Brigther Days [Djange]

Myth var klart ophidset af hans berøringer, men holdt sig denne dag mere på stedet, i det Euphoria stod ved hendes side. Hun gjorde derfor ikke meget andet en blot at stå stille og nusse ham lidt, inden hun nu så Djange tilbage i øjnene med en hoppet brummen og en let pisken med halen. Han var ligeledes mindst ligeså ophidset som hende, hvis ikke mere. Det var sjovt med det to, hvordan de kunne hidse hinanden sådan op, hvordan gnisterne kunne flyve og ingen af dem komme til skade. Myth lod kort tanken glide over hvad der kunne være sket hvis hun havde ladet Djange få sin ’belønning’ den gang. Hun drog et kort smil over mulen og rystede en smugle på hovedet og lod det blot fade ud. Hun lod ham så komme nærmere og lod mulen søge hans hals med en hoppet brummen og mimrende mule. Euphoria stod stadig blot ved hendes side og beskuede den store hingst.

Mødet her var på sin vis meget lig sidst han havde truffet hoppen. På nær at de på sin vis virkede mere opstemte nu, såvel som at der nu var et føl ved deres side. Den brogede hingst ville nu ikke sige at han som sådan tog sig af føllets tilstedeværelse, men alligevel blev det da heller et udsat for at blive jagtet bort eller lignende, blot på grund af hans og Midnight Myth’s sindsstemning. Han nussede hende fortsat, alt imens han hingstet nappede let hårdere og ophidsende, før han i en intens og direkte forsigtig seance lod den lyserøde mule blide ned over hendes mave, ned imod hendes flanke og lysken, hvor han drillende nappede forsigtigt, mens han selv undslap en dybere og hæs brummen; og ej kunne tilbage holde et par få trippende og kontrollerede skridt på stedet. Derpå vendte han hovedet en anelse på skrå, og lod det krystalblå øjne mod hende, skæve op imod hende, der ellers havde nusset hans ryg og skylder.

Myth kunne fundere over hvorfor hun altid blev så opstemt i Djanges nærvær. Hun havde sjældent oplevet noget lignende. Det var ikke kærlighed, men nærmere noget instinktivt. Hun kunne forbande det langt væk, ligesom kærligheden, for det var tidspunkter hvor hun ikke selv kunne sætte ord på hvad det var hun lavede helt præcist. Hun havde på nuværende tidspunkt øjnene fæstnet på hendes datter med en sådan ro at det unge føl kunne føle sig tryg. Hun flyttede mulen fra Djange og nussede da hendes datter over ryggen lige indtil Djange berørte hendes flanke og nappede til hende. Hun trak mulen væk fra Euphoria og løftede bagbenet en anelse, mens huden vibrerede voldsomt i en kilden reaktion. Hun så ned på ham med en feminin brummen, inden hun blidt nappede til hans flanke, inden hun lod mulen glide op over hans bagpart og lod den hvile på hans kryds med en sagte brummen.

Hendes moders blik gjorde hende tryg, og derfor stod hun roligt på modsatte side af hende og så op på hende, mens hun nu blev nusset. Hun drog et forsigtigt smil, inden hun lige så stille fandt mod til at trække sig en anelse væk og udforske hendes omgivelser, som dog var ganske begrænsede. Hun vippede kort med de små lodne ører, inden hun fandt tilbage til det sted hun plejede at hvile. Derpå lod hun sin lille krop dumpe søvnigt ned på jorden, inden hun smaskede højlydt og lagde sig lige så stille til at slumre. Hun havde oplevet meget de seneste par timer og var nu blevet små træt.

// Euphoria out

Det var for en kort stund hoppen havde valgt at flytte fokus mere eller mindre over på sit føl, på den anden side af hvor han selv stod. Men da først hans nap ramte hendes flanke, vågnede hun atter, hvilket tilfredsstillede den brogede hingst. Det syntes at kildre og overraske hoppen, mens den feminine brummen blot udgjorde den forudsatte ophidselse hos Djange. Selv udgjorde han et hingstet kort fnys, af ren og skær ophidselse i den hæse lyd. Derpå mærkede han selv et nap omkring hans egen flanke, før hun nussede ham med en glidende bevægelse over hans bagpart, hvorpå hun lod den hvile. Hans flanke havde rystet let ved hendes nap, før han nu atter lod mulen glide forsigtigt over hendes bagpart, søgende mod hendes kridhvide hale – dog med en yderst forsigtighed, som var hun af glas. Han vidste godt dette kunne blive grænsen, men stemningen tog mildest talt bare over. Selv bed den brogede hingst sig end ikke mærke i føllet forladelse af deres selskab.

