Brigther Days [Djange]

Det havde ikke været længe siden Myth havde folet sit føl, men nu havde hun allerede genvundet hendes normale udseende, om end ikke så hun stærkere ud end før og selvom det var vinter var der en smuk glans i den sorte pels som kun de færeste kunne prale af. Hun strålede langt mere end hun havde gjort under sin graviditet som havde været præget af humørsvingninger og den sorte hoppe havde været så langt nede så man måske kunne have troet at hun aldrig kunne rejse sig igen, men med fødslen af hendes første datter var et nyt håb spirret op og hun stod nu godt gemt væk blandt nogle klippevægge ved Enophis. Bjergene havde huset hende og hendes datter mange gange og således var hun også født her. Hun havde ikke haft i sinde at drage videre fra Enophis selvom Euphoria snart ville kunne svømme over havet. Hun nød stilheden her, og her kunne hun slappe mere af. De mælkehvide øjne hvilede på Euphoria som pjattede rundt omkring hende med jævne mellem rum. Hun trak et varmt smil på den hvide mule og puffede ud efter hende.

Som dagene var gået var den unge Euphoria blevet mere sikker på de lange ben hun bar rundt med. Selvom hun ikke var noget stort føl, så kunne hun stadig formå at bevæge sig rundt med en halvkluntet elegance, som med tiden ville blive mere yndefuld. Hun havde til trods sin alder allerede en utrolig hårpagt af et føl at være og der ville ikke gå længe før pandelokken ville glide ned over øjnene. De eneste der forblev kort var hendes hale. Hun havde ligenu travlt med at vimse omkring sin mor og øve sig på at trave mindst lige så yndefuldt som hende. Det var en hård opgave fordi lille Euphoria så jo sin mor som det smukkeste i verden og havde ikke mærket noget til de humørsvingninger hun havde haft. Hun kendte sin mor som kærlig og som en base for alt tryghed i verden.

Den muskuløse brogede hingst drog sig rankt og stolt igennem landskaberne i bjergpasset, med præciserende skridt og en årvågen opmærksomhed på de mange omgivelser. Han følte sig alligevel tryg, efter alle disse år i dette miljø, landskab; som han efterhånden kendte ligeså godt som sine egne hove. Det nagede ham dog at bestemte skygger lurerede på toppen, og han snart skulle finde en der kunne hjælpe ham. Han havde en sidste udvej, og han vidste nu at han vel var nødt til at drage mod Leventera, for at få dette til at gå op i en højere enhed.

Men bekendt, strejfede en duft de følsomme lyserøde næseborer. Midnight Myth, som han ikke for så forfærdelig længe siden havde tilbragt en hel aften med. Han foretog sig nærmere en halv parade, før han fik orienteret sig og satte kurs videre af denne sti, som han selv mente var vejen, mod denne skabning.

Hun fik færten af noget velkendt og løftede nu hovedet for at orientere sig om hans præcise whereabouts. Et par skridt tog hun frem og vippede kort med ørerne inden hun gjorde sig et par svirp med halen. Hun huskede tydeligt deres seneste møde, som havde udviklet sig ganske intenst, som det altid gjorde blandt de to. Man kunne frygte lidt for hvad der nu ville ske da hoppen atter var ved sig selv. En feminin brummen brød stilheden mellem klippevæggene og snart kunne hun ane hans skikkelse komme nærmere. Halsen blev hvælvet og hun brummede let til hendes datter for at få lidt styr på hendes vimsen rundt. De hvide øjne gav sig da til at hvile intenst på den eneste vej ind i det lille aflukkede område, med forventning om at han snart ville dukkke op.

Euphoria havde selvfølgelig ikke ænset duften af fremmed. Hun havde endnu til gode at lære dette fra hendes moder, ligenu handlede det kun om at overleve og forbedre motorikken. Hun dansede afsted, indtil et brum fra hendes moder fik hende til at standse op og se over på hende med hovedet på sned. Dog lystrede hun og tøffede, dog en anelse fornærmet, hen til hende og gav sig i stedet til at nippe en anelse til hendes maveskin i ren kedsomhed. Hun synes det var lidt strengt at hun ikke måtte øve sig i at danse så flot som hendes moder. Var hun måske bange for hun ikke længere ville være den bedste i verden?

Den ekko lignende genlyd lød som sædvanlig fra de skridt han tog på det hårde underlag, dog blev en feminin brummen også genkastet let; kort efter han allerede havde spottet hoppen længere fremme. Hun hvælvede i halsen, og Djange knejste kort en smule hingstet i nakken – ikke noget han normalt gjorde sig i, nej den anspændte og ranke holdning var den han fortrak. Men det var som om han kort og hurtigt blev grebet af den stemning de havde skabt imellem dem sidst.

