Lost [Nymfe]

Den lille Euphoria var i vildrede. Hun var på en eller anden blevet væk fra sin mor. Hun kunne ikke finde hende, ligegyldigt hvor hun havde ledt. Det var hende endnu uklart hvordan hun var blevet væk, for hun var ligepludselig vågnet og så var hun bare væk. De små slanke ben trippede over den åbne eng som små trommestikker i søgen på hendes forsvundne moder. En næsten ynkelig kalden skød op fra brystkassen, men intet svar kom til den unge hoppe, som var alene for første gang i hendes liv. De ravfarvede øjne var våde, og hun fandt det i det hele taget ikke særligt sjovt at hendes moder bare sådan var forsvundet.

Drømmene var begyndt at blive mere livlige, og forstanden var blevet noget mere omfattende hos den lille Nymphadora. Hun havde endnu ikke rundet sit første år, men hun havde lært så utroligt meget på kort tid. Hun vidste nu, at græsset skulle spises. Hun vidste man sov om natten. Hun vidste uvejr betød man skulle finde ly, og hun vidste at hendes moder altid ville holde øje med hende. Derfor sov hun nu nok så trygt få meter fra hendes moder Ava uden nogen kvaler.

I hendes drøm havde hun, som altid, gang i en rigtig sjov leg. Helt præcist hvordan den var udformet, vidste kun den lille hoppe selv, men hendes små ben spjættede i ny og næ i takt til hendes løb og krumspring. Hun havde det fantastisk, men pludselig var der en der kaldte på hende. Det tog hende nogen tid at finde ud af, at lyden faktisk ikke kom fra hendes drøm, men fra virkeligheden, og lidt groggy slog hun snart sine øjne op. Der var stille, men så kom lyden igen. Den lød trist, kaldende, som når hun havde kaldt på sin mor, det var bare ikke hendes stemme. Rent instinktivt svarede hun med den føllede tone hun besad; uden den store kraft og karakter, men med en utroligt kær tone. Ørerne blev med det samme spidset til fulde, inden hun kom i tanke om at hun nok lige skulle godkende det med mor først, inden hun sprang på sine ben; men Ava sov. Hun overvejede det meget kraftigt, så kraftigt hun nu kunne, inden hun fik stablet sig på sine ben og satte i en lettere dinglende skridt imod den fremmede lyd; træt var hun jo! Undervejs kaldte hun igen flere gange for at få kontakt med den fremmede, der heller ikke lød særligt gammel. Hvor var hun?

En lyd fik næsten det lille hjerte til at gå i stå. I stedet stoppede hun blot helt op og stirrede med opspillede øjne omkring sig. Den lille hale var trykket ind til bagparten og en let dirren var at ane under det grå hårlag. Hun havde været for bange til at opfatte den uskyldige del af den kalden som var henvendt mod hende, men atter lød den og Euphoria begynder nu at undersøge området for denne lyd. Hvor mon den kom fra? De små lodne ører tiltede frem og tilbage som var de små radarer.
De ravfarvede øjne fangede nu et glimt af noget sort der kom langsomt mod hende. De lille hjerte hamrede derudaf, men hun tog modigt et skridt frem, mens hun en smugle nysgerrigt iagttog hvad end det nu var.
Ikke længe efter kunne hun konstatere at det var en på sin egen størrelse. Euphoria var henrykt, for så betød det da at det ikke var noget farligt. Et forsigtigt lille vrinsk lød så endelig fra hende og hun tog tøvende et skridt fremad mod den fremmede.

En lille askegrå hoppe, eller nok lidt lysere, blev snart synlig for den lille Nymfe, som havde begivet sig blot 10 meter væk fra sin mor – Aldrig forlod hun helt sin mor, for det vidste hun godt at hun ikke måtte. Men nysgerrigheden havde trukket hende ud, og nu hvor hun så en der blot var en smule større end hende, blev hun helt henrykt! Nymphadora var ikke en der kendte til megen frygt, men hun kendte til respekt. Dog havde hun ikke haft meget at gøre med andre på sin størrelse, så hun havde ikke de store hæmninger her, overhovedet. Hun slog hovedet muntert i vejret flere gange, imens hun danse-trippede videre imod den anden lille, imens hun kaldte ganske overivrigt. Det var nat, og hun plejede normalt at sove, men måske netop på grund af den manglende søvn var hun ganske overaktiv; det var den første nat hun var ude og lege og spændingen steg vidst den lille hoppe til hovedet.

