Surrounded by dark - [Leonora]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 50px; border-radius:50px 50px 50px 50px;background-color: #121212; width: 350px; height: 50px; border-left: 0px solid #431B34; border-bottom:0px solid #431B34; border-top:0px solid #431B34; border-right: 0px solid #431B34;] Surrounded by dark Ava havde holdt sig i nærheden af flokken, men stadig uden for flokkens grund. Der var noget ved den der både trak i hende, men også stødte hende væk. Familien trak selvfølgelig, men andres selskab var også begyndt at frastøde hende bare en lille smule. Det var ikke mange der kunne tilfredsstille hendes bitre sind når det galt en samtale. Falsk høflighed, og dumhed var hvad hun var begyndt at se hos andre, og det fik hende sommetider til at søge væk. Det var måske ikke engang sådan det hele var - men det var det hun så og det hun hørte. Mørket havde lagt sig over Andromedas øer, og Ava der ikke havde foretaget sig særligt meget andet end at forsøge at finde det saftigste græs i løbet af dagen, stod nu i læ for støvregnen, nær en lille samling træer, af den slags der ikke smed alle bladene så snart det blev vinger - fordi de bestod af små nåle. Stjernehimlen var gemt væk bag skyerne, og det samme var månen, så mørket virket mere omsluttende end normalt. De små sorte og plyssed ører blev vippet rundt i alle retninger, lyttende, selvom der ikke var så meget andet end lyden af hendes eget hjerte, og vinden der af og til fik træerne til at hvisle. Den sorte hoppe var så småt begyndt at længes efter sommerens varme og lys igen, selvom mørket også passede hende helt fint. Det behøvede bare ikke være så mørkt. Hvad der fik den sorte hoppe til at gå fra sit lille læsted var hun ikke selv helt sikker på, men hun bevægede sig længere ind i flokkens område i stedet for at opholde sig ved grænsen. Det var vel på tide at få nyheden bragt ud, selvom hun ikke var helt sikker på hvordan hendes mors søster ville tage det. word count, 307

[/td][/tr][/table][/center]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Surrounded by dark Seyé var lagt til ro i flokkens indre, og mens mørket havde taget til, havde Leonora valgt at strække sine ben lidt. I flokken ville Seyé altid være sikker, for den brogede Brêgo patruljerede området med omhug. Nok havde Leonora ikke tilbragt meget tid i selskab med den rødbrogede hingst, men hun følte sig tryg under hans beskyttelse, hvilket var mere end rigeligt. Hun havde bevæget sig i en diagonal retning væk fra Seyé og var snart ved udkanten af skoven. Tusmørket var efterhånden blevet mere solidt og stjerner kiggede snart igennem skyerne over hovedet på Leonora. Hendes blå pletter var, som altid, meget klare og tydelige i mørket; et særpræg hun havde fået efter mødet med Rumpelstiltskin. Mærket, forbandet hende, ødelagt hendes evner for at glide generøst og uset igennem mørket. Hun havde ikke vandret længe i udkanten af flokkens område, før hun stødte på Ava. Hun havde bemærket at Ava ofte opholdt sig i nærheden af flokken, men sjældent inde på dens områder. Leonora brummede sagte, som hilsen og annoncering for hendes ankomst, inden hun skridtede hen ved siden af Ava. Hun puffede kort imod hendes hals, som en mere endelig hilsen, inden hendes blå øjne mødte Ava’s, der lignede hendes egne så meget. ,,Godaften Ava” Var de eneste ord der forlod mulen på Leonora. Om Ava ønskede hendes selskab eller ej, var op til hende, men hvis den sorte Leonora kendte Ava godt nok, afslog hun sjældent selskaber; især ikke når det var familien. wordcount: 247 | Tag: Ava

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 50px; border-radius:50px 50px 50px 50px;background-color: #121212; width: 350px; height: 50px; border-left: 0px solid #431B34; border-bottom:0px solid #431B34; border-top:0px solid #431B34; border-right: 0px solid #431B34;] Surrounded by dark Skridt nærmede sig Ava, og efterhånden som lyden kom tættere på, syntes hun også at kunne ane en velkendt skikkelse. En stjerneprikket skikkelse, der var mere end bare velkendt. Den var familie. Ava nikkede en enkelt gang hilsende for at vise hun havde set Leonora, men ventede med at lukke ord ud, til den prikkede hoppe selv havde sagt noget. ”Godaften Leonora.” Ava brugte aldrig rigtig ordet moster, for det lød så gammelt i hendes egne ører, og Leo var ikke så meget ældre end hende selv. Det var jo hendes mors lillesøster. Hendes tilstedeværelse bragte Ava en smule ro, og den sorte hoppe trak vejret dybt og lukkede luften ud for at finde den ekstra ro inde i sig selv. Så længe hun ikke var alene, ville ingen kunne gøre hende noget. Og dem der ville prøve skulle bare komme an – på et andet tidspunkt. Lige nu havde hun andet at bekymre sig om. ”Hvordan står det til med familien?” Det var selvfølgelig ikke hele deres familie som helhed, Ava mente, men i stedet Leonoras lille del af familien med hingst og føl. Hun havde endnu ikke set sin fætter, og navnet kunne hun ikke huske, hvis hun nogensinde havde fået det. Hun havde trods alt også været meget optaget af en søgen, der ikke havde bragt hende ret meget held i sidste ende, for hun kom altid tilbage lige så alene som da hun tog af sted. word count, 239

