You Bastard! | Zeus

[14]

Imens hoppen vendte sig imod ham, hævede han nærmest afvisende sit hoved, lagde sine ører og udstødte et højt fnys. Han kunne simpelthen ikke forholde sig til det, at et hunkøn besad så lokkende adfærd. Ingen i hans hjemland havde nogensinde været således. Der skulle hingsten kæmpe for hoppens opmærksomhed, kæmpe for retten til at bedække hende - og her stod nu en, der nærmest lokkede ham til at gøre det? Hvad var hendes formål med dette? I hans verden måtte der klart være et formål, for uden et formål, gjorde man intet. Og hvordan kunne hoppen her se det, som værende en vindende situation, at blive bedækket af en hingst, uden at vide om han kunne kæmpe for hende? Uden at vide, om han besad styrken og egenskaberne til at give et godt afkom? Nok mente Zeus bestemt, at han besad alle parametre, men han forstod bare ikke, at hun ikke søgte at lade ham overbevise hende.

Imens hans tanker cirkulerede omkring denne hoppes underlige opførsel, vendte hun nu opmærksomheden fra ham og begyndte at spise af græsset, han før havde skubbet hende væk fra. Hun benyttede sig af selv samme taktik som ham; nemlig at fjerne opmærksomheden fra den anden og lade som ingenting. Og dét var nok grunden til, at han med et trampede frem imod hende på ny, med halsen hævet, ryggen løftet og sine ører dominerende lagt i nakken. Nok var hun for ham et mystisk dyr, en sirene om end, der var sat i verdenen for at føre hingste bag lyset - men hun skulle ikke kopiere hans adfærd. Og da han var nået helt hen ved hende, stak han øjeblikkeligt mulen frem og skubbede til hende, hvorefter hans tænder lige snittede hendes kød, uden at tage fat. Hun skulle ikke få lov at køre rundt med ham længere, det havde han lige i øjeblikket besluttet.