Den uendelige dans

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Det var ufatteligt interessant, faktisk at lærer så meget om en anden. Leonora havde ikke lært synderligt meget om nogen i dette land, i hvert fald ikke på samme måde. Meget havde hun lært om Ahearn, om Ava og om Titan, men listen over de andre sjæle, som hun faktisk kendte til, var ikke meget længere. Hun havde set andre, stødt ind i andre, blevet skræmt af andre, men ingen, ud over de 4, kendte til hende og omvendt. Hun rømmede sig kort, alt imens han fortalte. Om hvordan han en vintermorgen, smukkere end nogensinde, var draget ud på sin færd. Og dernæst omkring den ed, han havde brudt, og dermed var blevet forvist. Hun kunne gætte sig til, at det ikke var lovligt at ægte disse vandrende fortællere, siden han valgte den sti, for at følge sit hjerte; hvilket Leonora godt kunne relatere til. Fremmede og strejfende var heller ikke anset som mager i hendes samfund, og til hendes held havde kærligheden til en anden hingst, først ramt hende ved Ahearn, så fristelsen havde aldrig været der for hende, blot at følge sit hjerte. Her kunne hun ikke andet, for hendes hjems trygge rammer var for længst taget fra hende. ,,En dag der for altid vil være husket, går jeg ud fra” Denne kommentar kunne rettes på begge de ting, han havde talt om. Hvad han ville tolke det som, var op til ham, for Leonora kommenterede ikke mere på dette. I stedet stod hun et øjeblik med et fjernt blik, for ligesom at sluge alle de informationer han havde givet hende, inden hun rettede de isblå øjne imod ham igen. ,,Hvordan var det, første gang du stødte på en flok, hvor du delte lærdom fra dig?” Hendes næste spørgsmål var hun især nysgerrig om, for hun vidste hvordan fortællerne der kom forbi hendes hjemland havde været. Hvis han havde ligheder med dem, kunne det måske tænkes, at deres hjem havde ligget blot en smule nær hinanden, forstået på den måde, at det ville have været muligt for dem at vandre vejen dertil. Hun lagde hovedet let på sned igen, mens hun indgående, men diskret betragtede ham og hans miner; den varme aura strålede endnu fra hans krop, hvilket blot styrkede det bånd, der var bundet imellem dem. Ingen grund havde hun til at frygte ham, overhovedet. wordcount: 388 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Eagle lod tankerne vandre lidt, ingen af de to ting ville han nogen sinde glemme. Det ene var det mest magiske øjeblik i hans liv, hans første kærlighed, det bånd. Det ville han aldrig glemme, han ville heller ej glemme sin forvisning, kampen ingen af dem. Forvisning og kampen var det sidste han havde fra sin fortid før han kom her til. Han mistede meget den dag, men har taget det med som en oplevelse, vendt det positivt. En egenskab ikke mange kunne mestre. I bund og grund burde den ældre hingst være badet i ulykke og fortvivlelse; men ak i stedet var han rolig og åben om det. Han havde mistet og ladet smerte drage ham for så at give slip kort efter og acceptere livets gang. Sindsro. Eagle så ud over havet med de rav gyldne øjne alt imens han smilede.

"Det var den dag jeg så havet for første gang. Så smukt, havet er mit yndlings. Det er vildt, ustyrligt og alligevel så rolig og rummelig. Ingen kan tæmme det. Jeg har været fascineret at have siden.
De fleste af mine vandringer ud har været for jeg kunne lære noget nyt og tage med mig hjem. Men jeg har steder fortalt historier jeg har lært, for at høre hvad de havde. Samlet var alle om aften, når stjernerne faldt på netop som nu. Alle ventede altid spændt på at høre hvad der var at blive fortalt. At blive budt så velkommen når man vandre er fantastisk, man får et bånd med hver eneste kultur.
Det første sted jeg var hørte jeg historien om månen, hvorfor hun er så ensom, den har jeg taget med mig alle steder hen."

