Post by Brêgo on Mar 6, 2014 13:50:53 GMT 1
Forever in my memory
word count: 313 | Tag: Chera Lerona
Brêgo havde lovet sig selv ikke at strejfe for langt væk fra flokkens område, og derfor opholdt han sig også kun lige i nærheden af udkanten. Ikke inde i selve området, men lige udenfor, i nærheden af søen hvor det blanke vand lå roligt og små ringe af og til blev dannet når fisk eller de insekter der allerede var begyndt at dukke op, brød vandoverfladen. Selvom han mest af alt havde lyst til at tage tilbage til den tilsandede ø for at lede efter...... Hende.... så vidste han godt at der heller ikke ville være nogen ændring denne gang. Måske kun lige i vejret og antallet af sjæle til stede. Men hun ville ikke være der. Desuden ville det smarte jo også være at blive i nærheden af flokken, for hvis hun nu skulle få et nys om dens eksistens så ville hun vel opsøge den og dermed ville han finde hende. Men burde hun så ikke allerede være dukket op? De røde ører faldt ud til hver sin side og den brogede hingsts hoved faldt nogle cm, ned og gav ham en lidt mere opgivende holdning. Det var ikke fordi han var tørstig at han stod foran spejlet. Det var fordi han stod og kunne betragte sit eget spejlbillede. Forsøge at overbevise sig selv om at alt nok skulle gå, når andre ikke kunne. Selvom han som sådan ikke var nogen ondsindet og hadefuld hingst, men i stedet meget venlig og imødekommende, så kunne han godt mærke hvordan han på det sidste var begyndt at blive irriteret over andre - deres måde at være på. Det at de ikke forstod ham, for hans tankegang var faktisk meget simpel. Han blev normalt ikke irriteret, men to havde allerede formået at vække den følelse i ham, og det var unormalt. Han følte sig unormal. Han havde jo ikke lyst til at være sådan.
