Den uendelige dans

Reserveret til Signe/Leonora

Duften af det salte vand skær sig igennem luften, en duft der gav fryd til den ældre hingst der netop i dette sekund trådte ud i det bløde sand på stranden. Lyden af de hidsige bølger der dansede deres egen uendelige dans lød som en sød musik i ørene på den gyldne hingst. Det var længe siden han havde været her på denne strand, og lige nu var der ingen erindring at finde i det indre, om hvorfor der var gået så længe.
De tunge hove sank let nede i sandet, det bløde underlag føltes godt. En saglig brummen lød fra den store hingst. Han var hjemme nu, her på kysten med udsigt over havet.
Roligt men med ranke skridt bevægede den ældre hingst sig helt hen til vandkanten, stille skyllede det iskolde vand op og kærtegnede svagt hans hove.
Vinteren havde slået til, men ej var den hård og brutal som forrige år. Ak, vintren var blid. Intet sne havde endnu formået at blive liggende. Mest af alt var det som at efterhåret stadig herskede. Fejl skulle man dog ikke tage. Kulden var stadig bidende i aftens timer, og havde det ikke været for den vamsede vinter pels havde Eagle ikke kunne holde varmen.

***

De rav gyldne øjne hvilede ud over havet. Havets sorte overflade blev brudt af det sølvlige skær fra månens der spejlede sig i havets mørke. Billede af den næsten runde måne var dog sløret, den deltag netop nu i havets uendelige dans. Smukt var det, og med et fascineret blik nød Eagle nu sin udsigt.

[/blockquote]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Som en dans I langsom gengivelse, bevægede den sorte Leonora sig endnu engang på strandens våde sand. Seyé, det skimlende afkom hun kunne kalde sig moder til, var ikke langt væk, i færd med at udforske det, som Leonora ville kalde en bunke sten, men den unge hingst havde været så optaget, at Leonora havde valgt at lade ham værre blot en kort stund. Og nu, ja, nu udførte hun den sirlige dans i trav, der bragte hende stødt og roligt fremad, i takt til den brusende musik som havets bølger sørgede for. Månen hvilede over hende, over Seyé; endnu var dagene korte og månens hersken lod til næsten ingen ende at tage. Dog nød Leonora månens skær, for i det kunne hun endnu gemme sig, gemme ham. Hun var endnu en ødelagt sjæl, men en sjæl som var i bedring. Alt imens hun lod sine lange solide ben bærer hende længere og længere ned af stranden, kom en skikkelse til syne, let oplyst af månens milde stråler. Hans pels var gylden, ikke som nogen anden i landet. Som havde en mild efterårstone lagt sig over det skinnende lag af pels; og dermed genkendte hun ham. Et svagt minde om en hingst, hvis navn var Eagle Eye dukkede frem i hendes erindringer. Den venlige hingst, som hun ikke kunne give venlighed tilbage. Hun stoppede op i en samlet parade med hovedet højt hævet. Altid var hun på vagt, uanset hvad. Ødelagt, eller hel. Hun spejdede kort rundt, for at sikre sig alt var okay; og ingen lyde af hverken en skræmt Seyé eller rovdyr var at finde. Derpå satte hun i en ganske elegant skridt direkte imod den gyldne ørn; meget modsat den adfærd hun sidste gang havde udvist overfor hingsten. Meget var sket, rigtig meget, for den sorte hoppe, der nu efterhånden kunne gå med hovedet oprejst igen. Wordcount: 309 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Der gik ikke megen tid før lyden af bløde dunk lød imellem havets brusen. Ikke længere var den ældre hingst alene på stranden. Livet fra en anden hest fyldte den tomme strand op. Roligt flyttede Eagle de mandelformede øre imod lyden. Lyttede til den jævne rytme der dog stoppede for et kort stund, for atter at blive genoptaget. De ravgyldne øjne søgte ned langs breden. Søgen efter denne der nærmede sig. I mørket var det ikke nemt at finde tegn, men snart blev små lyse pletter synlige for den ældre hingsts blik. Han havde kun mødt en hvis aftegn var stjernepræget, og det kunne kun være den selv samme hoppe der nå bevægede sig imod ham.
Et venligt og varmt tegnede sig over den lyse mule, Eagle så altid frem til selskab, velkendt som fremmede. Denne hoppe, hvis navn var Leonora var endnu fremmede for ham, ej havde de udvekslet meget ved deres sidste møde, hun havde virket skræmt og forvirret den gang, men noget fortalte ham at der var forandringer. Et tegn var allerede blot at hun bevægede sig frem imod ham.