Han så mod månen der spejlede sig i det urolige vand. Ak den historie ville han altid huske. Den var smuk og sørgelig på en gang. Om den var sand, vidste Eagle ikke. Det vidste han ikke med noget af det han havde hørt. Det var hvad man ville tro på. Den fortæller der havde fortalt ham om månen havde troet dybt på det.
De rav gyldne øjne endte på Leonoras, han så i hendes blå og smilede venligt.

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Mens havets brusen endnu var I baggrunden, nærmest glemt af den nattesorte hoppe, hvis hove var begravet I sandet, fortalte Eagle igen. Han fortalte om sin glæde ved havet, og derpå lod hun sine øjne vandre ud over det, for kort at betænke sine egne følelser for det brusende ocean. Det var blandet, for i hendes øjne var uvisheden om det ikke rart. Det kunne rumme så meget, så meget farligt, men samtidig kunne hun se skønheden i det, som Eagle fortalte om. Og så var sandet, der lå langs strandens kanter også det eneste, som den sorte hoppe turde begive sig ud i. Det var en historie til en anden tid, for nu handlede det om Ørnen. Hun lod sit hoved sænkes i en graciøs bevægelse, helt ned til sandet som hun ganske let berørte med sin mule. Det føltes så forunderligt, sådan som det både flyttede sig fra hende ved den mindste berøring og samtidig satte sig fast på mulen. Da hun trak hovedet op igen, sad der endnu sand på mulen, men det passede hende nu fint, det var rart. ,,Det må i sandhed være spændende, at have så stor viden, opleve så meget og lærer om så mange andres liv. Selv har jeg kun kendskab til min egen kultur, og de sagn og myter som fortællerne kom med; men aldrig har jeg hørt om, hvorfor månen er ensom. Vil du fortælle mig den?” Spurgte hun da, inden hun trådte et lille skridt nærmere den ravfarvede ørn. Hun havde stået med pæn afstand til ham, for sin egen skyld, men hun havde efterhånden accepteret ham så meget, at det ikke genrede hende at stå ham nærmere. Dog ikke så nært, at der ikke var plads imellem dem, men nærmere. Hendes ører blev ganske let vippet fremad igen, imod denne hingst; fortælleren. Ville han dele den historie, som han både fandt smuk og sørgerlig? wordcount: 316 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Eagle rykkede lidt på benene, for at få blodet til at cirkulere lidt igen. Det kunne hurtigt blive hårdt at stå helt stille i længere tid. Sagtens havde de to sjæle kunne vælge at bevæge sig frem ad, gå en tur langs kysten, men da de stødte ind hinanden havde Eagle stået og betraktet det smukke hav. Han kendte ikke mange af dets hemmeligheder, men fik han nogen sinde muligheden ville han. Han ville svømme blandt fiskende hvis blot han kunne. For nu måtte Eagle holde en sikkerheds afstand til det. Eagle vidste hvornår det var for farligt at begive sig ud i de rivende bølger, og hvornår det ikke var. Hvis man kunne kende havets adfærd, så ville Eagle nok være den der var tættest på.

Det glædede Eagle helt at hun ønskede at høre denne historie om månen. Det var længe siden han havde delt den med nogen. Han havde dette sted ikke delt meget af sin viden ud, eller sine historier. Der havde ikke været mange der havde virket interesseret i det. Måske de ville hvis han en dag ville finde Andromedas historier. Det ville han en dag! Eagle skulle blot vide hvem han skulle opsøge, hvor han skulle lede.

"Ser du; Månen er ensom fordi hun plejede at have en elsker. Hans navn var Kuekuatsheu. Sammen levede de i åndeverden. Men en af de andre ånder var misundelig. Trickster fortalte Kuekuatsheu at månen ville have blomster. Kuekuatsheu tog til den den dødelige verden, til jorden for at hente blomster til Månen, men det som Kuekuatsheu ikke vidste var, at når man først havde forladt åndeverden kan man ikke vende tilbage. Hver nat ser han op i himlen og ser månen imens han hyler hendes navn."

