Freedom is the price you pay [Åben]

Hendes bud på hvad denne hoppe var mere præcis blev bekræftet da hun svarede. Hun, hendes liv, tilhørte ikke hende selv. Altså havde hun en aftale. Vogter vidste den næsten helt hvide hoppe hun ikke var. Der var allerede en der havde sluttet sig til deres flok der heller ikke just var lige til. Det havde ikke været Myths opgave hvad angik ham, hun kendte dog alligevel lidt til denne endnu ukendte formodentlig snart broder. Kunne det lade sig gøre for ham, kunne det vel et sted også for denne sorte hoppe med mystiske aftegn. Det var lagt på bordet som en mulighed.
Skyggerne, herren, de, dem- der kunne altid bruges flere, tilhængere som mere kompliceret- indvidede. Jo flere de var, jo stærkere ville de blive. Det var dog ikke alle der var lige egnet, der ville altid være nogen der ikke ville falde helt i smagen. Myth havde dog en fornemmelse af denne fremmede godt kunne bruges, i hvert fald på den ene eller anden måde. Hvis ikke, måtte hun vel lade det ligge. Den næsten helt hvide hoppe ville ikke til at rode med noget, hvis hun ikke var sikker på modparteren ville det samme- i hvert fald i dette tilfælde.

"Komplikationer kan nok rettes op på. Du er ikke den eneste af din slags."

Hæs var stemmen der talte, den blev ikke brugt meget. Og den var allerede blevet brugt mere end hvad hun normalt gjorde i løbet af nogle dage. Ord var ofte unødvendige for den næsten helt hvide hoppe. Dog måtte ord bruges nu. Jovist kunne hun stå passivt og stirre endnu mere end hun gjorde i forvejen på den sorte hoppe, men det ville ingen af dem få ret meget ud af.

Den sorte hoppe var skeptisk overfor de ideer som den hvide hoppe kom med. Skepsissen kom nok af at hun faktisk følte sig fristet, meget endda, men det var ikke blot et valg som sådan, prisen måtte atter engang betales, og hun vidste godt at denne ville koste dyrt. Hun fnyste en anelse og lagde hovedet på sine forben nok en gang efter kortvarigt at have det løftet for at se på hoppen, mens hun havde talt. Hun var sågar ikke den eneste. Hun havde en idé om hvem denne fremmede kunne være, for hun havde trods alt været til stede under en særlig aftale som også omhandlede noget med liv. Hun kendte ikke til flere. Det var noget hun fandt morsomt, men samtidigt mindede det hende også om sin egen situation, udover at hun lige nu havde valget. Hun behøvede ikke at søge flugt hos skyggerne og deres herre. Hun kunne vælge at slutte sig til dem for blot at få en formål med livet, men om det var det værd. For hun havde oplevet hvad skyggerne kunne gøre ved ens sind via den hvide skyggehingst. Ingen kunne være så bims i låget som ham, det skulle da lige være hende selv, men hun trivedes i hans selskab selvom det egentlig mest gik ud på at flå hinanden i små stumper.
Tanker blev vendt og drejet og hun kunne ikke rigtig komme til nogen konklusion, inden hun trak en anelse på skulderne. Hun havde intet at miste. Alt der kunne mistes var længe væk. Hendes frihed, hendes fornuft og hendes værdighed. Kun en brøkdel af stoltheden holdt ved, hvilket også havde afholdt hende fra at kaste sig ud fra klippen. Hendes liv betød intet, tjente intet formål. Hun var ej bange for at gøre en ende på det. Hun så nu atter på den hvide hoppe efter nogen tid.

” Lad mig hvile blot en stund endnu, og jeg vil se hvad I kan tilbyde ”

Var hendes svar, hendes beslutning. Hvorfor ikke prøve at se hvad det var for noget med de mystiske skyggeheste. Hvem havde hun, som der ville overbevise hende anderledes. Den røde hingst? Han havde ej forsøgt at redde hende før, hvorfor så nu? Betød hun noget? Nok ikke. Hun slog tanken væk. Det kunne være ligegyldigt nu.

Den næsten helt hvide hoppe forsatte med at iagttage den sorte. Den mystiske hoppe havde fanget hendes interesse en anelse, nok til hun havde valgt at bruge tid på at finde ud af hvem hun var, eller en anelse om hende. Myth behøvede ikke meget for at vide om det var værd at bruge tid på, måske ville denne fremmede ikke helt have været det værd, måske kunne hun ikke bruges, men hvis hun var fortabt, kunne hun lokkes.
Det var en fryd, men ikke noget der kunne ses da den sorte hoppe talte at hun ville overveje hvad de havde at tilbyde. Hun ville se det an når hun havde hvilet. Der var håb, om det så var et spinkelt et. Et mekanisk nik kom fra den hvide hoppe efter følgende tilføjede hun:

"Du ved hvor du finder os."

Da det var sagt, vendte den næsten hvide hoppe rundt på det hårde underlag, og begyndte der ved sin færden væk. Der var ingen grund til at blive stående til den sorte hoppe var udhvilet, og Djange havde hun ikke hørt eller lugtet af, mens hun havde været i bjergende. Myth kunne lige så godt vende tilbage hvor hun kom fra. Hvem ved, måske denne sorte hoppe ville dukke op ved vulkanen snart.