Et roligt og imødekommende vrinsk bød Eagle hende nu velkommen. Endnu med rolige bevægelser fik den ældre hingst drejet den kæmpe krop med fronten imod den stjernebeklædte hoppe og trådte hende nærmere.
Eagle ville lade hende komme til ham, så hun kunne vælge den afstand hun følte bedst med, så efter et par skridt stoppede gangen atter en gang.

"Hver hilset Leonora," bød han med den ru og varme stemme velkommen. De rav gyldne øjne hvilede på hende med et varmt blik. De mandelformede øre blev vippet frem imod den sorte hoppe, og viste tydelige tegn på at hun havde hans opmærksomhed nu. Havet lå hen i stilheden i hans indre, men velviden om det stadig ville være der når han igen havde tid til at nyde dets selskab.

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Hvis man havde set noget til den sorte hoppe, fra dengang mødet mellem de to sjæle havde foregået, ville man sige, at en stor forandring var sket. Hendes dansende og lette trin bar hende med overbevisning helt hen til den efterårsgyldne hingst, og da hun stoppede, med blot 2 meter imellem dem, gjorde hun sig et galant nik imod hans skikkelse; en gestus af høj status, i hvert fald i blandt hendes familie. Der var noget dragende tryghed over hingsten, som hun kunne huske. En aura af ro, som ingen anden havde udvist; og den eneste der havde noget lignende, var også den hun havde valgt som leder. Brêgo, den rødbrogede. Leonora brummede ganske sagte, inden hendes ene ører blev rettet frem imod Ørnen; det andet hvilede bagud, hele tiden lyttende efter Seyé. ,,Og jeg hilser sig, Eagle Eye. Det er længe siden” Leonora havde aldrig været den, der talte mest. Heller ikke dengang hun havde vandret som den stolte hoppe hun var født som, i det land hun kunne kalde sit hjemland. Så ødelagt sind eller ej, kom der aldrig en roman fra hoppens mule. Derimod sagde hun det, der var vigtigt, forholdt sig i enkelthed og undlod det rene fyld, som mange yndede at udtale. Hun lagde derpå hovedet en smule på skrå; hun kunne tydeligt huske deres sidste møde. Hvordan hun havde veget fra ham, til sidst endt mødet selv, ved at gå. Men denne gang, var der ingen trækninger over hendes ryg, ingen ængstelige udtryk at spore. Hun var blevet noget anderledes, siden hun havde folet. Måske var det hormoner der rasede, moderlige hormoner der bød hende at være mere solid i sindet, eller måske var det fordi hun faktisk følte sig .. hjemme? Tryg? Hun kunne ikke helt selv finde ud af det, men en ting var sikkert. Tiden som en ødelagt sjæl var lagt bag hende, og med mindre noget katastrofalt ville hænde for den sorte hoppe med stjerner strøet over hendes krop, ville hendes udvikling forhåbentlig kun gå en vej herfra. Frem wordcount: 339 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Forunderligt så han på den stjernebeklædte Leonora. Forandret var hun- positivt. Dette fremkaldte automatisk et større smil. Det glædede ham at se denne hoppe mere stærk i sin udstråling, selvom hun var fremmede, undede den ældre hingst en hver lykke. Det klædte hende, hvad der end var sket i hendes liv fra deres sidste møde og til nu; havde i hvert fald hjulpet.
Eagle gengav hendes høflige getus, for at vise hende den respekt. Eagle respekterede alle, nogen mere end andre. Denne hoppe var et af de bedre tilfælde.
"Jeg ser en positiv forandring hos dem, det glæder mig at se," lød den rolige og varme stemme der næsten lød rusten. En ru, men varm stemme. Eagle havde talt lige ud, og havde ikke lagt skjul på han så denne forandring, og glædeligt ville han høre hvad årsagen til var det, men kun hvis hun ville snakke. Den ældre hingst ville aldrig presse eller grave i ting han ikke er velkommen i, så nu måtte tiden vise om han ville få et indblik i den stjerne beklædte hoppes liv.