Eagle rettede sit blik imod månen, han smilede. Han følte medlidenhed med månen når han tænkte på den historie.

[/blockquote]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Det lod til at den ravfarvede Ørn godkendte hendes forespørgsel, om at fortælle historien. Hun havde hørt så mange historier i sin tid, men ligenu, hvor hun stod overfor en ny, følte hun sig et øjeblik som sendt tilbage i fortiden, omringet af familien, indhyllet i historierne. Og denne følelse var både rar, budt velkommen; men samtidig også farlig og ødelæggende. Hun havde opbygget en stabil zone i hendes liv, som Ahearn og Seyé nok var grundstenene i; hun havde fortrængt de jagende dæmoner der kom frem ved hvert nyt møde hun havde gjort sig, siden hun var kommet til dette land, og en gammel tryghedsfornemmelse kunne let slå det i stykker; for hendes tryghed skulle absolut ikke bygges på det hun ikke havde mere, for da ville hun ikke kunne opretholde det. Med mimrende mule måtte hun da huske sig selv på virkeligheden, og et øjeblik var det nok det eneste der fik hendes opmærksomhed. Hun vendte først tilbage til Eagle, i det han startede med at fortælle, og derpå lyttede hun; meget meget interesseret, men med en lille distanceret attitude nu, for ikke at falde i igen. Historien om månen var virkelig smuk, men sørgerlig. At Månens elsker var blevet lokket til at forlade hende i god tro, måtte være ubærligt, for både hende og ham. Hun prustede dæmpet, da Ørnens ord var nået til ende. ,,Det er i sandhed en smuk historie, men samtidig utroligt.. ødelæggende. Det må være forfærdeligt for begge, at være afskåret fra hinanden” Hun slog kort med det sorte hoved, hvor de sirlige blå prikker svagt lyste op. En skønhed i nogens øjne; havde været en forbandelse i hendes, men de var en del af hende nu. En del af den hun var i dette land. ,,Ørn, må jeg spørge indtil, hvad du tror der er skyld i, du kom hertil?” Dette emne var sårbart. Ørnen virkede så åbenhjertet, at hun ikke betvivlede at han ville fortælle om det; dog frygtede hun, at han ville spørge indtil hende; men hun tog chancen. Hvis det kom dertil, måtte hun fortælle, at det var et emne hun ikke kunne tale om, for gjorde hun det, var hun bange for at det hele ville gå i stykker igen. Som dengang. Hendes øjne veg ikke fra Eagle, imens hun afventede hans reaktion. Ville han svarer, eller ej? wordcount: 390 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Der kom en fraværende side fra Leonora, lige før Eagle talte. Eagle accepteret det fravær, og ville ikke pine hende med spørgsmål om hvorfor det skyldes. Alle kunne få tanker der vandrede ofte var det mere sårbare ting der fik tankerne til at vandre frit, spørgsmål kunne det også være.
Hendes opmærksomhed var dog vendt tilbage da han havde rømmet sig og begyndt at tale igen, han fortalt hende historien, og hun var enig i den smukke del, men også den sørgelige del. Et nik fra den ældre hingsts side fortalte han var enig i den forfærdelige del at blive skilt fra sine kære.
"Jeg mener og tror historien også har en pointe; At selvom du ikke kan være med dine kære, dem du elsker, dem du savner. Er de der stadig et sted, ser dig; Høre dig. Guider dig. De er stadig hos dig. Altid vil man have dem i hjertet."
Eagle pustede nu et smuk del ind i historien, man ikke som så hørte med ord, men mere eller mindre fandt imellem linjerne. Eagle havde brugt denne histories pointe til at lære at heale livets sår. Måske Leonora kunne lige ledes. Det ville Eagle ikke vide, men han kunne håbe det; for hendes skyld.

