FADING PAINS ✗ Lilith

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

When ✗ Tidlig eftermiddag
Where ✗ Langs den nordlige søbred
Who ✗ Lilith

Et hingstet fløjt hvirvlede af sted med den kølige vintervind, mens lyden af tordnende hove nærmede sig hastigt. I det hvide landskab stod andre farver tydeligt ud og der gik da heller ikke længe, før et mørket hoved og mørke ben kunne skimtes, mens pletter syntes spredt tilfældigt i den hvide sne. Betragtede man det dog i længere tid, ville man se at det bevægede sig hastigt, kraftfuldt og uden tøven.

Dagen var en af de frostklare; natten havde været skyfri og derfor knasede sneen karakteristisk under hingstens hove, mens han missende vendte øjnene mod den blå himmel. At se på sneen var næsten en pine for ham; ikke at hans syn var dårligt på nogen måde, men det var måske en smule mere følsomt end så manges.

Med et hamrede hingsten sine hove mod sneen og hans kom til et glidende, men samtidigt abrupt, stop. Sneen hang i klumper fra hans man og hale, men så tyk som begge dele var, kunne andet heller ikke forventes. Et fnys fra ham sendte en sky af damp mod himlen, inden han et øjeblik så udover søen, der strakte sig foran ham; hvor langt mon den gik? Det var et godt spørgsmål, men ikke et som interesserede ham syndeligt lige nu, for en skikkelse i det fjerne fangede hans opmærksomhed.

Efter et par øjeblikke blev en vrinsken rettet mod den fremmede skikkelse, inden han hævede sit ene forben og skrabede let i sneen, nakken let knejset.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[13]

Lilith havde endnu ikke forladt den ø hun netop befandt sig på nu. Hun havde været her længe, faktisk næsten siden hun var kommet til landet. Fristen var ikke den helt store til at forlade øen, det kom mest af den bitre kulde der var, og hun ønskede ærligtalt ikke at udsætte sig selv for det kolde vand.. i hvert fald ikke nu. Tænk hvis hun blev syg. Den sorte hoppe udgjorde et fnys. Syg havde hun bestemt ikke lyst til at være.

Det var med ganske flyvende bevægelser den sorte hoppe bevægede sig igennem det sne der var kommet. Der var faldet en del siden hun først havde betrådt dette mystiske land hun var havnet i, hvor hun præcis var kommet her til, vidste hun ikke rigtig helt. Hun huskede endnu ikke rigtig det navn der var blevet hvisket til hende, men et sted var det vel også fuldkommen ligegyldigt. Det vigtigste var at finde nogen der kunne give det eneste hun hungrede efter.. det eneste hun aldrig kunne få nok af. Opmærksomhed, følelses af den kærlighed hun i virkeligheden slet ikke anede noget om.

Et vrinsk lød, en hingst, helt bestemt. Der var ingen tvivl. De mandelformede øre blev rettet frem. Det var uden tøvende et lyst og ganske feminint vrinsk lød som svar, og kursen var promte sat imod lyden. Forude kunne en skikkelse i høj tempo anes, først var det ikke så nemt at se, men de prikker og bevægelser hun først havde opfanget begyndte snart at tegne et billede op af en stor, kraftig og ganske muskuløs hingst.

(16)

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Chrome's ører blev spidset ved lyden af skikkelsens respons; tone signalerede, at det var en hoppe, som så fint skilte sig ud med sin sorte pels, som syntes plettet af sne, men om det egentligt var tilfældet eller der lå et hvidt mærke under, kunne han ej sige. Som sådan var det også fløjtende lige gyldigt, for om det var sne eller ej, så ændrede det ikke på, om hoppen var spændende eller ej. Der var ingen farve der kunne bestemme det... i hvert fald mente han ikke at der var, men der var altid de få ting, de små detajler, som var mere dragende end andre og uanset hvor lidt han mente han havde det, så foretrak han skam visse farver over andre.

Halen svirpede bag ham, inden han flyttede sit ene ben frem og let flyttede sin vægt mere ud på det, hvilket resulterede i, at han lænede sig lidt fremad. Hovedet blev tiltet et par grader på skrå, i det hun bevægede sig mod ham, hendes lette gang ganske elegant at se på.