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Hans aura var ikke til at tage fejl af. Eagle Eye stod endnu rankt, tiltalende, roligt, som han var. Den sære form for tilknytning, som den sorte hoppe ganske kort havde følt ved deres sidste møde, blussede hurtigt op igen. Det ville være let at vandre i hans nærhed, det måtte hun erklærer. Hun brummede sagte, inden hun nikkede bekræftende af hans ord. Forandring, ja, meget. Hun ventede dog et øjeblik med at svare, da en flok fugle valgte at lette i baggrunden og overdøve den brusen som vandet raslede med. Hun fnøs kort for sig selv, men Seyé havde ikke givet lyd fra sig, så i fare var han nok ej. Derpå vendte hun hovedet tilbage igen, da hun havde vejet, at der intet var at frygte. Derpå lod hun sine utroligt blå øjne søge hans ravfarvede, der stod i så godt et match til hans efterårsgyldne pels. ,,Der er sket meget, siden sidst, ja. Jeg er blevet moder, og bor nu i flokken Teylar” Hendes ord var valgt med omhu, det kunne høres på dem. Men de var så sande, som noget kunne være. Hun havde fundet sig en familie, bogstaveligt talt, i den flok. Ava, Titan og Brêgo. Og ligeså denne Matthew, som også boede i flokken, men som hun endnu ikke havde noget særligt med at gøre. Hun rankede sig en smule igen, for at genvinde den noble holdning hun havde stået med, før hun var blevet afbrudt af den flok fugle, der forvildet havde fløjet over dem. Hun skulle ikke tænke sig om mange gange, før hun kunne regne ud, at Seyé nok havde skræmt dem på flugt. Hun brummede mildt, ved den tanke, inden hun rettede alt opmærksomhed på Ørnen igen. ,,Og hvordan har du det?” Nok havde hun ikke snakket om noget så formelt med denne hingst før, men hun følte ikke at det var nødvendigt med en masse indledende; hun havde en form for kendskab til ham, og det var nok, til at hun var tilfreds med sin viden om ham, og nu blot søgte at høre indtil hvordan han havde det. wordcount: 350 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

De mandelformede øre var rettet frem imod den stjerne beklædte hoppe der nu bekræftede hvad der var sket siden deres sidste møde, var fremskridt: Gode ting. Er stort smil blev placeret på den lyse mule. Det glædede ham inderligt at høre. Han ville gerne have et indblik i hendes liv, høre hvad hun havde oplevet. For Eagle var det en naturlig ting at lytte til andres opdagelser, bedrifter og ting der er hent; godt som skidt.

"Det glæder mig inderligt at høre."


En flok fugle brød ind i aftens stilhede, der ellers kun var brudt af havets brusen, og de to hestes ordvekslinger. De rav gyldne øjne blev rettet imod dem; de lød og så ud til at være på flugt fra et eller andet, hvad var for den ældre hingst ikke til at vide, og lige nu ville han ikke bekymre sig om det. For ham var det ikke vigtigt lige nu.
Atter blev opmærksomheden rettet mod Leonora da fuglende var ved at forsvinde igen. De rolige øjne mødte hendes blå. Der var mange i dette land der havde blå øjne, det synes for Eagle besynderligt, men her var det måske meget normalt.

***

"Ganske godt, jeg fejler intet så jeg kan umuligt klage," lød det med en kæk latter fra den ældre hingst. Det havde måske været tyndet ud i selskab i længere tid, men de lange ensomme rejser gjorde ikke den ældre hingst noget. Han kunne godt nyde sit eget selskab; der var der plads de større tanker. Dem havde han nu haft en del af.
"Jeg kan gætte mig til det også har gået godt for dig, men jeg vil med glæde høre mere hvis du vil lade mig?"

