Post by Deleted on Oct 3, 2013 16:31:35 GMT 1
Kluntet samlede det nu større føl sine ben under sig, og prøvede med en lille kraftanstrengelse at rejse sig op. Det gik okay…. Rumpen blev løftet… kroppen og maven hævet over jorden.. hun skulle bare have forbenene med nu.. men som altid gik det galt, når hun næsten lige var oppe. Klodset væltede det brogede føl om på siden med noget der kunne minde om et forskrækket hvin, og derefter en dump lyd da hun ramte det bløde græs. Misfornøjet med sig selv og sin indsats, rullede hun igen om på maven imens at mulen dannede en lille rynke. Hvorfor var hun så klodset? Hendes moder bevægede sig let og elegant over engene. Med den ravnsorte man og hale bagved sig som en fane, og den hvidskimlede krop næsten lysende i de sene timer. Hvorfor var hun ikke sådan..? selv var hun jo broget.. brun og hvid slyngede sig om kroppen i et mønster, som hun ikke selv havde styr på. Men.. hvorfor havde mor ikke denne… brune farve? Hvor mon den kom fra?
Fjernt så hun frem for sig imens at de mange tanker myldrede igennem hovedet. Hvorfor? Halen vippede kort bagved hende, og til sidst blev hun enig med sig selv om, at det nok ikke var så slemt at ligge ned i stedet. Mor var her jo – et eller andet sted.