Det blev i sandhed en aften hvor Eagle ville åbne op for hele posen, hun ville høre det meste af hans livs historie, også nu med hendes næste spørgsmål. Hvorfor Eagle mente, troede han var bragt her til. Han havde ved deres første møde sagt at han havde en fornemmelse af at Andromeda var en ny chance for enten at rette op på fejl, eller for at starte på ny. Måske endda for at forsætte livet.
"Den dag jeg kom her til, lige inden jeg tog rejsen er til kæmpede jeg for livet for mine kære, for mig selv; men jeg fejlede. Jeg tror oprindeligt på jeg blev redet fra døden den dag. Jeg mistede mine kære, min mage som mit nyfødte afkom, men jeg blev skånet. Redet. Jeg takker for min chance i dette land, og måske er der en dybere mening endnu med jeg er her. Jeg ved det ikke endnu; men jeg ønsker at finde ud af mere om landet og hvorfor jeg er her. Måske hvorfor alle er her."

Eagle svarede med et smil, selvom det var et af hans mest sårbare emner, det der rav op i flest følelser i ham, kunne han tackle det. Han vidste hans kære var et bedre sted nu, at de var med ham over alt. Eagle så på den stjernebeklædte hoppe og skulle netop til at spørge hende om det samme, da en tanke slog ham at dette måske ikke var tidspunktet, i stedet smilede han blot til hende med det varme smil han nu en gang havde.

[/blockquote][/size]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Som hun havde forventet, lod Eagle ikke til at blive påvirket af det korte øjeblik, hvor den sorte hoppe nærmest var fjern. Han lod blot hende være, og da han fortalte, havde han endnu fanget hende til fulde, som det havde været hver gang han havde udtrykt sig under dette møde. De ord, han nu udtalte sig, fik det til at trækkes i hendes mundviger. Ikke i smil, men mere en anstrengt grimasse, for det han sagde, fik en klokke til at ringe i hendes sind. Ved deres første møde, havde han udtalt sig om, at dette måske var en ny chance, hvilket hun strengt havde modsagt ham. Og hun mente stadig, at dette land ikke havde været hendes nye chance, ikke sådan som hun så sin verden gå i oplysning. Men alligevel kunne hun godt sætte sig ind i det, han fremsagde, kunne forstå meningen af det. Hun sagde dog ikke noget til det, men sendte ham et blik der skulle vise, at hun havde hørt hvad han sagde og tænkt over det. Han fortsatte og hun lyttede. Han gav svar på det spørgsmål hun havde stillet, et spørgsmål der kunne være ganske smertefuldt. Han havde kæmpet en kamp for sine kære, men tabt. Han var kommet hertil, og så det som en ny chance. Hun mimrede kort med mulen; hun ville måske se anderledes på det, som om hun havde tabt. Hun vringede mulen i en underlig grimasse, inden hun tillod sig at tale. ,,Jeg er glad for, at landet har givet dig en chance, som du ser det, Ørn.” Hendes ord var oprigtige, for hun var virkelig glad på hans vegne. At hun ikke følte det samme, var en anden sag, og hvis Ørnen huskede deres sidste møde, vidste han også dette. Hun trådte en smule frem og til siden, inden hun ganske kort nikkede imod strandkanten, i den retning som Seyé var i nærheden af. Hun synes det var på tide de to sjæle fik bevæget sig en smule, efter denne ret så dybe samtale, der i sandhed havde givet hende en masse informationer omkring den ravfarvede ørn, som hun aldrig ville glemme. wordcount: 357 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Lyttende var hun, det var der ingen tvivl om alt imens han fortalte. Han vidste også han havde fortalt hende kort før, han troede at dette var en ny chance. Der var måske også en dybere grund for han var her, det vidste Eagle ikke endnu, han kendte ikke Andromeda til fulde. Måske kendte han omgivelserne godt, han havde vandret i landet længe nu, endevendt hver en krog, men det sagde ikke meget om dets historie, og den ældre hingst havde for en tid overvejet om det alt gemte sig på Vulkan øen han, som han endnu ikke havde udforsket, blot set han for en kort stund, blot for hurtig at drage videre. Ørknen havde han nu heller ikke set meget af, men det der var der var blot sand; ikke meget mere.