Et øjeblik mere ventede han, før han satte fremad. Store, kraftfulde skridt bar ham fremad mod den sorte hoppe, mens halsen forsat knejsede let og holdning generelt var rettet op; at hænge lå ikke just til ham. En hingstet brummen spillede fra ham, mens hans ravgyldne øjne studerede hende, og til sidst fandt frem til hendes blå. Han sagde intet, men travede blot forbi hende gennem sneen; dog ikke langt. Kun lige langt nok til at runde bag om hende og ende på hendes anden side, hvor han så faldt til 'ro'.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[15]

Jo nærmere Lilith kom hingsten større og kraftigere virkede han. Lilith der ellers selv var ganske slank bygning, begyndte pludselig at føle sig ganske lille i forhold til. Det havde dog ikke den store betydning for hvordan hun ville te sig, om det havde været en stor hingst, lille hingst eller om det overhoved havde været en hingst. Det var som så ikke personen i sig selv hun var interesseret i, men det de kunne give hende. Hvis denne hingst kunne give en sum af den opmærksomhed hun søgte, så ville hendes aften blive redet. Alt var bedre end at vandre rundt alene. Det var faktisk det værste Lilith vidste- at være alene.

Da hingsten kom inden for rækkevide strakte Lilith sin mule frem imod ham, med en ellers feminin brummen. Det ene øre rettede sig helt frem. Selvom hingstens synes at have fundet ro ved siden af hende stoppede Lilith ikke helt op. Hun små trippede stadig, mere eller mindre på stedet for en stund, mens hun lige så denne fremmede an. Hun lagde ikke skjul på hun så ham an fra top til tå og til top igen før hun stoppede sine små trippende skridt og gav sig til at bevæge sig rundt om ham i en cirkel, lige så meget for at holde sig i bevægelse som at se hingsten fra alle sider og vinkler hun kunne komme til.
Han var bestemt noget højere end hende. Når hun tænkte over det havde de fleste været en del højere end hende, men ikke stor på samme måde som denne. Jo vidst havde de haft muskler at spille med og de havde nok også kunne puste sig lidt op, der var dog noget helt andet over denne prikkede hingst.

Lilith valgte at forholde sig tavs, ikke fordi hun ikke kunne hilse, men hun havde oplevet en gang hvilken effekt det kunne have at vente med talen- og lod der for ingen større præsentation komme. Det kunne sagtens vente og det var da heller ikke sikkert det var nødvendigt.
Den tve farvede hale slog et par halv hidsige smæld, trods Lilith nu egentlig var ganske rolig. Der var intet at hidse sig op over. Tvært imod. Inden i var en bobel bristet af glæde over at de ensomme timer atter sluttede. I hvert fald for en stund.

(30)

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Hoppen tog hans ankomst overraskende rolig. Hun trak sig ikke på nogen måde, gjorde end ikke et lille anslag til det, men stak blot sin mule frem, hvilket han ikke helt nåede at gengælde, for hoppen holdt sig ikke så meget i ro som ham.

Med skridt så lette og elegante som dem før bevægede hoppen sig omkring ham og gjorde intet forsøg på at skjule sin beskuelse af ham. Samtidigt gjorde han intet der kunne tyde på, at han ikke brød sig om det hun gjorde, for han havde skam intet mod det; hvis hun ønskede at beskue en ordentlig hingst, så havde hun alle rettighederne til det. Nakken forblev knejset for hendes skyld, men hans positur var som sådan afslappet nok; ikke som en hingst, der ikke ønskede at blive set, men som en hingst der vidste, at han var mere end nok.

Halen svirpede bag den plettede hingst, da han ligesom mente, at hun måtte have set alt, hvad han kunne byde på, når han stod stille.

På ny spillede en hingstet brummen i ham, i det han rakte sin mule frem mod den sorte hoppe, som en hilsen magen til den hun havde givet. Ørerne var rettet fremad, mens næseborerne dirrede let ved hoppens duft. Sløret lå over hende, så fortryllende som andres, men præmien var for længst borte, ingen tvivl der. Bestemt en frustrerende opdagelse for Chrome, men ikke en der fik ham til at forlade hoppens selskab. Hun var spændende nok med sin tavshed og selvsikre holdning, i hvert fald for nu; hvorvidt det holdt ved kunne kun tiden vise.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[18]

Hver en detalje på hans krop blev set grundigt på. Overdrivelse fremmer forståelse, Lilith talte ikke hver en prik han havde, mere blot et overblik overhan var prikket. Hun så hans ar an. Hun gjorde sig ikke besynderlig i hvordan han havde fået dem, det var skam ikke hendes sag, men der var nogle stykker, og de så alle ud til at være fra større sår. Lilith var lykkelig over det ikke var hendes skind der var flået på samme måde. Hun ville hade det!
Hans man og hale var krøllet, ikke just noget hun normalt så ved andre heste, hun menes faktisk slet ikke have set det før- heller ikke en af hans bygning. Jo, han var skam en fryd for øjet. Maskulin, muskuløs og ganske unik med sin prikkede pels. Han kunne bestemt gå han- men det havde nu også kunne hvis han havde set anderledes ud. Lilith var bestemt ikke kræsen hvad angik selskab, men det behøvede selskabet jo ikke vide. De måtte skam gerne tro de var håndplukkede, en ud af de få hun ville bruge tid på, mens hun i virkeligheden vimsede om alt der kunne bare give hende en smule opmærksomhed. Desperat kunne man bestemt kalde hende.