Hun hvælvede let i halsen ved hans berøring og hun trippede let med bagbenene og slog et svirp med den hvide hale, dog uden at gøre mere. Hun skævede kort over på hendes datter der nu synes at være faldet i søvn. Derefter nappede hun atter til Djanges flanke med et hoppet fnys, inden hun atter begyndte at nusse ham ved hoften. Det var en lidt sjov situation, for der lå absolut ingen følelser for den spraglede hingst, men alligevel stod hun blot og nussede ham så intenst. Men så igen, så vidste hun ligeledes at denne situation nok aldrig ville udspille sig blandt den der havde hendes hjerte og hende selv, medmindre der skete et mirakel. Hun var efterhånden ved at have slugt den tanke og accepteret vilkårene efter en mere eller mindre svingende periode, mens hun havde været i fol. Hun måtte derfor blot opsøge den socialisering et andet sted.

Det hoppede fnys lød og et nap mod hans flanke kildrede, før han mærkede hendes nussende cirkulerende bevægelser ved hans hofte. Selv trippede han en anelse hingstet på stedet, dog velovervejet og balanceret, mens han knejste i nakken. Muskuløst fremtrådte mange flere af hans kropdele nu i sådanne en scene, hvor han fik mulighed for at vise dem frem. Frem for når han anspændt og rank spadserede afsted på sin evige færd. Noget ved denne hoppe fik ham til at slippe lidt, men uden at hun som sådan hverken ejede hans hjerte eller tillid. Det var de færreste ordspild der havde lydt imellem de to sjæle; og alligevel havde gnisterne sprunget vildfarent, forståelige som uforståelige imellem dem, ofte! Kildrende lod han sin mule løbe langs hendes bagpart om baglåret, hvor han med en hæs og småhingstet brummen nappede til hans has, mens han lod de kolde og tomme krystalblå øjne skæve til hende.

Myth forstod ikke altid den connection hun havde med den spraglede hingst, som nu tirrende stod og kørte sin mule op af hendes baglår. Hun kastede let med hovedet, men ej i ubehag. Hun nød den opmærksomhed som var centreret omkring hende. Hun nød opvartningen og det intense øjeblik, for hvis hun ej måtte føle den med han som ejede hendes hjerte, så måtte hun søge den andet steds. Følelserne var der ej for den spraglede og ord blev sjældent talt mellem de to. Følelser blev sjældent delt og det var derfor også ukendt for Myth hvilken position Djange befandt sig i. Det var også kun for det bedste. Han skævede tilbage på ham med et intetsigende blik og drog blot et lille smil på den hvide mule, inden hun vendte hovedet bort. Halen svirpede kort fra side til side da han nappede til hendes hase og hun stampede en enkelt gang i jorden, uden at foretrække en yderligere mine.

De mælkehvide øjne udgjorde et klart og intetsigende blik, før et smil derpå kunne synes på hendes hvide mule. Hendes hale svingede side til side, alt imens hans mule veg for hendes skind, men kun få centimeter; som rørte han hende stadig, men så alligevel ikke. Hoppen gav et stamp i den hårde jord, og små hingstet knejste han hvælvende i nakken da hans hoved hejste sig fra hendes has. Han brummede kort, hæst og hingstet før han trippende og dansende veg et par skridt til siden. Let vippede hans ører kort i nakken, før de atter blot vendte bagud; mens hans krystalblå øjne ikke slap hendes øjne og hoved af syne.

Men noget sagde ham at der skulle stoppes mens legen endnu var god. Trippende drog han bag om hende, med en vis respektfuldt afstand, før han drog op langs hendes side på den anden side; hvorpå han drilsk lod den mørke hale svinge roligt imod hende, så den ramte hendes bagben da han drog forbi. Fattet holdte han det kolde og tomme blik søgende imod hendes mælkehvide øje der var nærmest ham, før han kort berørte hendes hals i en glidende bevægelse op langs hendes hals fra hendes skulder af – alt imens han hingstet dansede sig vej forbi hende.

Det var snart han nåede op til hendes hoved, hvorpå han stillede sig front imod hendes, ved et par præciserende sidebevægelser standsede foran hende.

”Mig en fornøjelse Midnight Myth.”
Lød hans stemme hæst og intenst mens hans krystalblå øjne kort slog en svag gnist af opstemning, mens hans stemmer atter var evigt tonløs. Derpå udgjorde han et kort fnys, før han vendte hundrede og firs grader, for at drage bort; rankt og stolt, i en taktfast trav over det hårde underlag.



[OUT]