A BACHELOR'S ATTITUDE ✗ Djange

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

When ✗ Tidlig morgen
Where ✗ Langs en større flod, som udløber, på vestsiden, fra den store sø på midten af øen.
Who ✗Djange

Tågen smøg sig om hingstens ben, mens han bevægede sig af sted langs flodbredden; eller rettere den afsats, som der var lige før floden, for det var først godt en meter, hvis ikke mere, under ham, at vandet flød med et hastigt tempo. På denne tid af året måtte det være iskoldt og han havde derfor på ingen måde til hensigt at krydse den. Måske hvis der var et vadested et sted, men han ville bestemt ikke hoppe i det kolde vand; kun en absolut galning ville sætte sig selv i den fare!

Nok var han en idiot på en del punkter, eller måske opførte han sig blot dumt, men han var ingen galning.

Halen svirpede bag ham, inden han stoppede op, hans næsebor udspilede. En fremmede duft legede med hans sanser og han kneb let øjnene sammen, for at se over mod den anden side af floden, for der syntes lugten at komme fra. Han kunne se bredden og et par meter ind forbi den, men ikke mere end det. Let stampede han i jorden inden han hævede sit hoved og vrinskede, hans ører spidsede; det virkede som duften af en anden hingst mere end noget andet.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[14]

Absolut ingen grund til at vade rundt på denne Ø havde Djange. Ikke før nu; hans søn havde det med begive sig helt herhen på Leventera, skønt han intet forstod af det. Tankerne fyldte den let brogede hingst, alt imens hans kolde og tomme krystalblå øjne alligevel var vågne og opmærksomme. Han spadserede nu langs en flod, en flod hvis ydre virkede harmløs – men ved nærmere undersøgelse alligevel ikke var så harmløs igen. Nej, strømmen var stærk og ikke til at spøge med.

Den let brogede hingst bar sig rank og stolt afsted, mens han rustning bar præg af noget fremmedartet og hans muskulatur bar præg af en vis alder, styrke og visdom. Noget forstyrrede dog det mere stille udsyn, da et vrinsk lød. Brat stoppede Djange op, stolt og standhaftigt stod han der, mens hans krystalblå øjne spejdede meget jagende bag masken. Straks fik han øje på en stor hingst, en meget spraglet af farve. Stor så han i hvert fald ud her på afstand… for helt ovre på den anden side af floden stod han. Kort missede Djange de kolde og tomme øjne anseende, for en stund, næsten afventende, alt imens hans ører lå tilbage som de altid gjorde; før han kort hæst og hingstet udgød et fnys som svar. Næsten magtfuld, eller bare arrogant, havde han set ud med det gav et sæt i hans brystkasse i takt med fnyset havde lydt; og han tydeliggjorde at opmærksomheden var på denne fremmede hingst som han havde drejet sit hoved imod, men ellers stod med siden til.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Den plettede hingsts ører blev promte lagt ned ved lyden af det eneste, svage svar han fik; et arrogant fnys. Hvilken hingst med blot en smule respekt for sig selv hilste en anden hingst med noget så sølle som et fnys, og så lige et arrogant et endda. Halen smældede bag Chrome, mens han hævede sit hoved i et let ryk; en absolut skændsel af et svar.

Der var et stykke ned og bar en vis risiko, hvis han stillede sig tættere på kanten, men han var fløjtende ligeglad. Så meget som han fandt hingstens svar sølle, fandt han det fornærmende. Både i tone og hvor lidt det egentligt var; i hans hoved var det i hvert fald som havde hingsten direkte nedgjort ham med ord. Som var han ikke værd mere end et lille fnys, trods han da havde fanget hingstens opmærksomhed nok, til at den så på ham. Igen svirpede halen bag ham, inden han vendte sig mod bredden og trådte fremad, så hans ene forhov stod lige ved kanten, mens den anden var længere væk, blot for en sikkerhedsskyld.