Lilith stoppede op foran ham, hun lod hans mule komme til hende som hendes før var kommet mod ham. Hilsende. Med en feminin brummen gengælde hun hingstens der havde været stik modsat, dyb og maskulin.

(36)

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Chrome lod sig selv svælge i hoppens tone et øjeblik, nød det feminine i den. Selvom han skam havde mødt sit væld af hopper og bestemt ikke var ny omkring dem, så havde han stadig spenderet det meste af sin tid omkring den noget mere ru og hårde lyd, hingste generelt havde. Ikke at han kunne gøres direkte blød i knæene af lyden af en hoppe, men hvis tonen var den helt rette, så kunne han da godt blive en smule salig. Han blev det dog ikke i dette tilfælde og snarligt nappede han da også let ud efter hoppens mule, for ligesom at bryde det hilsende øjeblik før det gik hen og blev underligt.

Hun havde danset omkring ham for at se ham fra alle sider, men selvom han ikke havde set hele hende, som hun havde bevæget sig om ham, så havde han set nok til at bedømme, at hun ikke rigtigt var hoppen man kunne 'tumle' med; ikke fordi, at hun ville være umulig at vinde over. Nej, nærmere fordi der ikke var et eneste ar at spotte på hoppens krop og ej heller kunne han finde noget andet, der tydede på, at hoppen nogensinde i sit liv havde gjort det store udover at eksistere. Han kunne selvfølgeligt tage fejl.

Trods hoppen skam fangede hans opmærksomhed og han meget let kunne give hende, alt hvad han havde, så gjorde han det ikke. Nej, i stedet vendte han sin opmærksomhed bort fra hoppen efter at have hilst på hende, før han tog et par skridt fremad, for så at vende sig lidt mod hende og lade sine ravgule øjne hvile på hende. Var hun villig til at gøre lidt selv for hans opmærksomhed? For han kunne sagtens give hende alt, lade hende være dronningen for ham, men uden et præmie der kunne vindes, så måtte hun betale en anden pris.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[25]

Da denne endnu fremmede, men den fremmede der skulle underholde hende, snappede efter hendes mule snappede hun igen med et mere små hidsigt hvin og de mandelformede øre vippede lidt bagud. Det var ikke fordi hun som så var hidsig, men mere fornærmet over alt den napperi. Hun var blevet en anelse træt af det efter den lange aften med den sorte hingst- en konstant nappen havde de haft som stort set ikke havde været afbrudt på noget tidspunkt.

Det hun blev mest fornærmet over var dog at hingsten vendte sig væk fra hende. Skulle han nu spille kostbar? Hun prustede. Fra hendes næsebor samlede sig en lille sky fra hendes ånde, den forsvandt dog hurtigt igen da den noget samme temperatur som luften.
Hun ville ikke opgive helt, han måtte vel kunne give hende et par tegn af ville have for at hun kunne få hvad hun ville have. Hingstet var hun, men brunsten kunne hun ikke en gang bruge, jo vidst han lugten stadig svagt over hende endnu, men der ville ikke gå langt tid før den ville være helt væk og spor af den ville ikke kunne anes. Den var opbrugt. Slås ville hun ikke! bestemt ikke, hun kunne godt tirre og drille lidt, men hvis det kom til kamp ville hun mere eller mindre stikke halen imellem benene. De grå blå øjne hvilede på ham, hvad han ville have kunne næsten lade sig gøre. Den sorte hoppe tilpassede sig som regel efter dem hun omgåes- alt efter hvad der skulle til for at hun kunne få det hun ville opnå.

(50)

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Chrome kunne kun være glad for, at han kun havde nappet en enkelt gang, for hoppen virkede ikke vitterligt glad for det; hvad der gjorde det, kunne han kun gisne om, men han lagrede informationen og ville derfor næppe nappe efter hende igen på noget nært tidspunkt i fremtiden. Måske en anden dag, for at finde ud af om hun blot var lidt gnaven omkring det lige nu, men det måtte jo komme ned til, om han nogensinde så hende igen. Der var trods alt mange, han aldrig havde fundet tilbage til.

At han 'forlod' hende, virkede hun heller ikke glad for. Det var ikke mange der brød sig om, at man vendte sig bort fra dem, men det virkede nu alligevel, som om det betød mere for denne sorte hoppe. Det trak et let smil fra hingsten; det var information, der var godt at have.