[/td][/tr][/table][/center]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Surrounded by dark Den stjernebeklædte Leonora havde taget plads ved Ava, der bød hende velkommen, som hun havde regent med. Der ikke længe fra Leonora havde hilst hende an, til hun modtog en selv, og med et tilfredst prust hævede hun hovedet en anelse og nikkede anderkendende til Ava; en forandring var at skue over hendes krop, det tog hende ikke længe at spotte. Hendes moder havde selv sagt til hende, at nr. 2 altid var synlig tidligere i forløbet, og dermed kunne Leonora konkludere, at Ava måtte bære afkom igen. Hun vrikkede let med det ene øre, inden hun lod de blå øjne måde de tilsvarende blå som Ava besad. ,,Seyé har det ganske glimrende, han vokser og bliver stærkere dag for dag. En dag må du møde ham, kære Ava” Sade hun, med oprigtig glæde i stemmen. Der havde været en enorm bølgegang efter han var blevet født, for det havde vist sig at Ahearn havde aftalt med den ondsindede slange, om at give sit førstefødte afkom til ham. Dermed havde hendes datter, tvilling til Seyé, måttet lade livet. Leonora havde haft sine samtaler med Ahearn, men siden havde hun ikke set ham, hvilket plagede hende. For én ting var sikker; uanset hvad der skete, ville hun ikke kunne overleve uden ham. Hun rømmede sig lidt, inden hun med et meget vagt smil om mulen fortsatte. ,,Ahearn har jeg ikke set længe; desværre. Men jeg kan se, at dig og Mindraper nok har set rigeligt til hinanden” Sagde hun, med en lidt skråsikker tone. Hun kunne ikke forestille sig, at den kære Ava havde set en anden hingst, så hun konkluderede ganske utvivlsomt at det måtte være Mindraper, som skulle være far igen. Hun brummede let, om end muntert, for faktisk glædede det hende, at Ava skulle være moder for anden gang; for selvom det måske ikke var gået efter nogens forventning første gang, vidste Leonora at man lærer af alle fejl; uanset hvad. wordcount: 323| Tag: Ava

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 50px; border-radius:50px 50px 50px 50px;background-color: #121212; width: 350px; height: 50px; border-left: 0px solid #431B34; border-bottom:0px solid #431B34; border-top:0px solid #431B34; border-right: 0px solid #431B34;] Surrounded by dark Ava nikkede smilende. Hun ville glæde sig til at møde hendes fætter. Endnu et familiemedlem, med sin egen personlighed. Hun ville glæde sig til at se ligheden mellem hende selv, hendes brødre og så Leonoras søn. De stammede trods alt fra samme gener, og alligevel var der stor forskel på dem alle sammen. Selv hendes egen datter så ikke ud som nogen anden hun havde set hvor hun kom fra – men med Mindrapers blandede farver var det nok heller ikke nemt. ”Jeg vil se frem til den dag.” Hun lyttede stadig til den stjerneprikkede Leonora, og smilte og nikkede. Der var dog stadig noget trist og vemodigt over hendes blå øjne, for hun kunne godt følge hende. Hendes savn måtte være noget lignende det hun selv havde haft da hun mistede sin bror, selvom der var en chance for at Aheran ville dukke op igen og ikke bare være fuldkommen væk ligesom Arc. Men det er stadig en træls fornemmelse at rende rundt med i kroppen. Uvidenhed. Ligesom da hendes egen datter var forsvundet. Hun havde dog aldrig rigtig haft det savn da hendes datter forsvandt, for hun havde ikke nået at bygge et bånd til hende. De havde ikke et mor-datter forhold, og så tætte ville de nok aldrig blive. ”Det er jeg ked af at høre. Men jeg håber han dukker uskadt op igen” Svarede hun opmuntrende, og fandt et lidt større smil frem. Leonora havde i hvert fald allerede opfanget at der nok var en familieforøgelse på vej. Hun havde jo ikke ædt sig fed hele vinteren, og heller ikke i det fede sommergræs. Hun havde haft andre ting at tænke på – og søge efter. ”Jeg vil ikke påstå at vi har set rigeligt til hinanden. Faktisk har jeg været rimelig meget fraværende. Men meget er vel heller ikke nødvendigt. Om ikke andet så prøver vi igen, og denne gang er jeg mere forberedt. Jeg må være mere opmærksom, og denne gang måske søge lidt væk så jeg kan koncentrere mig om føllet i stedet for alle andre” Det var ikke fordi hun bebrejdede de andre, for hun havde ikke noget imod deres selskab da hun bragte Ariel til verdenen. Men hun måtte prøve noget andet denne gang. Hun ville holde alt fokus og opmærksomhed mod hendes kommende søn eller datter. word count, 384