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Fuglende, som den sorte Leonora havde en formodning om var fløjet over dem, som følger af Seyé’s numre, havde nu vendt alt sin opmærksomhed imod den jordfarvede Ørn igen. Hans rolige aura lod sig ikke synderligt påvirke af de skræmte fugles skræppen og skrigen, og lod ganske enkelt som ingenting. Med et lille prust rettede Leonora sig en anelse op, alt imens den tidligere stolte aura, som hun engang havde båret uden problemer, langsomt var ved at vende tilbage til hendes førhen ødelagte krop og sjæl. Han spurgte indtil hende, om hun ville uddybe de informationer som hun havde delt med ham. Hun lod kort sine tanker kredse omkring det. Hun havde aldrig været en, der havde delt meget af sig selv, men som en del i den bedring hun havde gennemgået i dette land, var det ej længere en stor udfordring at åbne en smule op, og derfor nikkede hun kort og bekræftende til følge. ,,Jeg mødte en hingst Ahearn. Han forstår mig og jeg forstår ham. Sammen valgte vi at gå, og sammen har vi bragt en søn til verdenen” Hun tav derpå. Der var detaljer omkring hendes fødsel, som endnu smertede hende voldsomt. For hun havde ikke kun givet liv til ét afkom, men faktisk to. Tvillinger havde hun ventet, men da hun havde folet det første føl, et sort hopeføl med blå øjne, blev hun taget fra hende. En pris som Ahearn havde undladet at fortælle hende om; en pris han havde gået med til, for at få de kræfter han nu havde. Hvordan Leonora overhovedet havde valgt at blive med Ahearn, kunne hun ikke forklare, men en ting vidste hun. Hun ville ikke kunne overleve uden ham. Hun rømmede sig kort, efter hendes tankepause, som tydeligt havde vist pinefulde træk i hendes ellers rolige ydre. ,,Min mors søsters datter bor i flokken Teylar. Jeg valgte at flytte dertil, efter jeg havde taget mig af hendes helt unge bror, Titan, som kom til landet som spæd.” Hun lagde derpå hovedet en smule på sned, for at betragte Eagle. Hun havde valgt ikke at åbne helt op for det smertehelvede der gemte sig inderst inde; det ville hverken gavne hende, eller ham. Nej, hun ville i stedet blot nyde denne samtale, som hverken var smertefuld eller skræmmende; men behagelig og naturlig. wordcount: 384 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Det var et ekstra bump af glæde der ramte den gyldne hingst da den stjerne beklædte Leonora valgte at indlede ham yderligere i hendes liv fra deres sidste møde til nu. Selvom Eagle ikke som så havde nogen relationer til den sorte hoppe, følte han automatisk et bånd, hvilket han gjorde fra første gang han mødte nogen. Så længe man var til, og oven i købet også der efter, ville Eagle altid bekymre sig om alle. Selv dem der ville træde ham over tæerne. Eagle var noget til et punkt i sit liv hvor alle ville høre til i hans inderkreds, nogen mere end andre. Alle ville få en chance, alle ville kunne tilgives: Alle ville få en plads hos ham. Dette synspunkt den ældre hingst havde fået over for andre var kommet med den stadig stigende alder. Han nærede alle respekt; gensidigt.

De mandelformede øre var vippet frem for at lytte med al opmærksomhed på hvad Leonora nu ville fortælle. Et varmt smil tegnede sig om hans mule som hun fortalte. Fortalte om denne hingst Ahearn hun havde mødt og valgt at gå sine veje med, hvordan de sammen havde brugt livet til et føl. Her efter kom en pause. Eagle rynkede mulen undrende og tænkene. Hans blik hvilede roligt på Leonora, han kunne se smertefulde træk i hendes ansigt, og han ounne hurtigt ligge to og to sammen; noget i det hun havde fortalt havde frembragt noget der smertede hende. Ej ville Eagle grave i det, blot være den trøstende skuldre, hvis hun ville få brug for det. En rolig brummen lod han slippe, opmuntrende og trøstende. En måde han med sprog fra sin side uden ord, fortalte hende at han ville lytte, trøste og ej dømme. Han ville stå der hvis hun behøvede.