Han sagde intet til hende, da hun så på ham med et blik der næsten talte for hende; hvad han bad om, kunne hun give. Sådan da. Der var vel grænser for alle. Hvad han ønskede var dog intet stort; han ville blot have noget bevægelse ind i det hele, så det ikke blev et stillestående møde, hvor alt der blev gjort, var at udveksle berøringen; han havde intet mod sådanne møder, men det var ikke det han ønskede ligenu. Måske senere, men ikke nu. Derfor spillede en hingstet brummen hos ham, men den var mere indbydende end noget andet. Han bød hende op og løftede let det ene ben, for så at skrabe i sneen, blot for at forstærke hans mening.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[34]

Lilith havde været ganske fornærmet over at han "forlod" hende, men alt blegnede da hun opfangede hvad han ville. Eller sådan, hans brummende vat indbydende i sig selv, men prikken over i'et var hans skraben i sneen. Det tog ikke den sorte hoppe lang tid om at flytte hovene under sig og sætte frem imod ham i en yderst elegant og luftig trav. Den tvefarvede hale blev hævet en anelse blot for elegancen skyld.
Hun nærmede sig ikke den plettede hingst lige på, mere lavede hun en halvcirkel rundt om ham. Hun gav ham lidt afstand, ikke fordi hun mente det var nødvendig, men mere for han kunne få lov at se på hende og hun på ham. De grå blå øjne hvilede på ham, de flakkede ikke mod omgivelserne, de var for hende fuldstændig lige gyldig.

Hvis en dans var hvad der skulle til, ville hun hellere end gerne danse for ham, eller med ham. Lilith var ikke typen der brød sig om at stå stille, i hvert fald ikke ret lang tid af gangen, så det passede hende ganske udmærket at skulle bevæge sig for den opmærksomhed hun søgte.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Den sorte hoppe syntes at opfatte hvad han mente, det øjeblik han skrabede i sneen. Et smil spillede om hans mule, da hun pludseligt for fremad i en luftig trav, som elegant førte hende afsted mod ham. Selvom hopper generelt førte sig flottere og lettere frem end så mange hingste, i hans øjne i hvert fald, så var der noget meget dragende over den måde, hvorpå lige præcis denne sorte skønhed bevægede sig og han lod sig selv dvæle ved det. Lod sig selv nyde synet af en, som virkelig forstod at bevæge sig på den rette måde. Han hang dog ikke ligefrem, men holdt blot et intenst blik rettet mod hende, som hun bevægede sig udenom ham i en halvcirkel. Musklerne spillede let under hans plettede skind; de var klar til at blive taget i brug, når det blev hans tur til at føre sig fremad.

Det skete en smule pludseligt, men fremad gik det for den plettede hingst. Med store skridt travede han fremad et kort stykke, før han med en smal volte vendte rundt og stoppede på stedet lige så pludseligt som han var gået i gang. Let knejsede han med nakken, før han skrabede i sneen et øjeblik og så for frem i trav på ny. I modsætning til hende, så bar han sig frem med kraftige, store skridt som kom i noget nær stoccato. En brummen spillede fra ham, da han travede forbi hende og om på hendes side. Ville hun følge ham afsted eller danse hver for sig i en opvisning for hinanden?

✕ ...but I do it in the best way ✕

[2]

Da den plettede hingst satte frem i bevægelse, lavede Lilith en halv parade, blot for nemmere at beskue denne hingsts bevægelser. Han bar sig afsted med store skridt, der passede meget godt til hans størrelse. Det havde nok set ganske mystisk ud hvis han havde lige så lette og flyvende bevægelser som Lilith selv. Det havde ikke helt passet sammen.
Det var ikke for længe den sorte hoppe holdt sin halv parade, før hun atter var oppe i fart igen. Det var ikke fordi tempoet var højt, men det var bestemt ikke ikke langsomt og dvælende. Lilith nød at bevæge sig, og når hun gjorde skulle det ikke være i bedstemor tempo, men hun skulle bestemt heller ikke bare storme der ud af. Det ville i hvert fald ikke se særlig kønt ud.

Den plettede hingst nåde hen til hende, og i stedet for blot at vise sig frem deltog hun i hans dans. Med lette bevægelser nærmede hun sig hingsten for at danne en cirkel sammen med ham. Hun slog et par slag med den tvefarvede hale der hang flot bag hende som en lang fane.
Hvert et skridt var velplaceret og bar sin egen ynde med sig. Hele hendes holdning var rank, og alligevel så hun ganske afslappet ud. Lilith holdt ikke cirklen ret længe, før hun gjorde god mime til at ville frem ad på mere lige strækning.