Post by Apeiron on Mar 7, 2015 15:58:50 GMT 1
THREAD: Cold Silence WORDS: 398
Han krympede sig let sammen ved den kraftige hingsts vrede fnys. Det føltes som at få et slag i maven, og endnu en gang kunne han ikke stoppe med at ryste over hele kroppen. Til trods for, at den fremmede ikke var direkte fjendtlig overfor ham - tværtimod faktisk -så følte han det alligevel sådan. Han følte sig umådeligt uværdig i denne stærke hingsts selskab, og derfor ønskede han blot, at han kunne kravle ned i et musehul og forsvinde fra denne situation. Den var ubehagelig for ham, og han følte sig så ydmyg og underdanig, som man overhovedet kunne være det. Da et suk forlod hingstens mule, lukkede han svagt øjnene i og sank lettere sørgmodigt hovedet mod jorden. Den fremmede måtte være ved at være træt af ham, og det bebrejdede han ham slet ikke - hvem ville ikke være det? Han var ingens selskab værd...
„Jeg takker for din tid og tålmodighed, herre. Jeg håber ikke, at jeg skuffer dig, hvis vores veje en dag skulle krydses igen." Hans stemme var lav og dirrende, og hans ører var utilpasse lagt ud til siden. Han var ikke helt enig med hingstens ord, for der var ikke noget, han ønskede mere end at blive lige så stolt og stærk som de andre hingste, han så omkring sig - men noget holdt ham tilbage og gjorde ham ude af stand til at kunne kæmpe for det. Han turde dog under ingen omstændigheder at modsige sig hingsten, så derfor forholdt han sig blot tavs og gav hingsten ret i sine ord.
Hingsten vendte sig nu bort og kastede kort et blik tilbage mod ham, som om han ville give ham en sidste chance for at ændre sig. Dette var dog umuligt for Apeiron, og derfor sank han blot en klump i halsen og trådte et skridt tilbage for at signalere, at han ikke var interesseret i videre kontakt med hingsten. Efter at have kastet et sidste blik på den mægtige hingst foran ham, vendte han sig ligeledes om og stak af i en hastig trav. Han vidste, at det måske var dumt af ham at takke nej til hingstens tilbud om hjælp - for hvem vidste, hvilket resultat der ville kunne komme ud af det i sidste ende? Men han ville aldrig nogensinde have mod til at være sammen med sådan en mægtig hingst som ham - det var han simpelthen ikke værdig til.
//OOC-note: Jeg har valgt at afslutte nu, da det desværre ville stride for meget imod Apeirons natur :3 Tak for tråden!
„Jeg takker for din tid og tålmodighed, herre. Jeg håber ikke, at jeg skuffer dig, hvis vores veje en dag skulle krydses igen." Hans stemme var lav og dirrende, og hans ører var utilpasse lagt ud til siden. Han var ikke helt enig med hingstens ord, for der var ikke noget, han ønskede mere end at blive lige så stolt og stærk som de andre hingste, han så omkring sig - men noget holdt ham tilbage og gjorde ham ude af stand til at kunne kæmpe for det. Han turde dog under ingen omstændigheder at modsige sig hingsten, så derfor forholdt han sig blot tavs og gav hingsten ret i sine ord.
Hingsten vendte sig nu bort og kastede kort et blik tilbage mod ham, som om han ville give ham en sidste chance for at ændre sig. Dette var dog umuligt for Apeiron, og derfor sank han blot en klump i halsen og trådte et skridt tilbage for at signalere, at han ikke var interesseret i videre kontakt med hingsten. Efter at have kastet et sidste blik på den mægtige hingst foran ham, vendte han sig ligeledes om og stak af i en hastig trav. Han vidste, at det måske var dumt af ham at takke nej til hingstens tilbud om hjælp - for hvem vidste, hvilket resultat der ville kunne komme ud af det i sidste ende? Men han ville aldrig nogensinde have mod til at være sammen med sådan en mægtig hingst som ham - det var han simpelthen ikke værdig til.
//OOC-note: Jeg har valgt at afslutte nu, da det desværre ville stride for meget imod Apeirons natur :3 Tak for tråden!
