Liquid Fire | Fuyu No Kitsune

Den hvide hingst med de mystiske, sorte aftegn gjorde holdt i den grå tåge. Luften var lettere her, men stadig præget af vulkanens evige luren i baggrunden. Hun betragtede ham kort og lyttede til hans ord. De slanke ører blev kort vippet bagud i en overvejende gestus. Hans ord gjorde indtryk på hende nu - først nu lagde hun rigtig mærke til den stemning der herskede på øen.

"Hvis jeg skal være ærlig, du hvide, så ved jeg det ikke. Jeg vidste ikke noget om denne ø - jeg fandt den bare anderledes og ønskede at se den med egne øjne. Have noget at berette om. Og her er i sandhed meget anderledes. Ja, her er skræmmende, det ser jeg nu."

Hun smilede svagt.

"Tilgiv mig min uvidenhed. Jeg kommer fra et land hvor man ofte sætter hovedet under armen og undersøger alt uden omtanke. Jeg lod mig vist rive med af gamle vaner. Men det vil ikke ske igen, nu hvor du har advaret mig om de farer der findes her. Jeg vover ikke at ligge mig ud med skygger."

Hendes blik gled ud langs øens kyst. Nej, hun kunne ikke længere tillade sig at vandre rundt uden tanke for konsekvenser. Dette land var anderledes end hendes eget. Her fandtes levende skygger og drømmevæsener, og hun stolede ikke længere på sin egen dømmekraft.

Fuyu no Kitsune
Brother of the Shadows
(8)

Den hvide skabning nikkede kort, og tippede derpå hovedet let på skrå. Hun var kommet hertil, uvidende, men drevet af interesse. Der var faktisk ganske mange, der søgte vulkan øen, slet og ret fordi den var anderledes. Interessant. Selv var han kommet hertil i tidernes morgen, drevet af samme ting. Nysgerrighed kunne dog slå ihjel, det var en ting han havde lært på den hårde måde. Selvom det ikke længere forekom ham en dum ting, at han var taget til denne ø, og jaget imod toppen i panisk løb. Nej, det var skæbnebestemt. Hvordan det så lige hang sammen.
"Berettelser om denne ø findes der ganske mange af. Det er disse der beder om tilbageholdenhed, om at man bliver borte fra vulkanøen. Man siger meget om dette sted, og dog er livet skam muligt. Næppe er det så slemt, som det syner kort efter et udbrud."

De mælkehvide øjne søgte imod vulkanen, som en understregning af hans ord. Han vidste hvad folk sagde om denne ø, og visse punkter var ham skam enig i, men. Så slemt var her ikke. Hvis blot man holdt sig borte, når herren sendte flydende sten over øen, og dækkede alt i farveløs aske.
"Der behøves ingen tilgivelse. Nysgerrigheden er trods alt din egen, og hvis du våger at betale prisen, må den betales på egne bekostninger. Jeg følte blot for at overbringe en advarsel. At lægge sig ud med skyggerne, er dog langt fra den værste ting du kan gøre. Der findes mange andre måder at træde forkert, og jeg vil påstå at selv ilden er farligere end disse væsner. På trods af vores - deres fremtoning, er budbringerne næppe ondsindede. Såfremt man går til dem med varsomhed..."