Sand everywhere [åben]

Den unge, sorte hoppe, Aviaja, travede let og elegant hen over Zenobias gyldne sand. Sandkornene steg op for hver af hendes skridt, som små skyer af støv, for bare det mindste af hendes travede skridt. En glad lyd kom fra hende og den sorte hale slog blidt mod hendes knæhaser. En sødelig duft lå om hende, som man let kunne identificere som brunst. Den var hendes faste parfume i dage som disse. Man kunne næsten ikke dufte den almindelige duft, som dog lå under det sød-kvalmende brunst. Ligeså var hendes almindelige, generet personlighed også væk - erstattet af en charmerende, lattermild fremmede.

Myrer var ej at finde i det sandede ørken landskab som Xenocrates ikke begav sig ud i særlig tit, men her var chancen at han for en kort stund kunne tage sig et afbræk fra alt stresset ved den opgave som han nu havde fået. Han havde efterhånden samlet en masse info, men til tider synes han at det virkede ganske underligt alt sammen. Han udstødte et fnys, inden han stoppede op og skuede ud over ørkenlandskabet. En duft havde kort fanget hans opmærksomhed, en duft han umiddelbart ikke kunne sætte navn på, men det var en der havde vakt en interesse hos ham. Han gav sig nu til kende ved et højt nærmest skingert brøl ud over de åbne vidder. Den lyse pels gik næsten i et med sandet, men man måtte ikke lade sig nare, Xenon var ikke begejstret for dette sted, nej han holdt faktisk sjældent til her.

Overrasket så Aviaja sig om, da et vrinsk lød, i den umildbart tomme ørken. Dog lyste de gyldne øjne hurtigt op igen og fik en forventende glød. Gadvide, hvem, hun havde fundet her i ørkenen? Med øjnene ledte hun rundt efter sit "fund", men fandt intet, indtil en bevægelse fangede de vandrette pupiller. Det var hende "fund"!!!!. Et højt prust lød fra hende og den sorte hale blev løftet som en fane efter hende. Hvad Aja ikke havde i højde, havde hun i mod og selvtillid!.. ihvertfald i dage, som disse....

Xenons øjne fandt ikke umiddelbart nogle her i den sandede ørken, men så pludseligt dukkede der nogen op. En sort hoppe, som kom mod ham med elegante skridt og højt løftet hale. De krystalblå øjne var nu fokuserede på hende, som han nu kunne identificere duften med. Han pustede sig let op, og skød brystkassen frem, inden han lavede nogle små hop på stedet, inden han travede et par skridt frem mod hende, inden hun lod hende tage de sidste skridt. Han fnyste vågent og vrinskede atter af hende.
Han strakte således mulen frem mod hende og afventede nu at hun kom hen til ham, men samtidigt inhalerede han duften af hende. En blanding af hoppe og noget andet. Han mimrede let med mulen og brummede nu mere maskulint af hende. Han havde gjort sig en smugle til, for helt slap var han jo trods alt ikke.

De gyldne øjne fandt den fremmede hingst og gled fra hans hov til hoved. Betragtende. Muskler havde den fremmede nok af, og udseendet var virkelig charmerende og ung. Rigtig ung. Hun slog let med den sorte hale og dansede så det sidste styk hen til ham. Med forhoven skrapede hun i det, så en gylden sandsky stod op, men sagde ikke et ord.

Xenon måtte dy sig, meget endda. Han tog da de sidste skridt hen mod hoppen som var kommet næsten helt tæt på. Han løftede hovedet og gryntede kort hingstet, inden han atter skød brystkassen frem som hun begyndte at stå der og skrape i jorden. Kostbar? Xenon trak svagt på smilebåndet, inden han nu var let nok på til at lade mulen glide op over hendes skulder, inden han tirrende nappede hende i halsen med et charmerende udtryk i de krystalblå øjne.
Han løftede let hovedet for at undgå eventuelle tandsæt, for han havde trods alt lært at hopper godt kunne være lettere uforudsigelige.

Aviaja lagde let ørene i nakken, før de igen tittede frem, da han nappede hende i halsen. Den sorte hale piskede opstemt bag hende og duften af brunst lagde sig tungt om dem. Et charmerende smil med et drilsk glimt i de gyldne øjne, sad nu som hendes nye sprudlende maske. Øjnene udviste tydeligt spillopper. Forsigtigt kørte hun sin fløjlsbløde mule over hans hals, til den nåede manken, og hun nappede så forsigtigt til hans strittende, lyse hårs startspunkt. Hvis han måtte nappe, måtte hun også.

Xenon trådte nu et skridt tættere på hoppen da hun strøg ham over halsen og nappede lidt til ham. Han brummede da maskulint og strakte da halsen frem og nippede let til hendes maveskin, mens han prustede en anelse ophidset. Det var ganske uvant for den unge hingst at stå i sådan en situation. Havde han overhovedet været så tæt på en hoppe før? Han løftede hovedet og strakte overlæben i en flehmen, inden han kådt trippede et par omgange omkring hende, inden han stoppede ved hendes side, hvor han gned mulen over hendes manke. Halen var let løftet bag ham og musklerne spillede under det lyse hårlag, mens manen dansede omkring på hans hvælvede hals og knejsede nakke.

