Post by Xenocrates on Dec 15, 2013 19:11:00 GMT 1
Alvoren havde sænket sig over en ellers så ung og ubekymret sjæl. Det var næsten somom at man kunne fornemme et sæt dybe panderynker i det han stod forstenet i udkanten af skoven og blot stirrede intetsigende udover et åbent engområde. Nogen tyngede den unge hingst, og det var noget som han nok aldrig ville kunne få sig selv til at indrømme. Han var bange. Bange for at skuffe og slå fejl på den opgave han var blevet givet. For tiden var snart kommet til at han måtte overbringe sin nytilkomne viden, som han havde haft ganske kort tid til at samle information omkring. Netop stedet han skulle viderebringe dette lå ikke langt herfra, men Xenon havde ikke kunne tage sig sammen til at blot at få det overstået.
Det var en kølig eftermiddag og skyerne lå tungt pakket over Chibale og hele øen så blot ud til at være total tom for liv, selv ikke den gyldne Xenon så ud til at være levende sådan som han blot stod, en anelse oppustet og knejsede.
" Mmmh.. "
Var det eneste der kort kunne høres fra han, i det han gjorde et kort kast med hovedet og skiftede benstilling. Det var dage som disse hvor man måske endda ville være i stand til at se den mere seriøse side af den gyldne hingst.