Det var dog hurtigt Djange bed sig mærke i at Midnight Myth havde folet. Hvilket yndefuldt føl, der stod ved hendes side. De matchede hinanden jovist, begge soignerede og blanke i pelsen – og så endda på denne årstid. Selv var han en anelse pjusket af pelsen at dømme, men alligevel ej speciel tyk. Hans gråbrune pels var blød at se på, hvilket gjorde den en smule mat at skue. Han drog atter de sidste skridt før han stoppede op foran de to, med en passende afstand – med et mekanisk, men dog høfligt hilsende nik. Kort lød en hæs brummen, alt imens han nu for denne gang lod dette være hans hilsen.

Da han endelig kom til syne fik det Myth til at spænde en anelse op. Hun vidste ikke hvad det var med ham og hende når de blot kastede blikket på hinanden. Det var som benzin på bålet og hun kunne ikke rigtig sætte ord på hvad det var der skete. Det hele virkede så instinktivt og derfor lod Myth det være ved instinkter. Hun nærede ikke kærlighed til hingsten som hun gjorde til den skumle sjæl, hvor det umiddelbart ikke var gensidigt. Det var svært at gøre sig klog på, for ligesom Djange og så mange andre spillede de deres kort så tæt. Hun skævede om på Euphoria der nippede til hendes maveskin og smilede blot blidt til hende. Hun havde nu fået øje på Djange og gemte sig straks bag hendes moder. Det fik Myth til at vandre tættere på ham med dansende skridt og let løftet hale. Hun strakte mulen mod ham og fnyste hoppet som hilsen. Der var ingen fjendtlighed at spore, men blot intensitet og det inferno der brændte i hoppen. Bag hende kunne hun fornemme at Euphoria holdt sig på afstand og blot valgte at betragte det hun nok synes var en kæmpe hingst.

Det var egentlig ikke endvidere fordi Djange ikke havde interesse i Midnight Myths føl… Men hun, bogstaveligtalt, tog bare al opmærksomheden, al fokus. Hun tilmed dansede ham i møde, med føllet der syntes at se ud til at følge bag på baghold – uden egentlig at kunne ses fra den brogede hingsts synspunkt. Hendes hvide mule, med det fnys af feminin lyd der lød, vagte atter buldrende reaktioner i hingsten. Hun var betagende, alt imens intensiteten allerede nu brændte mellem de to sjæle. Hvad det var der var ved at ske, var virkelig svært at svare på – men livet var pludselig ikke så sørgmodigt og fortabt for den brogede hingst, som det så ud, når han nu atter for en stund var i selskab med denne hoppe.

Ind i mellem kiggede Myth bagover for at tjekke op på sin datter som så ud til at befinde sig helt fint bag ved hende. Myth trådte derpå helt hen til Djange og nippede let til hendes skulder med en feminin brummen. Han så bedre ud når han bar sig som han gjorde nu, det pyntede gevaldigt, det måtte hun indrømme. Hun gjorde et let kast med det velformede hovedet og søgte nu hans krystalblå øjne med en vildere intensitet end da de sidst mødtes. Hun var tilbage og det skulle han vide, men samtidigt måtte hun holde et vågent øje med både ham og Euphoria. Derfor holdt hun sig lidt i gang nu. Hvor hun med dansende skridt tog en runde om ham, med Euphoria lige i hælene, der forsøgte at bevæge sig med samme ynde som hende selv. Hun stoppede da op og så endnu engang på ham med let hvælvet hals og halen løftet så den hang som et banner bag hende. Ord var overflødige følte hun i netop dette øjeblik, ikke at det var magisk, men det var intenst og instinkerne var i den grad vakt hos Myth. Hun vidste at Djange sagtens kunne vække sine, og det så ud til de allerede var vækket.

Måske var det noget han bildte sig ind?.. eller også var hendes blik meget mere intenst her nu, end det havde været den anden dag de havde føjtet natten over. Atter søgte hun hans skulder, og det sitrede kort over hans skind da hun rørte ham, hingstet gav han en dyb og hæs brummen fra sig i samme øjeblik, mens han selv drejede hovedet og ramte hendes hals blidt med hans mule. Det var dog hurtigt hun dansende gik omkring ham, med det lille hoppeføl lige i hælene. En tilfredshed strømmede igennem ham, mens han jovist var fornøjet, underholdt, tændt og ophidset på samme tid. Ord var overflødige lige nu! Især som hun atter stoppede, ved ham. Hingstet knejste han kort i halsen, før han selv lagde et par trippende trin ind i sin ellers stående position, alt imens hans egen hale derpå da også hejste sig en smule, og han nu søgte mulen frem imod hende, med et kort og dæmpet hæst fnys, der mest af alt kunne have lydt som en blot dybere udånding.