De mandelformede øre vippede lidt frem og tilbage for at opfange de få lyde der var omkring i omgivelserne. Det var stille. Brusen fra havet var ikke larmende nu hvor de efter hånden længe havde været var stranden, det var blot blevet til en behaglig baggrunds lyd. Herefter endte ørene igen mod Leonora der kommenterede hans talen.
Eagle vidste fra deres første møde at den stjernebeklædte hoppe ikke havde samme billede; hun havde ikke set det som en ny chance, og gjorde det tilsyneladende stadig ikke. Måske var det ikke det landet her var for. Måske havde hun ret; men den ældre hingst var sikker på at hans liv var blevet redet da han blev bragt her til. Rejsen husker han ikke tydeligt, for alt var sløret. Det havde været som en drøm, en vandring.
Eagle sendte blot Leonora endnu et smil. Han behøvede ikke uddybe sig mere og heller ej gjorde hun. De havde to forskellige billeder, hvilket også var helt okay. Hun havde udtrykt en oprindelig glæde på hans vejene af hvordan han så det, og det var i sig selv nok.

Leonoras getus om at vandre ned at stranden behøvede ikke at gentage sig to gange. Den ældre hingst trængte til at bevæge sine lemmer der efter at have stået stille så længe var blevet lidt dovne i det.
Med et høflig buk i nakken gjorde han an til at følges med hende ned langs kysten i den retning hun havde udpeget, og tog der ved de første halv dovne skridt frem i det tunge men bløde sand. Hurtigt optag Eagles naturlige ranke og ædle holdning i det han bevægede sig roligt frem. De rav gyldne øjne hvilede mod Leonora.

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Så let som ingenting var dansen nu igang. Eagle havde valgt at tage imod hendes opfordring til at få lidt luft under hovene, og derpå var de sat afsted langs strandkanten, i den retning hun havde lagt Seyé. Hun ville snart vende tilbage til det lille hingsteføl, som ikke skulle være alene for længe, men som en god afslutning på et helt behageligt møde, kunne de tage denne tur. Hun brummede let, ganske tilfreds over at få gang i kroppen igen. Hingsten ved hendes side havde en ganske naturlig og rank holdning, hvilket kort fik Leonora til at betragte ham. Selv havde hun elegancen og den noble holdning indprentet i hendes knogler fra sit hjemland, men han måtte ligeså have fået det med fra fødslen, for ingen kunne lære at danse på den helt naturlige måde. De bevægede sig ganske let ned af stranden, imens den sorte hoppe, drysset med stjerner, tænkte lidt over det hun havde lært ved dette møde. Rigtig meget havde hun lært om den ravfarvede ørn, som hun ville huske og bearbejde i hendes sind; han havde lært lidt om hende, men om han følte han havde fået nok ud af mødet, kunne hun ikke greje. I så fald var hun åben overfor spørgsmål, hvis han følte han havde nogen nu, efter hun havde brugt det meste af deres møde på at udspørge ham. wordcount: 228 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Det tog ikke mange skridt fremad før den ældre hingst virkelig kunne mærke kroppen arbejde lidt, hver en muskel blev per automatik spændt en anelse, trods den rolige gang. Blodet cirkulerede allerede meget bedre rundt og gav en følelse af tilfredshed; Eagle udtrykte det med en brummen.
I deres stilhed fik tankerne mulighed for at føjde lidt, mest gik hans tankerne på de to møder han nu havde haft med Leonora og hvilket forskel. Det at han denne gang havde lært hende lidt at kende, kommet nærmere hende, men uden på noget tidspunkt at være gået for langt. Den ældre hingst havde ikke travlt, og han var sikker på han nok en anden gang skulle støde ind i den stjernebeklædte Leonora. Han ønskede i hvert fald at deres veje skulle krydses igen. Måske han sågar skulle lægge flokken hun nu boede i et lille visit. Næppe kunne det genere nogen.
Ved dette møde havde Eagle selv fået lukket hele posen op, fortalt det meste af hvad der var om ham at fortælle. Der var ikke meget tilbage, små historier og nogle detaljer var nok resterne.