Euphoria trak sig kort sammen og stoppede nu atter op i et usikkert moments over den andens overivrige tendenser. De små lodne ører vippede kort bagud og hun smaskede da underdanigt af den anden. Hun så ellers fredelig ud. De ravfarvede øjne kunne derfor ikke lade være med at glide søgende rundt i området. Mon hendes moder også var forsvundet? Den lille grå hoppe havde slet ikke erfaring nok til at lugte sig frem til andre heste og kunne derfor ikke få færten af den sortes moder. Hun var ikke vant til at være så alene som hun var nu. En ynkelig undskyldning for et vrinsk fandt nu vej mod den anden som var tæt nok på til at de kunne høre hinanden.

" H-hej. "

Lød det så forsigtigt fra Euphoria. Hendes stemme var næsten utydelig og gemt væk bag usikkerheden og samtidigt virkede den grådkvalt, men det var klart når man manglede sin mor. Tænk hvis hun aldrig nogensinde fandt hende igen.

Helt overgearet over sine egne handlinger, opfattede Nymphadora først den andens underkastelse da hun nærmest var færdig med at smaske, og helt forundret stoppede hun alt aktivitet, for bare at se helt forundret på den anden hoppe. Hun genkendte netop dén reaktion fra sig selv, når hun skulle fortælle andre hun ikke var farlig, men aldrig havde hun set en anden gøre det. En blanding af overmod og en fornemmelse af at burde vise hende, at hun heller ikke var farlig skød frem i hendes indre og en lille kamp, kunne man vel sige, skulle lige udkæmpes før hun besluttede sig for hvad hun skulle gøre. Hun valgte at vise den fremmede, at hun heller ikke selv var farlig, selvom hun var på nippet til at undersøge hvor meget hun egentlig kunne tryne den anden før det gik ud over hende selv; men fornuften vandt over lysten. Derfor smaskede hun tilbage til den grå, inden hun med nærmest roterende hale trådte tættere på for at stikke mulen helt op i hovedet på den anden. Selvom hun var lidt større, generede det ikke Nymfen, overhovedet ikke. Meget overvejende betragtede hun den anden, ligesom for at afgøre om hun var ven eller fjende; men det tog hende ikke lang tid at beslutte. Ven blev det, og derpå puffede hun, måske en anelse hårdt, til den grå’s mule som tegn på hun var accepteret. Det havde hun i hvert fald set sin mor gøre før, så mon ikke det var det rigtige valg?

Euphoria vippede da de små lodne ører frem da det så ud til at den fremmede ikke var farlig. Hun huskede nu en anden hoppe, en lidt ældre faktisk, som hun engang havde leget med. Hun havde længe glemt navnet, men hun mindede altså lidt om denne her. Den grå hoppe nåede ikke at tænke mere over dette da den anden pludselig stod helt oppe i ansigtet på hende. Hun stivnede kort og det gav nærmest et sæt i hendes at den puffede til hendes mule. Det tog hende tog ikke længe at opfatte signalet og hun duttede derfor igen, og så lige en gang til for at være sikker, undertrykt af et lille fnis. Den lille hale, som dog var utrolig lang for hendes alder at være viftede hun nu lystigt med og det var som om hun med et havde glemt at hendes moder faktisk var forsvundet og hun var meget ked af det. Hendes nye ven havde nemlig stjålet hendes fokus, og der var nu lagt op til leg. De små ben trippede ivrigt og hun hoppede nu kådt til siden i et rejehop, inden hun afventende så efter den anden, med et stort smil plantet på den lille mule.