Et feminint brum kom fra hende, da han begyndte at trippe rundt om hende. En let latter kom fra hende. Ikke ond på nogen måde, men optændt og en smule nervøs. Hun løftede en smule op i den kulsorte hale, som en araber vejre sin hale, som en fane, når den løber. Der var lidt højdeforskel på de 2 heste, men i øjeblikket gjorde de små 20-30 cm intet. Hun knejste i nakken på en yderst feminin måde og genoptog sit brum. Da han gled mulen over hendes manke, tog hun mulen op og nussede ham let på kinden, så godt hun nu kunne, og lod så sin mule glide op om hans man og ende ved hans skulder, hvor hun prustede lavt og forvent.

Xenon vippede en anelse små kulret med ørerne, inden han tog et skridt fremad efter han have gnedet sin mule kortvarrigt op af hendes skulder. Han lod da sin mule strøge tirrende op af hendes baglår, inden han snuste til hendes hale og atter stak mulen i sky med en flehmen. Da hun løftede halen en anelse mere, tøvede Xenon ikke med at springe på hoppen. Han klemte hårdt omkring hendes med sine forben for at sørge for hun ikke smuttede nogle steder og lukkede biddet omkring hendes manke, inden han nu, som var det hverdagskost begyndte at bedække den sorte hoppe.
Han kunne bryste sig med at han heldigvis var langt stærkere og større end hoppen, så en røvfuld ville han næppe få.

D. 10 dec. 2013

Lettere pirrelig løftede hun den ene baghov, da hans mule søgte op af hendes ene baglår, bare for en sikkerhedsskyld. Snart efter fjernede han sin mule igen og hun brummede lavt, næsten som en sagte nynnen. Et overrasket hyl kom fra den ravnesorte hoppe, da den sandfarvede hingst ligepludselig startede sin bedækningen. Ikke, at hun ikke vidste hvor det bar hen ad, men mere pågrund af hans vægt og den ligepludselige måde det bare var.... startet på. Det var ikke startet ud af det blå, for selv om det måske ikke havde været helt planlagt, at hun om noget tid ville stå med et føl ved sin side, havde hun virket yderst opfordrende. Det kunne hun egentligt godt se...
Han var meget tung, faktisk. De elegante øre blev lagt i nakken. Han var større og mere muskuløs end hestene fra hendes hjemegn. De sorthvide ben rystede faretruende under hans vægt, og hun rykkede dem prøvende ud til siden, så de nær begge var end med mulen i det smukke, gyldne sand. Et anstrengt grynt kom fra hende, men hun kunne intet gøre, for hverken at stille sig helt op eller gøre bare den mindste modstand, får selv den mindste bevægelse kunne få dem begge til at falde. Tårene steg op i hendes øjne over den ubekvæmmelige stilling, og ligepludselig vaklende hun, så det gav et knæk i hendes bagben og et overrasket hvin kom fra hende, da hun næsten faldt ned i sandet og kun med nød og næppe holdt sig på benene.

10. December

Xenon kunne godt mærke hvordan hoppen kun knapt kunne holde sig stående under hans vægt. Han fnyste blot og tog sig ikke af at hoppen var tæt på tårer, det gjorde ham ikke blidere af den grund, nej tværdigmod så fik det blot Xenon til at klemme forbenene yderligere omkring hende og ruskede en anelse brutalt i hendes manke, som en hentydning til at hun skulle stå stille, selvom hun reelt set ikke kunne gøre noget ved det, for Xenon gjorde intet for at gøre sig lettere. Da han så blev færdig med sin bedækning, gled han ned fra hende. Han fnyste hingstet og satte da tænderne i hendes baglår, i en form for underlig og yderst forskruet leg.
Xenon havde smagt blod og det havde vakt et eller andet til live hos ham, og hoppens brunst havde gjort ham helt kulret oven i det lille hovede.

Da hingsten endelig hoppede ned fra hende drog hun et lettet suk. Endelig var det ovre. Da hingsten kort tid efter begyndte at bide i hendes stakkels lille lår, kom et voldsomt fnys fra Avi, og de slanke øre blev klistret i nakken. Hvad bildte han sig ind at bide hende? Et advarende fnys gav hun fra sig og løftede også det ben, han bed i, lidt op, som for at vise at han altså skulle passe på.

Xeno fnyste højt og løftede hovedet over hoppens advarsel. Hah! Men så gjorde han ikke mere. Han havde faktisk travlt. Han havde en aftale med sin Papa og den kunne han ikke sådan lige komme for sent til. Han snoede sig nu kælent om hoppen og sendte hende et nu mere charmerende udtryk i det krystalblå øjne.

" Min kære.. Jeg har en lille opgave jeg skal have klaret, men.. Så snart jeg er færdig, så kan jeg komme tilbage.. Faktisk, så bare vent her. "

Smiskede han nu til hende, og strøg hende kort ømt over det bidemærke han nu havde forvolt hendes manke. Han slog et slag med halen og lagde nu hovedet en anelse afventende på sned.

d. 22. december 2013

Hun så afvisende den anden vej, da han begyndte at snakke i en pludselig langt sødere toneleje, men besluttede sig så. Ville han gerne have lov at leje med hende, kunne hun også leje lidt med ham, men hun var sig selv. Det skulle han huske!

"Jeg venter, men ej længe. Jeg venter kun nogle måneder - jeg har ikke andet at give mig til, søde. Men skynd sig.. For min skyld?"

Hendes stemme var en smule lokkende og yderst sød. Den sorte hale slog let bag hende og den fløjlsbløde mule jærtegnene forsigtigt hans rødlige skind. Hun vidste godt, at foreløbig slap hun nok ikke af med ham, men han skulle også føle, at hun ikke lige var til at ryste af sig...