Hun forsatte herefter sit fortællen, nu om flokken han godt havde hørt kort om fandtes. Dette vakte en erindring omkring den sne hvide Dune, han ej havde set længe. Han undrede sig over det for en stund, men han ville vente med sine bekymringer til dette møde ville slutte. Lige nu ville han havde sin opmærksomhed på den stjerne beklædte hoppe.
Eagle lyttede stadig til hendes ord, slugte hvert og et. Det lød til der var hent meget, hun havde en familie, af blod. Det havde Eagle ikke selv mere, men han bag det ikke længere som en smerte, ak var der et savn. Det ville der altid være, men han var kommet videre.
Eagle smilede da hun holde og lod stilheden vare et par sekunder før han svarede: "Det glæder mig, både med din mage, din søn og flokken. Jeg under dig din lykke, virkelig."
Eagle sluttede med et smil. Han nød inderligt andres lykke, selv den lille smule kunne gøre ham glad. Specielt når han kunne se en udvikling. Ved deres første møde til nu var der sket store forandringer, og selvom den ældre hingst ikke havde kunne følge det fra trin til trin så var han glad for at kunne få lov at opleve forbedringen.

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans At Ørnen lod til at være glad på Leonoras vegne var tydeligt. Generelt lod det til, at alt denne hingst gjorde var tydeligt, for han skjulte intet, var ikke flov over noget og lod ikke til at have hemmeligheder på noget punkt. Han viste alt, stod ved hvad han gjorde og kunne rumme det. Det var beundringsværdigt, virkelig, selvom Leonora vidste at Eagle var en af de ældre i landet, understregede hans visdom blot hans alder mere. Han var vis, havde nået et punkt hvor han havde fundet en ro, som Leonora inderligt håbede hun engang ville opnå, selvom det nok ikke var sandsynligt. Der ville altid sidde smerter i hendes sind, som hun ikke kunne fjerne, og de ville altid plage hende. Men hun ville finde en måde at overleve på, det ville hun. Hun puffede kort imod ham. Ganske diskret og forsigtigt, hvilket nok var den første fysiske tilnærmelse hun havde gjort sig denne hingst. Men han føltes som hjem, som en af familien. Flokken, hvis da. Og derfor turde hun; derfor gik hun ikke i stykker da hun gjorde det. ,,Hvad med dig, Ørneøje? Fortæl mig om dig selv.” Hendes forespørgslen ville måske i hendes hjemland have lydt forkert, for man tiltalte altid de ældre med yderste respekt. Og selvom Eagle var en ældre og vis, så var det ikke hendes hjemland, og en ting var sikkert; intet ville nogensinde blive som det havde været dengang. Derfor var hun begyndt at tillære sig andre vaner, som passede mere på den tilværelse hun havde nu. Og derfor havde hun udtalt sig, som hun gjorde, i håb om at få større indsigt i denne hingst, der på mange måder virkede så simpel og åben, men som sikkert indeholdt langt mere end øjet kunne gennemskue. wordcount: 295 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Det var endnu et positivt oplevelse da Leonora puffede diskret imod ham. Det var fysisk kontakt, hvilket den ældre hingst ikke havde forventet. men han tog det med et stort smil, for dette var endnu et tegn på forbedreles. Men hvad nu? Et klassisk spørgsmål der kunne være så svært at svare på. Leonora ville høre lidt om ham, hvilket med glæde ville fortælle hende om. Der var blot ikke hændt så meget i hans liv siden han ankom her til. Stedet her havde omslugt den ældre hingst i fred og ro. Næsten ville man kalde det kedeligt. Når Eagle så tilbage så kunne han nemt kalde landet her kedeligt, men selvom der ikke var flere eventyr for ham nu, så nød han at være her, blot at trække vejret og vandre fra den ene ende af en ø til den anden for blot at tage den næste bagefter. Førhan havde han været den store vandre taget på eventyr, lært om mange forskellige kulturer, historier sågar som myter. Her var ikke meget i betragtet til før, men dette kom nok af han ej havde mødt den rette til at indlede ham i landets historier.
"Jo ser du Leonora, faktisk har min tid på Andromeda ikke været så interessant som det kunne. Jeg bruger meget af min tid på at vandre. Selvom jeg er et trofast væsen og gerne beskytter er jeg ikke i stand til at slå mig ned et bestemt sted. Tilbage i mit hjemland rejste jeg meget fra sted til sted for at lære noget, lytte til historier og tage dem med tilbage til den flok jeg kom fra. Lære fra mig eller blot fortælle en ny historie fra en fremmede kultur. Mit liv har været langt og eventyr fyldt, men dette synes at være blevet en af mine sidste rejser; At komme her til."