Med et løftede han sine forben lidt over jorden, før de dumpede ned og han irriteret trippede fra side til side et øjeblik; havde den anden hingst ikke været på den anden side af en forbandet kold flod, så havde han sandsynligvis taget en mere fysisk kontakt end det han endte med; alt han kunne gøre var nemlig at spænde op og give et vrinsk mere fra sig, denne gang noget mere dominerende og meget mindre 'er der nogen'.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[16]

Den fremmede, på den modsatte side af flodens bred, var vist en slagsbror. Den iltre forestilling han nu fyrede af, fik ikke just kun ørerne i nakken i samarbejde med de missende og anseende øjne. Nej, skeptisk slog en rynke sig på den lyserøde mule, næsten forfærdet over denne fremmede og dets opførsel, og tydeligvise adfærd overfor kamp og fysik.

Derpå bemærkede Djange den direkte opfordrende mine, mens et vrinsk atter lød. Langt mindre kaldende, nærmere markerende nu. Selv indrettede den let brogede hingst sin muskuløse krop, hvorpå han stod med absolut front til denne hingst. Det var tydeligt at hingsten var af mere robust type, stillet op imod Djanges slanke figur, men dette afholdte bestemt ikke Djange fra tilbagesvar.

Næsten med lethed og elegance rejste han sig i en langsom bevægelse, ikke just højt fra jorden, før hans forhove markerende ramte i den bløde jord under ham. Den bløde jord, som han holdte lidt afstand til fra flodens bred, grundet at det glatte underlag. Med ørerne hårdt i nakken og det stirrende kolde og tomme blik, lød et vrinsk nu da. Hæst og næsten iltert, mens han atter stolt rankede sig op, mens han dog ulmede af advarende adfærd – der næsten kunne virke direkte truende. Mulen var atter rynket, næsten så meget at det var på grænsen til at et par tænder var blottet.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

I det mindste kom der et egentligt svar fra hingsten denne gang; et hæst vrinsk hvirlede mod den plettede hingst. Hingsten på den anden bred havde vendt fronten mod ham nu og rettet sig lidt op, men virkede underligt død i det blik, som Chrome kunne fange igennem tågen. Et tomt blik var alt han kunne få og det gav kort liv til tanken om hvorvidt den fremmede hingst da måske var blind eller noget, for ærligt talt virkede det som om der manglede liv inde bag ved, trods kroppen tydede på, at hingsten skam var levende nok. Tanken nåede dog ikke langt, da jorden under den plettede hingsts hove pludseligt forsvandt.

Grundet hans stilling var det ikke andet end et overrasket hvin, der blev sendt ned mod vandet. Hans andet forben var trods alt poseret bagud og det betød, at trods han mistede balancen, da jorden gav efter og forsvandt ned mod den rivende flod, så stod han stadig deroppe. Et øjeblik var han kun overrasket, før opmærksomheden så faldt tilbage på den brogede hingst igen.

Med et fnys trak han sig et skridt tilbage, før halen gav et smæld på ny. Så meget som Chrome var en slagsbror og uroskaber, lige så meget hjalp den anden hingsts ilterhed og næsten blottede tænder ikke.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[29]

Hingsten syntes at miste balancen, mens Djanges tilstedeværende tilseende mine omkring dette, blot udgjorde at han missede de krystalblå øjne anseende. Hvad havde han dog i grunden gang i den hingst? Hvinet lød dæmpet for Djanges øre her på den anden side af bredden, mens han selv nu forholdte sig en anelse passiv imens hingsten atter fandt fodfæstet under sig. Han havde vidst gjort sig klogt i ikke at stå så tæt på kanten som denne hingst, på trods af hans oprigtigt nok sikkerhedsmetode med en hov længere tilbage stillet.

Piskende fornemmede Djange lydende fra hingstens hale den prægtigt blev slået om bagparten på kreaturet. Hingstet hakkede han en hov hidsigt et par stemplende gange i jorden under sig. Bløde jordklumper fløj til siderne, før Djange næsten overlegent rankede sig op og hejste hovedet iført masken op højt. Hingsten havde bakket et skridt tilbage, og næsten for at indikerer at Djange her var den stærkeste hér af de to, trådte han markerende et enkelt skridt frem få sekunder efter den fremmedes tilbagetræden.
Han markerede sig, som var det hans territorie… på trods af det næppe var dette. Nej han var faktisk et godt stykke fra sit eget territorie lige nu.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Vreden vældede op i den plettede hingst, da den brogede udnyttede hans tilbagefald til at træde fremad og spille overlegen. Hvor vovede han at udnytte noget som det, til at bedre sig selv? Han var ikke trådt tilbage i frygt for den anden og ville ikke lade den anden tro det. Ørerne blev trykket mere mod nakken, hvis det overhovedet var muligt, inden Chrome for fremad og hamrede sine forben mod kanten, trods den lige var krumlet bort under ham blot et øjeblik før. Halen smældede bag ham på ny, mens han stirrede ned på hingsten på den anden side, hans mule trukket i den samme grimasse som ham.

