|
|
Post by Deleted on Oct 12, 2014 18:55:18 GMT 1
Daphne
Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴ƷTime | Morgenen efter Returning Home
Location | Teylar flokkens område
Tag | (Leonora og) Seyé
Mod øst gryede morgenen og langsomt bølgede solens stråler indover øriget. De bar endnu ikke megen varme, men jo længere op af dagen man kom, jo mere ville de have. Og dog tegnede dagen ikke til at blive som den foregående; hvor den havde været klar, næsten perfekt, varslede skyer om en koldere, men dog ikke våd, dag.
Det lille hoppeføl, som nu bar navnet Daphne, lå tæt op mod en sort hoppes bug. Hvis ikke farveforskellen på dem fjernede alle spørgsmål om, hvorvidt de var blodslægtede mor og datter, så ville størrelsen det bestemt, for den lille ikke just vokset i løbet af natten. Ikke synligt i hvert fald. Og dog kunne ingen betvivle båndet mellem dem; allerede fra starten havde det været stærkt, for Daphne havde ikke haft tiden, for overhovedet at sige muligheden, for at binde sig til sin blodslægtede mor. Dermed havde hun lagt alt på den sorte og den sorte havde gjort alt, som hendes rigtige mor skulle have gjort; båndet var blevet forseglet før nogen kunne prøve at stoppe det.
Lyset vækkede Daphne før det, tilsyneladende i hvert fald, vækkede den sorte hoppe. Hun kendte ej navnet på den sorte, ej heller havde hun noget at kalde hende, men hun kendte hende. Allerede nu ville hun kunne kende den sortes duft blandt andre. Lyden af hendes stemme. Mest af alt kunne hun dog genkende den dæmpede, rolige lyd af hoppens hjerte. Hun havde hørt sin sande mors i mange måneder forinden, men dette var glemt, overdøvet af denne hoppes lyd.
En lavmældt lyd fra den sorte fik hoppeføllet til at spidse ører. Det store hoved lå let knuget omkring hende og hun tiltede let sit hoved, for så forsigtigt at bobbe sin mule mod den sorte næseryg; der kom ikke den store reaktion. Let mimrede hun med mulen, inden hun noppede til de sorte, bølgende lokker som udgjorde hoppens man. Med en hårtot i munden begyndte hun at se sig omkring, lod de store, blå øjne indtage hvad de kunne. Hun huskede kun lidt af i går, i hvert fald ikke da den sorte først havde bedt hende om at gå langt, men det berørte hende ikke; man kunne sandsynligvis placere hende midt i en ørken og så længe den sorte var ved hende, ville det betyde absolut intet.
Pludseligt tiltrak noget dog lille Daphne's opmærksomhed. Fraværende blev hun ved med at gumle let på hårtotten, mens hendes hoved langsomt gled let på skrå; ørerne var nysgerrigt spidsede.
((OOC note: Jeg forestiller mig at Seyé har været væk da Leonora kom tilbage med Daphne og først er vendt tilbage til sin mor her til morgen,hvor Daphne så spotter ham og bare stirre som babyer/føl/stuff nu gør d:)) |
|