Kun lyden af de insekter der endnu var oppe og vindens lette brise var at høre omkring de to små sjæle i de sekunder hvor de så hinanden an. Nymphadora havde besluttet sig, men hun tænkte slet ikke over, at den fremmede måske ikke var enig; og det var hun måske også lidt ligeglad med. Hun havde jo besluttet sig?
Man kunne sige, at til alt held blev den grå glad da Nymfen havde puffet til hende og snart puffede hun blidt igen. Nymphadora lod sin mule krænges op i et kæmpe smil, helt naturligt over den andens reaktion – en ven!
Da den anden, som egentlig havde sagt ’Hej’ for lidt siden begyndte at trippe, slog Nymfen ivrigt hovedet i vejret. En ting der nok ville forfølge den lille sjæl helt til hendes voksende liv og videre endnu; det var hendes ting at gøre når hun blev ivrig. Derpå hoppede hun lystigt efter den grå, sidelængs uden at miste balancen. Hun havde lært så meget af de ture hun havde haft med sin mor, så selvom den anden var lidt ældre, var udfordringen endnu ikke stor nok. Hun hoppede derpå på stedet, da hun var lige foran den grå, inden hun med et fnis vendte rumpetten til og tonsede ud på en stor cirkel. Fangeleg havde altid været hendes yndlingsleg!

Euphoria kastede hovedet i vejret og rejste sig kort på bagbenene i en brat opbremsning da den anden kom springende ind foran. Hun gjorde sig endnu nogle kast med hovedet i takt med at den anden hoppede på stedet foran hende, inden hun i kådhed nappede ud efter den anden, som dog nærmest allerede var tonset afsted. Euphoria var sen til at opfatte dette, men satte nu efter i en serie kåde bukkespring. Den mindre var langt hurtigere end hende, men det slog ikke den lille grå ud af kurs. Hun hylede blot muntert op og forsøgte blot at fange halen på den anden, ligesom den anden sorte hoppe havde forsøgt på hende dengang.
Det havde været en sjov leg og Euphoria kunne tydeligt huske hvor henrykt hun var blevet over at lege med den anden fremmede hoppe. Hun lavede nogle små hop for at understrege at det her var altså en sjov leg!

Farten blev øget hurtigt, næsten så hurtigt at den lille sorte Nymfe skvattede på grund af manglende kontrol over sine ben; men hun klarede den! Den lille grå havde fanget idéen med legen og havde sat efter med et hyl der næsten havde fået Nymfens lille hjerte til at springe et slag over – men det var et hyl i sjov og ikke i frygt! Derfor gav den endnu lille Nymfe et hvin tilbage af kåd karakter, inden hun måtte hive rumpen ind under sig for at undgå at få halen fanget. Denne form for leg havde hun aldrig prøvet før, så hun sænkede kort farten for at skæve undrende til den grå, men hun fortalte blot ved at bukke og hoppe, at det var sjovt. Okay, så måtte det være sjovt! Nymfen satte igen farten op, denne gang vidende om at det var halen der skulle beskyttes og ikke selve kroppen. Om hun så måtte løbe stærkere, eller finde en anden måde hvorpå hun kunne undgå at få halen fanget var ikke helt besluttet endnu, men hun tonsede glædeligt afsted, hele tiden på buet spor så hun ikke kom længere væk fra sin mor, som de nok havde vækket, men blev i samme afstand hele tiden. Aldrig løbe væk igen!

Euphoria forsøgte ihærdigt at fange den lille hale, som hun nappede efter op til flere gange, men formåede ikke at få en tot af den. Det fik hende dog ikke til at give op, nej nok nærmere at forsøge endnu mere. Hun forstod dog ikke hvorfor den sorte hoppe blev ved med at løbe rundt i buer. Det fik Euphoria til at skæve rundt, men hun kunne stadig ikke få øje på den andens mor. I et tigerspring satte hun så af og hapsede ud efter den lodne hale, og nappet til den det fik hun, men den helhjertede indsats gjorde til gengæld også at hun tog en kolbøtte i det bløde græs. Et kort øjeblik lå hun på ryggen og sprællede med de lange ben, inden hun fik sat sig op med forbenene krydset over hinanden og så en smugle rundtosset ud.
Der gik dog ikke længe før hun brød ud i en perlende latter.