[/td][/tr][/table][/center]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Surrounded by dark Ava, den blåsorte hoppe, som Leonora nu havde opsøgt; et familiemedlem der stod hende meget kært, bekræftede at hun ventede hendes andet afkom. Leonora’s konklusion havde været rigtig, og det første smil længe tegnede sig nu om hendes mule. Hun var ikke i tvivl om, at Ava ville værne om dette føl med endnu større omhug end sidst og sørge for, uanset hvad det måtte kræve, at hun ikke ville miste det, som Ariel, der havde haft en alt for stor eventyrlyst fra dag et af. Leonora vringede kort mulen ved tanken herom; hun priste sig lykkelig for at Seyé var klog nok til at blive ved hende og knyttet nok, til ikke at ønske sig væk. Gradvist fik den lille hingst mere og mere plads til at lege og udforske på, men altid var hun i nærheden, klar til at sætte ind, hvis han skulle bruge hendes hjælp. Leonora havde hørt alt, som Ava sagde, men hun undlod at kommentere for meget på Ahearns situation, ganske enkelt fordi hun ikke var i stand til det. Hun håbede selv, mere end noget andet, at han ville dukke op igen, snart. Hun trak vejret dybt, inden hun puffede imod Ava, hvis mave snart ville blomstre for alvor. ,,Han dukker op, er jeg sikker på. Og ligeså gør Mindraper, han kan ikke være fraværende for evigt” Sagde hun med en lille antydning af spøg i stemmen. Selvfølgelig ville Mindraper dukke op. Hun havde set, hvor mange følelser den spraglede hingst havde for Ava, så i tvivl var hun ikke. Derpå rankede hun sig op og lod de blå øjne søge direkte imod Ava’s. ,,Jeg er sikker på, at du ved hvad du skal næste gang. Alle erfaringer man får, både fra succes og fiasko lærer man af, og jeg kender dig godt nok til at vide, at du ikke mister modet, blot fordi tingene ikke går som man ønsker første gang. Jeg håber, at det afkom I vil få, vil blive den familie du har ønsket dig, kære Ava” Derpå rundede hun ligesom det emne af; Leonora havde ikke mere at sige til det faktum, at familien ville blive et medlem større, ud over at hun glædede sig. Om ikke andet, så ville det være ganske morsomt hvis Seyé til den tid kunne bruge tid sammen med det kommende afkom som Ava ville få; og som forhåbentlig ikke ville stikke af. wordcount: 399 | Tag: Ava