De rav gyldne øjne vendte blikkede mod Leonora, hvor det før havde hvilet lige frem. Han iagttog hende kort med de varme øjne før han åbnede mulen: "Nu har du selv været her et stykke tid, jeg har et enkelt spørgsmål, måske du kan besvare mig på.." Han rømmede sig kort før han forsatte sit spørgsmål; ønskede hun ikke at svare eller ingen svar havde ville dette blive godtaget.

"Hvor meget ved du om landet her?"

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Mens sandet nu veg for Leonoras hove, lod den sorte hoppe med de stjerneagtige prikker et øre vippes imod skoven, som de gradvist nærmede sig, og hvor hendes søn lå gemt, og et imod Eagle Eye, den hingst der havde beæret hende med selskab de sidste timer. Hun brummede sagte, begge første de sig afsted med en sand elegance; som dansede de i takt til trommeslag fra jordens mangfoldighed. Dog var der ingen musik, men kun den stemning der lå de to sjæle imellem, som var ganske behagelig at være i. Leonora havde sjældent fundet sig direkte godt tilpas i andres selskaber, i sær i dette land, så det at kunne vandre med Ørnen uden bekymring, var rart. Der gik lidt, inden den ravfarvede hingst begyndte at tale, og da spurgte han indtil hvad hun kendte til landet. Hun lod derpå begge sine ører falde i hans retning og blikket med, inden hun da nikkede graciøst. ,,Jeg ved at dette land rummer mysterier jeg ikke helt kan løse. Jeg ved, at de store bjerge på den største Ø rumme huler og gange, som er alt fra mageløse til iskolde. Jeg ved, at der findes en ørken. Jeg har ikke sat mine hove rigtigt i det område, af mine egne årsager, men jeg har set den og set en rigtig ørkendanser. Jeg har hørt der skulle gemme sig et vandfald et sted, med en grotte bagved, som skulle være enormt smuk at vandre i, og ligeledes har jeg hørt om mindre søer gemt i dybe huler. Og så ved jeg, at dette land rummer magi. Ahearn, min mage, har kontrol over vejret. Han kan få det til at lyne, sne, regne, blæse, alt efter hans humør. Det lærte jeg på den hårde måde, kan man vel sagtens sige” Sagde hun med en lille munter tone i sin unikke stemme. Første gang de mødtes efter Ahearn havde fået hans kræfter, havde han nær hidkaldt det værste vejr hun nogensinde havde oplevet. Men hun havde støttet ham, ligesom han havde støttet hende, dengang i regnen. Dengang hun fandt ud af, hvordan hun så ud. Hun mimrede let med mulen, inden hun slog et nik med hovedet for ligesom at runde af. Minder om Ahearn var farlige, for længe havde han været væk, og meget havde de været igennem. Derfor valgte hun at holde inde nu, og se hvad Ørnen evt. måtte ønske at vide mere om. wordcount: 403 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Eagle gik i stilhed ved siden af den stjernebeklædte hoppe, han lod hende fortælle. Hun fortalte om øerne. Selv havde han været på hver og en, nogen mere end andre; og mente han efterhånden kendte områderne ind og ud. Hvilket ikke helt passede, der var altid mere at se! Og næppe havde en hingst på et den tid han havde været her kunne nå at få det hele med. Der var meget mere endnu. Det skulle nok alt sammen opdages på det rigtige tidspunkt.
Han havde vandret i skovenene utallige gange, gået langs kysten på hver en ø, set de mange enge, betragtet bjergende. Det lød dog til at den ældre hingst skulle ligge bjergende en visit igen snart.
Lyttende gik de frem, og Eagle havde næsten mistet håbet om hun vidste noget der for alvor kunne vække den ældre hingst op, men der kom det; Et gennembrud. Det var ikke meget, men det var nok. Leonora fortalte at hendes mage besad magi, kontrol over vejret. For den ældre hingst lød det på et punkt som det rene vås, men meget havde han set og oplevet; hørt. Dette kunne være sand, eller også verdens bedste illusion. De rav gyldne øjne hvilede på den sorte hoppe.
"Jeg takker for del i din viden, Leonora."