Det var hårdt det her! Hendes mor havde altid ladet Nymfen om at bestemme tempo, men nu var der en anden der pressede hende bagfra. Nok var hun hurtig, men endnu ikke så udholdende – og på dette punkt vandt den lidt ældre. Hun halede ind, og pludselig satte hun af i et sådan hop at hun kom helt tæt på og fik fat i hendes hale. Nærmest i panisk latter prøvede Nymfen at hive rumpen HELT ind under sig for at undgå at blive fanget, men det var for sent – og så tiltede de begge to. Den grå havde mistet balancen bagfra og fik på sin vej ned hevet lidt i halen på Nymfen, som i forvejen havde totalt ubalance i kroppen som følger af det lille stunt hun prøvede at fuldføre, og derfor trillede hun selv en tur forlængs. Hun endte med snuden i jorden først og begge forben trykket ud til siderne, mens rumpen endnu strittede i vejret. Det havde gjort ondt, men hvis der var noget som Nymfen ikke var, så var det pivet. Hun fik derfor samlet sine forben og trykket sig op at stå på alle 4. Bag hende hørte hun nu en latter så rar at lytte til, at hun håbede den aldrig ville stoppe. Hun vendte sig og brød selv ud i en latter, inden hun trissede over for at lægge sig direkte hen over den grå. Det måtte jo være hendes tur til at fange den anden, og hun syntes klart at lægge sig på hende ville være det letteste!

Den perlende latter fra Euphoria fortsatte kun da hun så i hvilken stilling den anden var landet i. Latteren blev dog kun forstærket af at den anden nu valgte at ligge sig oven på hende. Hun forsøgte at vikle forbenene ud, og gled da ned på siden i processen. Den lille lyserøde mule fandt så vej hen til den andens pandelok som nu pustede små fnisende til, inden hun hapsede sig blidt fast i hendes ører, som hun gav sig til at gumle stilfærdigt på, mens den perlende latter nu blev udtrykt gennem de ravfarvede øjne. De generede hende skam ikke at den sorte lå ovenpå hende, det måtte være en ny leg, som hun ville lære at kende, for den var tydeligvis sjov siden den anden lo.

Hun havde placeret sig godt, ville hun selv mene – indtil den grå under hende begyndte at rumstere rundt. Det var svært at holde balancen, indtil hun havde lagt sig på siden, og derefter prustede Nymfen rigtig godt tilfreds. Snart kom den grå’s mule op i nærheden af hendes pandelok, og det første der slog den lille Nymfe, var at hun skulle flytte hovedet, men hun valgte alligevel at lade værre. Hun lod den grå nappe til hendes pandelok, inden hun med et lettere lumskt smil napsede ud efter hendes ører. Hun fik fat omkring samtidig med at den grå fik fat i Nymfens ører og nærmest helt paf stirrede hun på den grå. Var hun tankelæser? I det øjeblik hun ikke lige vidste hvad hun skulle gøre, var den anden begyndt at gumle på hendes øre. Det killede og derfor træk den lille Nymfe sit hoved helt skrå, imens hun kneb sine øjne sammen. Det resulterede i at hun fik hevet i den grå’s ører, men slap det hurtigt fordi hun begyndte at grine. Den lille krop nærmest vibrerede inden hun fik hevet hovedet til sig, så hun kunne få sit øre for sig selv. Lidt efter stak hun dog helt ufortrødent hovedet hen til den grå igen for at dutte hende på mulen – nu hvor de lå ned, var det jo faktisk meget rart og trygt. Hun havde ikke haft nogen at putte med på denne her måde før.

Euphoria så mindst lige så paf på den anden hoppe, da hun tog fat i hendes ører. Hun måtte være tankelæser! Da hendes krop da begyndte at vibrere begyndte det at kilde på hende, og hun måtte give slip på øret, for at udbryde i endnu en perlende latter. Hun tav da hurtigt da hun blev duttet på mulen og latteren blev da erstattet af en fnisen, og hun duttede derefter igen. Dut, dut. Hun vippede ørerne helt fremaf og pustede nu på den andens næsebor. Hun havde set sin mor gøre det, så mon ikke det var rigtigt. Hun duttede endnu engang til den anden bare lige for at være sikker på hun havde opfattet det andet dut. En fnisen steg igen op fra den lille grå hoppe, inden hun rykkede en anelse på sig for at gøre det mere behageligt, både for hende selv og hendes nye ven.