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 50px; border-radius:50px 50px 50px 50px;background-color: #121212; width: 350px; height: 50px; border-left: 0px solid #431B34; border-bottom:0px solid #431B34; border-top:0px solid #431B34; border-right: 0px solid #431B34;] Surrounded by dark Ava lyttede og nikkede. Hun ventede dog til den stjerneprikkede Leonora var helt færdig med at snakke, både for ikke at afbryde, og for at tænke over sine ord. Det var jo ikke Mindraper der var væk. Det var hende selv. Men hvordan skulle hun kunne forklare det ordentligt uden at komme til at sige for meget? Hun vidste godt at Leonoras sind ikke var lige så stærkt som hendes – ikke på alle punkter i hvert fald, og heller ikke selvom hun virkede en smule bedre tilpas end da hun havde set hende til at starte med. Det måtte skyldes denne Ahearn, og hendes nyligt startede familie. ”Jeg tror ikke det er Mindraper der er den fraværende. Jeg har været meget optaget af at lede efter Ariel, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal kunne finde tilbage.” Hun mente selvfølgelig ikke at finde tilbage til Mindraper, eller finde tilbage til flokken. Hun vidste hvor den lå, og hun kunne nogenlunde følge sine instinkter og blive ledt mod den spraglede hingst. Det handlede bare om at tænke sig godt om, hvor han kunne være, og ofte fandt hun ham da også. Hun var stødt på ham flere gange en sin førstefødte datter, Ariel. På sin lange rejse gennem landet, på jagt efter det hun stadig ikke havde fundet, og som hun også til sidst havde opgivet. På sin lille færden rundt havde hun ændret sig. Hun havde accepteret at et par ting var nødt til at være anderledes end hvad hun selv var vant til. Den færden havde til gengæld også bragt hende længere væk fra alle andre. Hun havde ikke meget kontakt til sin bror, og hun havde ikke meget kontakt til andre i flokken end Leonora – og det var ikke engang sikkert det kunne kaldes meget kontakt. Leonora og Mindraper var dem hun så oftest – selvom hun var oftere alene. Det at omgås fremmede var heller ikke så nemt for hende længere, og nogen ville nok mene hun var ved at blive en lille bitter hoppe. De havde måske endda ret, for Ava var slet ikke lige så munter som da hun først var kommet til landet, og det var selvom hun havde mistet sin bror, Arc. ”Nogen siger at man kan ændre sig. Andre siger man ikke kan. Tror du det er muligt?” Hendes blå øjne faldt på den prikkede Leonora. Ava vidste ikke selv hvad det hun havde gang i var. Om hun virkelig var ved at blive lidt mere bitter og negativ at høre på, eller om det bare var en fase der skulle overstås. Hun havde trods alt fundet sig selv i en samtale, hvor hun var godt i gang med at skyde en andens håb ned, og det lignede hende ikke – ikke hvis hun selv forsøgte at huske tilbage. word count, 466

[/td][/tr][/table][/center]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 5px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #234F; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 5px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #77A3; border-top:3px solid #A0768C; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 5px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #A0768C; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #77A3;]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:5px 20px 20px 20px;background-color: #59365A; width: 20px; height: 20px; border-left: 3px solid #77A3; border-bottom:3px solid #A0768C; border-top:3px solid #77A3; border-right: 3px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 20px; border-radius:20px 20px 20px 20px;background-image:url(http://i44.tinypic.com/5tvpr9.png); width: 390px; height: 50px; border-left: 10px solid #A0768C; border-bottom:10px solid #77A3; border-top:10px solid #77A3; border-right: 10px solid #A0768C;] Surrounded by dark Det var ganske tydeligt, at meget I Ava’s liv havde forandret sig, siden de begge havde boet I deres hjemland. Ligeså havde alt også ændret sig for den sorte Leonora, og selvom de kendte hinanden, selvom de var i familie, så var der mange ting omkring dem begge, som var ukendte for hinanden; alligevel var det som om de begge vidste alt omkring den anden. Hun brummede sagte, den sorte Leonora, inden hendes mule blev krænget op i et lille smil over Ava’s ord. Det glædede hende at hun havde brugt så meget energi på at lede efter Ariel, selvom det ikke havde givet hende det ønskede resultat. Ava besad kvaliteter der i sandhed var reelle og på mange punkter bedre end dem som Leonora besad, for hendes nervesammenbrud ville have efterladt hende alene, i et huld, hvis Seyé havde forladt hende. Hun ville have ledt, men derefter været brudt sammen. Leonora lagde hovedet let på sned, inden hun puffede imod Ava; hun kunne lære af denne yngre hoppe, ligesom Ava havde lært af hende. Dernæst kom et spørgsmål frem, som i første omgang fik Leonora til at se en smule undrende ud. Spørgsmålet havde hun slet ikke forudset, men så alligevel havde det gennemgået hendes hoved tusinde gange. Hun havde forandret sig, hendes liv havde forandret sig, og egentlig var svaret ganske simpelt. ,,Ja, Ava. Det tror jeg på.. Og jeg tror på, at alle ændre sig. Nogle gør det hurtigt, andre over mange år, men ingen forbliver den samme hele deres liv. Og måske er ændre ikke ordet man skal bruge, kære Ava. Jeg tror ordet udvikle, er langt mere passende.” Leonora så direkte ind i øjnene på den sorte Ava, inden hun endnu engang smilede. Leonora smilte ikke meget; faktisk kun i særlige selskaber, som Ava var. Hun brummede derpå sigende, for Ava måtte have noget hun ville snakke om i dette emne, siden hun spurgte sådan. Følte hun selv, hun havde forandret sig? wordcount: 327 | Tag: Ava

[/td][/tr][/table]

[atrb=border,0,true][atrb=style, -moz-border-radius: 75px; border-radius:75px 75px 75px 75px;background-image:url(http://i.imgur.com/Ifa55jK.png); width: 65px; height: 75px; border-left: 5px solid #A0768C; border-bottom:5px solid #234F; border-top:5px solid #234F; border-right: 5px solid #A0768C;]

[/td][/tr][/table][/center]