|
Post by Deleted on Jan 10, 2015 14:50:36 GMT 1
Chrome✕ I'm bad behavior... ✕Chrome havde vendt blikket ud mod stormen, så han så ej, at Mitis i første omgang prøvede at tale, men uden at sige noget. Vinden syntes at tage til og et vindstød fik ham til at trække hovedet til sig og vende opmærksomheden bort igen, lige i det øjeblik den grå hoppe talte. Hans ører gav et let ryk mod lyden, inden han rystede sit hoved, så pandelokken lagde sig på den side af hans hoved, der var vendt mod stormen, og dermed gav ham lidt beskyttelse mod den bidende vind.
"Nej," svarede han. Det ravgyldne øje hun kunne se, så direkte på hende. Halen svirpede bag ham, mens hans svar ebbede ud. "Jeg søger ikke ly, hvor jeg ikke kan se himlen." I teorien betød det, at han overhovedet ikke ville søge ly i denne storm, for himlen var forsvundet for længe siden, gemt bag den hvirvlende sne og rivende vinde. Sneen havde lagt sig på ham og han rystede sit let, så hans pletter på ryggen blev synlige på ny. Måske ville det være bedst at søge ind hvor den grå hoppe stod, for selvom han ikke brød sig om det, så var det måske bedre end at stå herude. Og dog var han stædig nok til ikke at give efter og blot søge i ly. Han var trods alt en hingst der på ingen måde havde problemer med at tage vare på sig selv og at ride stormen af, ved blot at vende bagparten mod vinden og vente var ham ikke uvant.
"Har du tænkt dig at blive her, til stormen forsvinder?" Spørgsmålet kom lidt ud i det blå og afholdt hende fra at svare på hans tidligere ord; i hvert fald lige med det samme, for han kunne ikke afholde hende fra stadig at ville kommentere på det. ✕ ...but I do it in the best way ✕[10]
|
|
|
Post by Deleted on Jan 10, 2015 15:13:21 GMT 1
[7]Et uhørligtg suk forlod hendes læber. Denne hingst ville højst sandsynligt blive faderen til hendes ufødte føl, og dette kunne meget vel blive sidste gang hun nogensinde så ham. Ikke at det ville blive anderledes fra hvordan hun selv var vokset op, kun med hendes mor, men hvor havde hun ønsket sig en fader da hendes mor var gået bort. Hun nikkede dog blot, og lod ikke sine tanker komme ud i verden og blive hørt af den plettede hingst. "Nuvel så, Chrome. Jeg kommer til at blive her til stormen er blæst af, så hvis du ikke ønsker at søge læ, så er det vel et farvel for nu."Sukkede hun let, og vendte blikket mod hans igen. Ikke at hun havde noget imod at være alene nu. Åh, hvor kørte tankerne runt i hendes hoved, de stod i kø og puffede for at blive tænkt igennem, hvilket hun aldrig ville have mulighed for at gør i selskab med Chrome. Måske ville hun aldrig se ham igen, måske ville hun. Det ville tiden vel vise. Men som hun havde sagt før, måtte dette vel så betyde farvel - for nu. //OUT Wordcount: 191 | tag: Chrome
|
|
|
Post by Deleted on Jan 10, 2015 15:55:06 GMT 1
Chrome✕ I'm bad behavior... ✕Mitis gav ikke noget rigtigt svar, men hendes ord besvarede med spørgsmålet alligevel. Hun havde tænkt sig at blive og siden han ikke ville gå ind, så måtte deres veje vel skilles her, for Chrome kunne, og ville, ikke blive stående her. Det ville på den ene side være for underligt efter hans mening, og på den anden virkede hun til være forholdsvis klar på at bryde det hele. "Det er det," svarede han roligt, inden han vendte sig mod vinden. For længe den ville hyle var et godt spørgsmål, noget som han på et andet tidspunkt måske ville have tænkt videre over, men for nu lod han det drive forbi. Og så, uden at se sig over skulderen en eneste gang, begav den plettede sig ud i stormen. I første omgang ville hoppen være i stand til at følge ham med blikket, men hastigt ville han forsvinde i virvaret af sne, før et hvert tegn på ham var borte. [OUT] ✕ ...but I do it in the best way ✕[11]
|
|