Something unexpected (Ekpeo)

Something unexpected

Det var ikke langt væk fra flokkens område Ava ville begvæge sig. Faktisk kun lige til dens grænse. Også selvom Nymfen var i gode hove. Ava stolede i hvert fald på Leonora havde styr på hvad hun lavede. Mere end Ava selv havde. Næsten alle og enhver havde nok mere styr på følpasning end Ava havde - lige med undtagelse af de andre der ligesom hende, havde mistet en datter der var listet afsted i nattens mørke.

De små sorte ører lyttede opmærksomt rundt i alle retninger. Det var ikke fordi hun havde travlt med at finde tilbage til Leonora og føllet - selvom hun følte sig en smule skyldig over at tage sig så god tid. Men det var trods alt ikke meget alenetid den sorte hoppe havde haft på det sidste - og det havde været meget vigtigt for hende. Tid hvor hun kunne få lov at stresse af og ikke skulle bekymre sig om at komme til at vise den side af sig selv, som hun helst ikke ville have andre skulle se. 

Med nakken dybt knejset så mulen næsten rørte bringen, trippede hun afsted hen over Leventra's åbne enge, dog lige i udkanten af Teylar. Det var små halv-hidsige skridt, fordi hun netop var færdig med dagens træning.

words: 212 | Tag: Ekpeo

Hingsteføllet stod. Han lå ikke ned, han stod. Trods tidspunktet var perfekt til at ligge sig ned, slappe af, ville han ikke. Som om han frygtede noget. Om det for at blive overfaldet igen, eller hvad, var ikke til at vide, man kunne ikke se hvad dette føl tænkte.

Han stod i den mest mørke skygge, kiggede ud over en lille å hvor små dyr sprang rundt og nød livet. Han nød at blive kølet af, for nogle steder i hans pels var filtret på grund af sved. Han så hærens ud, med kviste i håret, rifter og blod fra næseborene som dog var stoppet for en tid.

Enhver vidste - både fædre, mødre og dem som slet ikke havde afkom - at det her ikke var værdigt for et ungt hingsteføl som ikke kunne prale med at være et plag, ikke engang. Men han forekom at være en overlever. At være stærk - eller, er det så meget sagt?

Hingsteføllet vendte de blå øjne mod lyden af hove som trampede mod jord overfladen. Hans sind blev fyldt med angst for om det var den samme hingst som fra før, men det vidste sig bare at være en sort hoppe, som knejsede og viste sig frem som en hingst. Hingsteføllet slappede lidt af og tittede ørene frem, men blev stående hvor han stod. Han ville ikke risikere at par flyvende hove.

Han sagde ikke noget, men så blot mod hoppen med de blå øjne, afventende. Han ville ikke orke at løbe og hans mor var her ikke, så han var alene, på flere måder hjælpeløs. Men han blev stående, stærk i sindet. Eller var det blev psyken og fornuften der havde knækket?

Something unexpected

Et føl så på hende. Den sorte hoppe, der nærmest kunne gemme sig i mørke om natten i vintrene. Dem ville der ikke være ret mange flere af. Dagene blev længere og længere og snart ville nætterne heller ikke blive kulsorte længere. Selvom føllet stod i en mørk skygge, så havde Ava alligevel lokaliseret ham. Der var ikke ret meget der undgik hendes opmærksomhed - især skygger havde hun det med at holde ekstra godt øje med. Skygger først, så omgivelserne omkring hende - og til sidst omgivelserne lidt længere væk, og var der nogen levende sjæle i de omgivelser, så ville de i hvert fald være på radaraen og være i agttaget nok til at blive vurderet 'farlig' eller 'ufarlig'. Føllet så hun som ganske ufarligt. Det var jo kun et føl. Hvad ville sådan en lille splejs kunne stille op mod hende? Intet. Spørgsmålet var mere - hvad lavede det uden nogen andre i nærheden? Var han stukket af fra sine forældre som Ariel var stukket af fra hende og Mindraper? eller bare hende - for hun havde på fornemmelsen af at den spraglede hingst havde set mere til hende, end hun lige gik og troede. Hun trådte nærmere føllet, men uden en lyd, eller uden at fortrække en mine. Først nogle meter fra ham standsede hun igen og strakte mulen frem for at snuse. Det var ikke en duft hun kunne genkende, og alligevel var der et eller andet.

words: 242 | Tag: Ekpeo

Så snart hoppen kom nærmere, trådte føllet væk, med siden op imod det nærmeste træ. Hans ene side smertede på grund af de skadede ribben, det ene forben gjorde ondt og havde det med at knække sammen og han var fyldt med rifter, indtørret blod, kviste og næsen havde løbet med blod. Han lignede en der var blevet mishandlet og det var han også.

