Dark | Jivala

[atrb=border,0,true] [atrb=style, background-image: url(http://i41.tinypic.com/s5v6g9.jpg); width: 490px; height: 823px; border: 0px solid #000000;] Han var vokset, det var der ingen tvivl om. Men han var endnu ikke nær så stor som en voksen - ja, ikke engang som en unghest. Faktisk var han slet ikke så stor som han gik rundt og troede, selvom han heller ikke længere var ny. Hans pels havde ændret sig en smule og manen og halen var begyndt at gro. Men den blå plet midt i hans pande, ændrede sig ikke. Hvordan han var havnet på Foehn huskede han ikke helt klart. Og hvordan han var endt her uden sin mor, vidste han endnu mindre om. Han var en lille eventyrer, og han gik sine egne veje. Selvom det nok var for vidt at svømme til en helt anden ø, så bekymrede han sig ikke. Han trippede igennem asken med nakken dybt hvælvet. Halen gik livligt bag ham og små, dybe brum rumlede i ham. Med et hvin sprang han legesygt frem i galop og løb op af en flad bakke. Hans lange ben bragte ham hurtigt frem, og han lo da han forstod at han nu havde mestret kunsten at løbe. Han vaklede ikke det mindste.

Asken farvede de lange styltede ben sorte.. eller mørkere end de egentlig var. Men det sinkede i den grad ikke tempoet for den unge hoppe. I noget tid havde de nu været på øen, og endnu anede hun ikke at der fandtes andet i verdenen end den her mørke ø. Og derfor kunne hun sagtens se skønheden og det sjove i den. Asken og det brændende bjerg var en af delene. Hun kunne stå i flere timer og bare se efter hvad der mon var på toppen, eller bare se røgen sive ud af den. Det var nok det hun brugte meget af sin tid på.. og endnu vidste hun ikke at det kunne være farligt at ”lege” på den mørke ø. Nej, hun kunne jo ikke komme fra den endnu.