Det var ikke meget at give hende tilbage, men lige nu havde han intet, ikke ud over nogle planer om de næste vandringer han ville kaste sig ud i. Den ældre hingst var blevet mere opsat på at finde ud af mere om landet her, og det skulle vel nok komme en dag; Men for nu. Der fulgte han blot med Leonora mod skoven hen over det bløde sand.

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Det var Ganske tydeligt, at den ravfarvede ørn lyttede til alt, som den sorte hoppe sagde. Ganske tålmodigt gik han ved hendes side, imens hun fortalte. Oprigtigt lyttede han, men det var som om noget trickede et punkt af hans nysgerrighed, da hun nævnede ordet magi. Som flammede en interesse op i hans indre, som før havde været henholdt. Hun brummede sagte; hans ord var beskedne, nærmest afrundende, men inden det blev afrundet helt, følte den sorte hoppe drysset med stjerner, at give én bemærkning mere på vejen. For denne magi, som hun selv havde stiftet bekendtskab med, var farlig. Hun brummede kort og gjorde klar til at stoppe; de var i nærheden af det sted, hvor Seyé rendte rundt, og hun vidste tiden var inde til at vende tilbage til hendes søn, men ikke før hun havde udtalt sig. Hun lod sin mule puffe ganske kort og direkte til Eagle, for at være sikker på hun havde hans fulde opmærksomhed. Derpå begyndte hun at tale, med den ganske unikke stemme hun besad. ,,Den magi jeg kender til i dette land, er dog langt fra .. god. Jeg ved ikke om du har hørt om ham, men en magimester kaldet Rumpelstiltskin, med karatker som en slange, vandre i landet. Gør mig den tjeneste, at hold dig fra ham, for kun ondt følger med de aftaler han laver. Lov mig det, Eagle” Hun vidste, at han ville lytte, og at netop denne sjæl aldrig frivilligt ville gå af det ondes sti. Men alligevel følte hun for at advarer ham; for den sti havde både hende selv og Ahearn taget, og begge var de gået i vilde, indtil de fandt hinanden. Hun brummede let, inden hun nikkede ganske yndefuldt, til ære for den ravfarvede hingst. ,,Det har været et rigtig behageligt møde, Eagle Eye. Jeg er glad for jeg fik chancen for at snakke med dig igen. Nu må jeg dog finde min søn – og til vi ses igen, må du have det godt. Hvis du kunne fristes, så slå vejen forbi Teylar engang. Jeg er sikker på flokken vil byde dit selskab velkommen” Derpå takkede hun af for denne gang, og med noble bevægelser var hun snart på vej imod det skovhjørne, hvor Seyé var; på vej for at bringe ham hjem til den flok han hørte til. Og alt imens hun satte vejen væk fra Eagle, tegnede et smil sig om mulen på hende. For i sandhed havde dette møde været et af de bedste, hun havde erfaret i dette land, og klart ville det ikke være sidste gang hun ville opsøge den ravfarvede ørn. [Out] wordcount: 436 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

(Over and out)