Det var måske ikke det hun ønskede at vide om ham, men det var en begyndelse, måske var hun intresseret i at høre historier, måske kunne hun lide de fremmede kulturer som ham selv, måske havde hun noget at bidrage fra den kultur hun var vokset op i. Noget nyt han kunne lære, tage til sig. Eller ikke.
De varme rolige øjne hvilede på den stjerne beklædte hoppe. Der var meget og intet at fortælle. Meget kom det vel han på hvad hun ønskede at høre.

"Hvad er det du specifikt gerne vil vide?"

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Leonoras ører blev hurtigt tryllebundet, da først den varme hingst begyndte at tale. Han fortalte om, hvordan han førhen havde vandret blandt forskellige områder, lært om dem og deres indbyggere; lært om historier, kulturer og det der hørte til. En fortæller, en omvandrende fortæller. Leonora huskede svagt sjæle med samme formål fra sit eget hjemland, der vandrede fra den ene uendelige horisont til den anden. Det var altid fantastisk når disse kom forbi, for altid fulgte utrolige historier. Hun lod et kort fnys; et tilpas et forlade hendes mule inden hun så ind i hans ravfarvede øjne. ,,Der hvor jeg kommer fra, kom vandrere som dig forbi hvert forår. De vandrede aldrig sammen, men på en måde havde 4-5 af dem fundet ud af at komme forbi nogenlunde samme tid hver sæson. De fortalte om alverdens ting, havet, ørkener, bjerge. Steder hvor himlen rører jorden og hvor isen kravler over jorden. De var højt respekterede i min kultur. Vi anså dem som værende ’fortællere’. Sjæle der vandrede for at øge deres viden og genfortælle det til andre. Man kan lærer så meget, af at lytte til sjæle som dig” Derpå tav Leonora. Det var nok noget af det mest konkrete og private hun egentlig havde delt med Ørnen; for selvom hendes forhold til Ahearn, hendes søn Seyé og hendes tilhørsforhold i landet her var hende private, var hendes fortid endnu mere, for den indeholdt det, der var årsagen til hendes sammenbrud. Hun lagde hovedet let på skrå, imens hun tænkte sig om. Hvad ville hun vide, om denne hingst. ,,Først og fremmest vil jeg gerne høre om det sted du er født” Hun var ikke typen der smilte en masse, og derfor smilede hun heller ikke nu, men hendes øjne glødede nysgerrigt. Det var i sandhed interessant at hører om en fortæller; for dengang spurgte man ikke ind til dem, men lyttede blot til de fantastiske historier de havde at sige. Men Eagle gik igen vegne om en uges tid. Han var her for at blive. wordcount: 336 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Igen blev det den stjernebeklædte Leonoras tur til at fortælle. Hans beskrivelse af hvad han før hen i tiden havde brugt sin tid på havde indledt hende i at fortælle lidt om sit hjemland. hun mødt mange der havde samme lyst og drivkraft til at lære om andres kulture. Sjæle som ham der ikke havde kunne finde ro det samme sted i længere tid ad gangen. Hun fortalte de fra hendes hjemland havde kaldet dem fortællere. Eagle smilede. De havde haft et par stykker der hvor han kom fra, som regel de ældre dem der havde levet over største delen af deres liv; lige som Eagle efter hånden havde gjort selv nu.
"Man kan lære at alle, hvis blot man lytter," sagde Eagle med et smil. Det var i gåseøjn set, ganske almindelige der havde givet den viden til Eagle han besidder nu, det var blot flere forskellige. Eagle havde blot lyttet og taget det til sig.