Den ukendte følelse kom igen da hoppen kom nærmere. Hun ville blot snuse til ham, men han holdte afstand i frygt for hoppen ville prøve at træde på ham, som den store hingst havde gjort. Men alligevel, var han nysgerrig efter at vide, hvem hun var, for hun virkede interesseret: på en anderledes måde.

I teorien var han ikke stukket af, bare løbet væk og havde vildledet sig væk fra sin mor. Så han var på nogle sider efterladt og på andre stukket af. Men hvem ville tage sig af ham.. Nu?

Something unexpected

At føllet havde søgt væk fra hende, var ikke noget hun tog sig ret meget af. Andre folks grænser var ofte ligemeget. Skulle den finde på at nappe og bide, så kunne hun sagtens bide tilbage. Det samme med spark. Det var dog heller ikke særlig tit det gik så vidt. Der var kun en enkelt der havde nappet ud efter hende i alt den tid hun havde været i landet. Ava trådte derfor endnu tættere på og stak undersøgende mulen mod det igen. Det hørte vidst ikke til i flokken. 

"Hvem er du?"

spurgte hun så. Tonen var skarp, men ikke ondskabsfuld eller vred. Dog var den heller ikke lige så venlig som den kunne have været, hvis det havde været et års tid tilbage. Ava var mest venlig når hun var i selskab med familien, eller dem hun respekterede - hvilket ikke var mange.

words: 146 | Tag: Ekpeo

Hoppen nærmede sig ham blot, selvom han var lidt usikker på det med hende. Hvorfor blev hun ved med at undersøge ham? Han var da ikke.. Usædvanlig? Han fandt ikke hans tilstand underlig, men han vidste trods alt hellere ikke bedre. Dog en anden ting ved ham var, at man ikke vidste med ham eller hvad han tænke, men han virkede lidt over det hele fordi hans tanker var så trykkende.

Trods man ikke kunne tyde ham, kunne man tyde, at hans tilstand havde gjort ham og vil gøre ham til en psykotisk hingst - men på den "venlige" måde eller.. Den onde?

Hoppens tone fik ham til at vippe ørene tilbage, lidt forsigtigt, men han kunne ikke rykke sig. En ting var smerten, men den var at han var fanget af hoppen. Så han kunne enten svare eller lade være. men sandheden var, han ikke vidste hvem han var. Han.. Var der bare.

Hingsteføllet svarede ikke, så bare på hende, uden at direkte se. Han var ikke et føl af mange ord.

Something unexpected

Føllet svarede ikke? Hvorfor ville det ikke svare hende? Det var et simpelt spørgsmål. Et halvt skridt trådte hun nærmere for at nå helt hen, men stadig så der var en tilpas afstand, for det var ikke alle hun brød sig om at have alt for tæt på. Fremmede var en ting. Og tænk nu hvis føllet tilhørte en anden. Hun ville ikke stjæle et føl fra en anden på samme måde som hendes eget også nærmest var taget fra hende. Det havde gjort hende mere bitter end hun var i forvejen. Nemmere at irritere. Koldere og mere negativ ville nogen også sige. Da hun lige var kommet til landet ville hun aldrig bide efter nogen med mindre de bed først. Der var altid en anden udvej - også hvis det var musklerne der skulle spilles med.

Den sorte hoppe ventede i nogle flere sekunder på et svar, men da det ikke så ud til at der ville komme et, nappede hun ud efter hingsteføllet. Ikke for at bide, men for at markere at et svar var det hun gerne ville have - og helst gerne med det samme.

words: 189 | Tag: Ekpeo