Post by Tsavani on Jan 11, 2015 12:04:40 GMT 1
Emne: Winter is coming Ord: 392
Hun smilede kærligt af hans ord. Hun fik fornemmelsen af, at denne Brêgo slet ikke havde en fornemmelse af, hvor fantastisk en hingst han var... Han virkede til gang på gang at blive overrasket over hendes rosende ord til ham. Han var i sandhed alt for beskeden. En hingst som ham fortjente alt den ros, man kunne give ham.
Et muntert smil tegnede sig på hendes mule, da han nappede tilbage mod hendes kind. Han var rar at lege med. Han var rolig og velovervejet i sine bevægelser. Tsavani kunne godt lide at røre ved andre på en overskridende måde, men hun brød sig absolut ikke om, når andre gjorde det ved hende. Hun foretrak derfor, at andre slet ikke rørte ved hende overhovedet. Men det var anderledes med denne Brêgo... Hun var ikke det mindste generet af hans berøring, da han virkelig sørgede for, at det ikke skulle gøre ondt på hende.
Hun spidsede lyttende ører, da han talte. Hendes øjne lyste af respekt og beundring. Endnu en gang måtte hun se sig fascineret af hans ord.
„Det er i sandhed en beundringsværdig holdning, Brêgo. Den giver mig absolut kun endnu større tro på, at du er en helt fantastisk flokleder. Jeg glæder mig enormt til at blive en del af jeres samfund."
Hun strålede op i et stort smil, da han takkede ja til tilbuddet om at møde Cadeyrn. Det glædede hende altid helt enormt, når folk ønskede at møde hendes broder. Hun elskede ham så højt, og hun ønskede, at alle andre også skulle møde ham og blive lige så fascineret af ham, som hun var. Hendes forhold til sin broder var nærmest sygeligt. Hun var dybt fascineret af ham. I hendes øjne var han perfekt og kunne ikke begå fejl ligegyldigt hvad. Det var langt fra alle, der delte denne holdning til ham. De fleste fandt ham... speciel. Og dem brød hun sig ikke om.
„Det er jeg virkelig glad for at høre. Jeg er sikker på, at det også vil være ham en ære at møde dig."
Det gav et helt sug i hendes mave, da han bukkede for hende. Det var skam ikke andet end en nikken, men den var så dyb, at hun fik fornemmelsen af at blive bukket for. Hun fangede med det samme hensigten med det og begyndte at skridte fremad.
„Denne vej."