***

"Ser du, den flok jeg kommer fra er ganske simpel, stor var den ja. Alle havde sin plads; De ældre heste, som jeg nu efterhånden selv er, var de vise, dem vi alle gik til hvis vi havde noget på hjertet. Det var dem der guidede os i livet, lærte os om ting. Vi havde alle de unge; de var kun til at holde i ro om aften når historier skulle deles. Da jeg var lille var blev jeg fascineret af alle de historier jeg blev fortalt. Dette indledte til mine rejser, jeg havde ingen formål ved at blive i flokken. Dog vendte jeg altid hjem. Mit problem var jeg ikke kunne slå mig ned, min moder døde ganske kort efter jeg kom til, og havde ikke på den måde en familie der; selvom hele flokken var som en familie... Ak, elsker jeg dem stadig trods min forvisning."

Eagle vidste ikke om han nu havde sagt for meget til hvad hun ville orke at høre og stoppede. Måske interesseret det hende ikke at vide han var blevet forvist fra sin flok. Måske ville hun gerne vide det, i hvert fald havde hendes øjne glødet af nysgerrighed siden hun ledte ind på emnet.
Eagle smilede stadig varmt og venligt. Selvom emnet nu havde ledt ham på vej til de mest sårbare punkt i hans liv kunne det ej spores på ham på sin vis. De rav gyldne flakkede mod himlen. Han kunne lide tanken at de var der oppe et sted i universet, guidede ham på sine vandringer rundt i Andromeda. Måske havde han ej dem ved sin side, men de var i hans hjerte.

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Den uendelige dans Med oprigtig nysgerrighed lyttede den sorte hoppe, med de stjerneprægede prikker til de ord, som den vise Ørn fremsagde. Hans land havde været præget af, at de ældre vandrede afsted for at blive det, som Leonora kendetegnede fortæller. Det var en særting at gøre, og Ørnen havde tydeligt fundet sin inspiration til netop dette, fra de ældre. Hun brummede let, om end ganske tilfreds, imens han fortalte om de unge, de gamle, flokken; på kort tid så hun mange ligheder med det samfund hun selv var vokset op i. Og alligevel store, store forskelle. Hun nikkede kort, da den ravfarvede Ørn tav. De sidste ord han havde sagt, havde indeholdt noget som den sorte Leonora ikke havde brudt sig om at høre. Forvisning. Det skete i sjældne tilfælde i den verden hun kom fra, men det var kun i de værste tilfælde, at en sjæl direkte blev forvist. Hendes før tilfredse lyd, blev nu ændret til en spørgende tone. Hun ville ikke spørge indtil det, for de private og pinefulde ting var ens egne, og dem skulle andre ikke snage i. Ønskede han derimod at fortælle, lyttede hun. Hun lod sit ene bagben strækkes bagud og ryggen krummes en smule; de havde stået nogen tid, og selvom Leonora var vant til dette fra sit hjemland, var det rart at få strukket lemmerne blot engang imellem. ,,Dit hjemland lader til at have ligheder med mit. Jeg boede i en flok, hvor alle blev opdraget til noget. Jeg skulle, som de andre blåøjede hopper i flokken, sendes ud til en flok for at stå som alfa i den. Dertil nåede jeg dog aldrig, for inden da kom jeg hertil. De unge i flokken var også altid ustyrlige. Især hingstene, altid kampglade. Men det var gode tider” Hvorfor Leonora igen gav ham et stykke af sin fortid, vides ikke. Måske var det hans aura, måske det usynlige bånd der allerede havde fået hende til at stole på ham. Der kunne være mange forklaringer, men hun fortrød intet af det hun udtalte sig om – dog holdt hun med vilje de mørke ting fra hendes fortid ude, af hensyn til sig selv. ,,Hvordan startede din rejse som fortæller, Ørn?” Spurgte hun da. Hun var ganske nysgerrig, og eftersom han lod til at være villig til at fortælle, spurgte hun indtil mere. Hun kunne lærer meget, havde hun på fornemmelsen, af dette møde. wordcount: 397 | Tag: Eagle Eye

