Home is where heart is [Åben]

Juleaften

Længe var det ikke siden den lille grå hoppe havde været igennem en noget så grusom oplevelse med hendes fader. Dog var sårene healet, blot de ar hun havde fået på sjælen virkede stadig en anelse tyngende. De påvirkede hende dog ikke så meget som de første par dage efter den grusomme oplevelse, og efter hendes møde med Nymfen, som hun i ovenikøbet var i familie med så var det næsten glemt, om ikke andet forskudt en anelse. Hun var ankommet til Leventera, øen hvor Nymfens flok boede. Hun ville selv gerne være med, men havde for en stund besluttet sig for at lære øen at kende på egen hånd, så hun ville kunne finde rundt. Måske få nye venner?
Hun var i færd med at skridte stille over et mere åbent område, og nærmede sig helt ikke skovbrynet, for tænkt nu hvis hendes far lurede derinde. Så var det meget sikrere her, hvor hun kunne se om der dukkede noget op. De grå rystede kort på hovedet. Hendes far opholdt sig da kun på Chibale? Hun havde hvert fald ikke grund til at tro andet, for hun havde aldrig mødt ham andre steder. Hun skulle derfor aldrig sætte sin hov på Chibale igen. Hun ville ikke møde det monster igen.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Chrome stod med hovedet godt gemt bag den sne, han havde brugt tid på at skubbe bort, før han var begyndt at rydde græsset nedenunder af banen. Det var en mere tidskrævende måde at søge føde på, end ved blot at skubbe sneen rundt på må og få og hive fat i totter, men også en mere effektiv en, så i sidste ende gik det ud på et, om han valgte at gøre det ene eller andet. I hans hoved kunne han bare bedre lide denne måde; det gav ham noget at fokusere på og holdt de mange tanker, som var begyndt at sværme i hans hoved på ny, borte, om end kun for en stund.
Ud af øjenkrogen spottede den plettede hingst en skikkelse, da han efter nogen tid hævede hovedet for egentligt at se, om der var fare på færde. Ørerne blev spidset, mens han hævede sit hoved højt og let knejsede i nakken af refleks mere end natur. Halen svirpede bag ham, inden han vendte sig mod skikkelse. Endnu en hoppe? Skikkelsen var i hvert fald på den spinklere, lette side af spektrummet, men samtidigt så let og ranglet, at Chrome faktisk ville mene, at det end ikke var en hoppe, men nærmere blot en plag.
Et par øjeblikke mere forholdt han sig i stilhed, før et spørgende vrinsk rullede afsted mod den fremmede; ven eller fjende?

✕ ...but I do it in the best way ✕

[39]

Euphoria stoppede op da hun fornemmede en fremmed i nærheden. Duften var i hvertfald ikke velkendt på øen, som hun efterhånden havde fået undersøgt grundigt. Hun vippede ørerne frem og tilbage for at se om hun kunne opfange lyde som tilhørte duften. Hun fik dog øje på vedkommende først og stod for en stund forstenet, som var hun frosset fast på engen. Han var jo enorm. Enorm om ikke andet for en lille hoppe som hende. Var han farlig? Euphoria skuttede sig lidt og bakkede et enkelt skridt. Hun var stadig ikke helt sikker i sin fremtoning efter hvad der var sket. Måske var det her også et monster. Denne hingst. Denne plettede hingst. Den unge hoppe stivnede da vrinsket lød og hun snerpede mulen sammen og stod blot stiv som et bræt. Hun havde endnu ikke fundet modet til at svare ham og hun trak sig i stedet en anelse usikkert tilbage med halen mere eller mindre mellem benene.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Det øjeblik plagen fik øje på ham, syntes hun at fryse på stedet, før hun bakkede bort. Hans vrinsk virkede ikke just til at gøre det bedre, faktisk lige modsat; hun trak sig endnu mere. Det undrede Chrome for efter hans mening havde han ikke fremstået direkte truende, men så igen han var langt større end hende og hans tone have ikke just været den mest milde og betryggende. Heller ej truende, bestemt ikke.
Et fnys forlod hingsten, inden han tiltede sit hoved let på skrå; han forblev dog stående som før.

I teorien kunne han vende sig bort og glemme alt om hende; hun var ikke så tæt på, at det ville være sært hvis en af dem blot gik videre, bestemt ikke. Samtidigt var det dog, efter hans mening, en forfærdelig underlig reaktion hun havde haft. Han forstod at nogen kunne være tilbageholdende, for han var på den lidt større side og arrerne vidnede ikke just om en blid sjæl, men samtidigt heller ikke en morder. Han gjorde dumme ting, men ikke af ondskab, det måtte man huske.

Han burde lade være, men undlod at gøre det; endnu et vrinsk blev sendt afsted. Denne gang var det blot lavere og mildere for at tjekke om han blot havde skræmt plagen eller om der direkte var noget galt.

✕ ...but I do it in the best way ✕

Den grå hoppe stod som stivnet og så på den prikkede hingst. Det var kommet helt bag på hende at han bare sådan var dukket op og hun ikke havde set ham. Det gav anledning til at hun begyndte at skælve en smule i ren overreaktion. Hun var en sensitiv lille skabning der ikke skulle brydes for meget i hendes grundvold inden hun reagerede voldsomt på det. Det var noget hun ville vokse fra. Hun havde bare brug for tid, men lige nu kunne hun ikke se sig ud af den fastlåste sindstilstand hun var i og da hingsten endnu engang vrinskede, fik det endelig hendes trance brudt og hun næsten panisk vendte sig rundt og flygtede fra ham.

[5]

//out.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Den plettede hingst så undret på plagen. Han var for langt væk til rigtigt at bedømme det, men hun stod som havde hun set et mord, så det ville ikke undrer ham meget hvis hun ligefrem rystede. Hans ører vippede forvirret bagud; hvorfor var hun så bange for ham?
Som hans vrinsk nåede hende, syntes hun at bryde ud af sin trance og med et par hurtige, næsten paniske spring stak hun af, så alt der var tilbage af hende var et pludret masse af sne og slørede spor, som slørede om hendes hastige flugt fra... ingenting. Det hele efterlod ham blot endnu mere undret, mens han så sig omkring; var der noget, han ikke havde lagt mærke til, som kunne skræmme hende? Såvidt han kunne se var det ikke tilfældet. Et fnys forlod ham. Underlige kræ...
Halen svirpede bag ham inden han rystede sit hoved og vendte tilbage til sit foretagende; der var vel blot visse underlige sjæle derude som han aldrig ville forstå.

[OUT]

✕ ...but I do it in the best way ✕

[27]