Myth beskuede ham som han nu selv førte sig en anelse frem. Et svagt smil spillede over den hvide mule, inden det intense udtryk blev genoptaget. Som han dog ligeledes kunne danse. Han havde ikke vendt hende ryggen selvom han vidste hvad hun havde lavet af aftaler, sådan i det grove lag. Hun kendte ikke til han status hos lyset, men det var stadig noget der gav hoppen en form for tryghed. Hun var ikke alene. Myth rev sig ud af sine tanker ved at kaste let på hovedet og trippe en anelse på stedet, inden hun nippede let til hans skulder. Hun måtte holde sig lidt i ro trods alt. Hun trådte et skridt til siden, men stadig så den lyse mule hvilede på hans skulder. De hvide øjne skiftede fra intense til kærlige da blikket vandrede fra Djange og om på hendes datter,

Euphoria havde søgt ly bag hendes moder og stod ind i mellem og skævede over på hingsten med et glimt af nysgerrighed i det ravfarvede øjne. Da hendes moder så pludselig flyttede sig til siden. Krøb hun næsten op langs hende, mens hun smaskede af den store hingst. Hun fandt dog modet til forsigtigt at prikke sin mule mod hans forben, inden hun krøb om bag hendes mor igen og stod og smaskede højlydt. [/blockqoute]

Hvad der skete eller ikke skete lige nu, var så ment svært at forudsige; og så alligevel, følte Djange en vis form for glæde, når han var nærheden af denne hoppe. Denne vilde og atter utæmmelige skabning, med endnu et føl om benene, der nu legede med ham på ny, såvel som han selv var med i dette intense spil. Det var snart hun stod med mulen på hans skulder, før hun derpå trådte et skridt til siden. Føllet kom til syne for Djange, da den trippede gnaskende op langs Myth. Det var nu alt i alt meget underholdende, alt imens den brogede hingst et eller andet sted ikke kunne afholde sin nysgerrighed blot til at sænke mulen en smule imod hende. Ej var hans intention hverken at røre eller skræmme, selvom han dog ej ændrede på sin som sådan holdning med ørene tilbage og det kolde og tomme blik. Han tillod sig at dufte hendes duft, før hun modigt da også stødte mulen imod hans forben. Han missede kort øjnene anseende, ej truende, blot nærmere overrasket, før han kastede blikket på den smukke sorte hoppe endnu engang.

Det morede Myth at observere de to interagere, men Euphoria flygtige nu under hendes mave og om på den modsatte side da Djange stak sin mule ned til hende. Hun klukkede kort, inden hun let nappede en anelse tirrende til Djange og rykkede tættere på, så hun kunne hvile sin mule mod hans skulder, hvor hun kørte mulen i ring med nussende bevægelser. Ind i mellem nippede hun dog en smugle ophidsende til hingsten, måske fordi hun også ville have sat ham lidt i sving. For Djange kunne præstere at få nusset hendes helt saglig og rolig og med et føl i hælene var det yderst tiltrængt at få koblet af på denne måde. Hun trak kort hovedet til sig og lod blikket intenst hvile på Djange, inden hun med en feminin brummen strøg ham over halsen. Jo vist var hun kvikket op og blevet sig selv igen, men hun måtte holde sig på alle fire når hun have Euphoria ved sin side. Hun lod blikket glide over på sin datter som hun nu kærtegnede ømt over en stribede ryg. Hun trak et lille smil på den hvide mule, inden hun vendte opmærksomheden mod Djange.

Hoppens reaktion over føllet og Djanges korte kommunikation indbyrdes, gav et kort indblik for ham, af hvordan det mon ville have været hvis da den lille sorte og han nogensinde havde haft fået et føl. Tankerne strømmede kort igennem ham, før de svedte ud i nuet, da hoppen atter trådte nærmere og lod sin mule hvile på hans skulder. Nussende nærmest masserede hun, med korte mellemrum af en mere ophidset og ivrig form får tag. Selv knejste han atter en smule opstemt, og strakte halsen en anelse for at påbegynde en cirkulær og blid nussen med sin mule over hendes skulder. Midnight Myth trak sig dog en anelse tilbage, mens hendes blik kort hvilede intenst. Selv trak han mulen til sig, og lod en svag snært af glød og intensitet brænde meget kortvarigt i hans blik, mens han så i hendes mælkehvide øjne. Han udsendte kort et hingstet fnys, ej truende eller derpå lignende, nærmere en anelse ophidset, før han trippede kort på stedet og lod sig den ulejlighed at nærme sig hende igen, med mulen søgende efter hendes ryg.