciel pels og nu kom alle hans detaljer pludselig frem fra hendes minder. Et sæt gule øjne mødte hendes, hun tabte næsten vejret, det var ganske rigtigt fra papa at hun havde fået de usædvanlige øjne, hendes mere matte som rav end hans, øjne som slet ikke lignede mamas eller nogen anden hun havde mødt. Den sorte hale viftede bag hende i ren og skær begejstring, hun vrikkede ørerne da hun hørte sit eget navn fra hans dybe stemmebånd og stødte selv mulen mod hans ene skulder da han rørte ved hendes hals. En mild brummen af veltilpashed undslap den lille hoppe. ”Papa.” word count 153

//Fin