Det frustrede ham uden ende, at han ikke kunne nå hingsten. Vise ham, at han ikke skulle stå der og spille overlegen, for det var han ikke! Han var ligeglad med hvilke muskler hingsten måtte bære, for han havde været oppe mod værre end en tynd ting som den brogede. Et fnys tilkendegav frustrationen, inden han hævede sit hoved og knejsede dybt; hvis floden bare ikke havde været der.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[38]

Hvad hingsten i bund og grund ville eller ikke ville, begyndte at undre den let brogede hingst der endnu fortsat så mindst lige så truende og vred ud, med et gran af overlegenhed. Hidsigt havde den store hingsts fyldige, og ret så pragtfulde lyse hale, pisket iltert omkring dets bagpart. Djange havde nærmest veget i ren og skær frastødthed over denne hingst, hvis iltre temperament forekom ham ligegyldigt... Hvad ville han? Flyve over på den anden side?

Djanges mørke fyldige hale piskede sig kort markerende bag ham, mens hans slanke, men muskuløse krop, spændte hårdt op. Ørerne lå dybt i nakken, mens de kolde og tomme øjne stirrede meget direkte bag masken, imod denne; før han kort tillod sig at kaste et blik på omgivelserne.

Nej, de var kun de to... Så det kunne ikke være nogen hoppe eller anden hest denne fremmede prøvede at imponere eller beskytte?

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Chrome ville derover, men kunne ikke. Han kunne ikke fjerne den brogede hingsts afskyelige udtryk på nogen måde. Hvad præcis der drev ham til at hade lige præcis denne hingst så meget, var umuligt for ham at forklare. Der var bare et eller andet der gjorde, at han ville fjerne ham. Igen fnøs han og svirpede med halen; forbandede flod!

Af alle muligheder han havde, så var den eneste han rigtigt kunne vælge, den han mindst ville. Han kunne ikke springe i floden for at komme over til hingst, uanset hvor meget noget i ham drev ham. Det ville være det rene vanvid. Nej, hans eneste mulighed var at gå sin vej, hvilket frustrerede ham til det uendelige, men det samme gjorde hingsten på den anden bred. Og tilsyneladende havde den brogede ikke til hensigt at gå. Med ørerne vredet i nakken skiftede han sin vægt fra det ene forben til det andet, rastløst og vredt, inden han så kastede med hovedet og vendte rundt, før han forsvandt ind mellem træerne, hans ører vredet i nakken og hans stolthed en smule skrabet.

Forbandede flod.

[OUT]

✕ ...but I do it in the best way ✕

[29]

Hingsten syntes rastløs i få sekunder, og tanken om at give op for den let brogede hingst Djange – var simpelthen så fjern at det næsten ville være en umulig udvej og afslutning på dette. Hingstet knejste han atter stolt og lettere hidsigt i nakken, mens de krystalblå øjne så meget direkte imod hingsten som for hans øjne lige nu var en pestilens af ligegyldighed. Men så alligevel, så man ud over dette… var hingsten måske ikke så dum at have på sin side?

Mange flere tanker nåede ikke igennem det fine hoved, før hingsten pludselig vendte om. Djange stop pludseligt helt stille, frem for små hidsigt at holde sig så småt i bevægelse hele tiden. Let hejste han hovedet kort opmærksomt på hingsten, der havde vendt sig væk og nu forsvandt ind imellem træerne… En sejr? Hm, det kunne man nok ikke kalde det. Men i det mindste havde det da ikke været Djange der gav op. Kort havde en skjult fornøjet smil bevæget sig over hans lyserøde mule i et minimalt splitsekund. Stolt og direkte overlegent så han et stykke tid imod træerne der atter stod stille og døde for bevægelse, før han kort fnøs hæst en smule hånende, før han vendte omkring sig selv for at drage hjemad mod bjergpasset.



[OUT]