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

Eagle lagde mørke til hendes før tilfredse tone blev en ny lyd; mere spørgende. Han smilede til hende, ej var det noget der længere frembragte smerte for ham at tænke på. Eagle havde lært med årene at heale sine sår, give slip. Dette var som så ikke det vigtige fakta i hans fortællinger, for den dag han blev forvist blev også hans sidste dag i sit gamle liv. Det var et afsluttet kapitel.

Igen talte Leonora, den sorte hoppe med de stjerne lignende aftegn. Hun fortalte ligheden imellem deres flokke var stor, men der også var store forskelle. Det fik den ældre hingst til at trække lidt ekstra på smilbåndet. De to heste var vokset op næsten på samme hvis, men deres kulture var alligevel forskellige nok til det ikke var det samme. Der var næppe nogen hvor det var helt ens. Det lød på hendes talen at hun også næsten var blevet revet ud af sin sædvanlige omgivelser til dette land. Nogen måske på bedre end andre tidspunkter, Eagles liv blev redet. Den ældre hingst havde egentlig set døden i øjne, og var klar på sin allersidste rejse. Den ventede ham endnu; hvornår det var der ingen der ville vide. En ting var sikkert, den ventede et sted der ude. Den ældre hingst frygtede det ikke, han så frem til at en dag ville han få evig hvile. En dag ville han være blandt sine kære, og der fra ville han kunne guide dem han nu en gang ville efterlade.
Døden var noget Eagle ofte skænkede en tanke eller to. Dette skyldes mest hans alder, men også at han havde haft dem tæt på livet mange gange efter hånden. Mange havde han mistet i sin lange levetid.

Eagle smilede, og forsøgte at komme i tanke om præcis hvornår han startede med at vandre ud i verden, blot for at undersøge, lære og lytte.
"Jeg husker ikke præcis hvornår jeg drog ud på min første rejse. Jeg var forholdsvis ung, meget yngre end de andre jeg støtte på der vandrede. Jeg valgte vandringerne mest fordi jeg ikke kunne finde ro; men også fordi jeg ville vide mere. Jeg blev guidet af de ældre i flokken til at vandre ud i verden, for at finde min sindsro. Finde mig selv. Jeg fandt mig selv på mine rejser, men fandt aldrig mere end det og fortællinger. Roen kom først til mig mange år efter, da alderen allerede var ved at have overtaget mig."

Eagle sluttede med et grin, og et minde han holde tæt. Det kæreste han havde. Han følte for at fortælle mere, og lod kun pausen vare et stykke tid. Blot lige til at rømme sig en stund. Strække lidt ud i benene.

"Det var vinter, en hård og kold vinter. Smuk, sneen funklende som diamanter den nat. Det smukkeste jeg nogen sinde har set trådte ind i mit liv den aften. Jeg fandt min ro da jeg fandt kærligheden. Hun var omrejsende som jeg selv. De kom i en lille gruppe og skulle egentlig blot passere forbi.
Flokken jeg kom fra var gæstfrivillig og lod dem blive. De kunne ikke accepteres i flokken, men de måtte blive til sommeren hvor det ville være trykt at rejse igennem bjergpasset der var lidt væk fra flokkens område."

Igen tav Eagle for en stund, han havde taget hul på posen, og skulle først lige finde ord hvor han kunne forklare hvorfor det følgende skete. Eagle vidste det godt: Han brød en ed. Utilgivelig var det i hans hjemland.

"For længe siden svor jeg en ed, på evig troskab til lederen, til flokken. Det er noget vi tog meget seriøst hvor jeg kommer fra. Jeg brød min ed, for at følge mit hjerte. Der ved blev jeg forvist."