|
Post by Titan on Jan 4, 2015 19:47:15 GMT 1
New life
words: 358 | tag: Morgra
♣ Man skulle næsten tro hoppen var mere hingst end ham selv. Hun opførte sig i hvert fald sådan Han var derfor heller ikke sikker på han kunne stole på hende. Hverken hendes tone, hendesopførsel eller hendes navn. Det kunne være lige så falsk som alt andet ved hende. Dog kunne han godt lege med på den leg. Den hånende tone da hun kaldte ham freak igen gjorde det klart for ham at det i hvert fald ikke var noget positivt. Dog havde han lovet at give hende landets navn. Det kunne næppe skade. Det betød jo hun var ny, og så vidste hun vel heller ikke rigtig hvor hun var. "Andromeda, Freak" svarede han hende så. Freak udtalte han i samme tone som hun selv havde gjort. Han efterlignede hende nærmest. Et flabet smil dukkede op på hans mørke mule, men det var også rimelig godt skjult i mørket. "Hvor er du fra, Freak?" spurgte han så. Hvis hun skulle nedgøre ham, så kunne han også nedgøre hende. Hun skulle i hvert fald ikke tro hun var noget over for ham. Absolut ikke. Og skulle hun prøve på noget, så havde han trods alt en hel flok bag sig der vel nok skulle hjælpe - eller i hvert fald nogen af dem, for der var nogle der var for unge til den slags. Og ikke mindst havde han sin søster. Hun skulle sikkert nok finde ud af hvem der var på nakken af ham. Den tanke fik ham til at rette sig en anelse mere op.
Da hoppen ville skubbe ham bagud, flyttede han sig ikke en millimeter - heller ikke mere eller mindre. Han blev stående, med alle fire hove solidt plantet på klippen. Han lod hende dog træde omkring sig, for hun ville næppe kunne stille ret meget op, og skulle hun blive rigtig led, ville det ikke kræve så meget for den muskuløse hingst at tvinge hende ud over klippen. Han havde trods alt ikke engang foldet sig ordentligt ud endnu. Hans hoved blev trukket op i en hurtig bevægelse da hun slog med halen og han snappede med det samme ud efter hendes bagpart.
22
|
|
|
|
Post by Deleted on Jan 5, 2015 19:01:50 GMT 1
New life..
Tagg: MS & Titan
Andromeda.. Hmm, det lød mystisk. Ikke noget hun havde hørt før, mon hun var faldet død om efter skyggerne havde druknet hende? Hun kunne ikke huske andet imellem de lysædende skygger og hendes opvågning her i landet, hvor hendes nye begyndelse var begyndt. Hvad der så end var sket med hende i den rum tid, så havde det skam tæret på hendes krop. Hun kunne have svoret ved sit liv, at hun havde været stærkere og langt hurtigere end det hun var nu. Den hvide hale slog let bag hende. Hun ignorerede hans efterabelse, selvom det gav hende en stor lyst til at plante en hov i hans ansigt... Freak virkede som typen, der sagtens kunne have et flabet smil om mulen.. Tsk.
Hun undlod at svare før og gjorde istedet turen om ham, hvor han bed ud efter hende og fik da næsten fat i det blege skind. Hun kunne mærke hans åndedræt og varme. Per instinkt lettede hun bagparten let og sparkede let ud med det ene bagben. Hun sigtede ikke efter ham, det var blot en advarsel. Han skulle nok smage den baghov på et tidspunkt, men ikke i nat. Men snart.. Hun afsluttede runden med lagte øre og hovedet højt hævet, alt ved hendes kropssprog fortalte at hun ville have været en douchebag af en hingst..
"Det rager ikke dig, jeg er fri nu, Freak.."
Svarede hun spydigt med et kort slag med hovedet. Han kunne bare komme an. Hun ville nok forlade ham snart, der var ingen grund til at mundhugges med Freak.
|
|
|
|
Post by Titan on Jan 5, 2015 20:14:21 GMT 1
New life
words: 370 | tag: Morgra
♣ Hoppens truende spark, som alligevel ikke ramte ham, fik ham til at smække ørerne i nakken og selv hæve en hov for at lange ud efter hende. Han var dog ikke så meget gentleman at han prøvede på at undgå at ramme - for meningen med at lange ud var jo at ramme? Var det ikke stort set altid det, når det var en leg der kunne komme til at være den voldelige slags? "Hysteriske hoppe" mumlede han en smule utilfreds. Han gik dog ikke endnu, for han var ikke færdig med at udspørge hende helt. Dog var det nok ikke som andre ville have gjort det. De grønne øjne søgte mod skrænten ved klipperne og så mod den lyse hoppe. Hvis hun blev for besværlig ville han i hvert fald ikke tøve med at prøve på at skubbe hende ned. Hvem ellers ville vide hun var her og ikke et andet sted? eller hvor mange ville overhovedet komme til at savne sådan et hysterisk bæst? Det var måske nogle tanker den unge hingst ikke burde gå rundt med fordi de tilhørte en mere mørk side. Han var trods alt i flokken der støttede den lyse side. De 'gode' hvis man da kunne kalde dem det. Der var jo sådan set ikke noget der rent faktisk hed ondskab og onde gerninger - men gerninger gjort i en mening af nogen, som for dem lader til at være det rigtige og det bedste at gøre. De 'onde' var måske bare mere misforståede individer. Det var i hvert fald noget han havde fået at tænke over efter hans møde med den sorte dæmon - og efter hans søsters overgivelse til mørket. Hun var jo heller ikke ond. Ikke rigtigt.
"Hvis du er fri, Freak, hvorfor ligner du så stadig en andens slave?" spurgte Titan, og hentydede selvfølgelig til remmene omkring hoppens ben og hals. Det lignede bestemt noget der var mere hæmmende end gavnende. Titan hævede sit hoved for ikke at komme til at ligne en der havde underkastet sig hoppen. Det gik jo op for ham at han rent faktisk havde en dæmon på sin side. Han kunne sende dæmonen efter hoppen og få hende til at æde det lyse bæst.
27
|
|
|
|
Post by Deleted on Jan 8, 2015 22:15:38 GMT 1
New Life..
Tagg:MS & Titan
Den hvide hale blev svirpet rundt et par gange, som den sortes hov gjorde kontakt med hendes lår og fik hende til at hvæse irriteret af ham og bide ud efter ham med blottede tænder.Om hun fik fat i noget ville kun hans reaktion vise. Fik hun dog fat ville hun ruske til, inden hun trak sig tilbage. Om den hvide var et misforstået dyr, var vel en diskussion man kunne blive uenig om. Eller meget enig. Man ville nok sige, at hun var blevet tvunget ud i denne redelighed, men ikke at hun var misforstået. Hun var helt klar på hvad hun ville, hvornår hun ville, hvordan og hvem der skulle inddrages. Alt behøvede ikke at gå efter hendes hoved, så længe hun nåde sit mål og var tilfreds. De der hjalp hende måtte enden være nogen hun så som lige eller også måtte de have en eller anden form for kontrol over hende. Om den så fandtes i noget hun ønskede fra dem eller om det var manipulation, det måtte være op til den hest, er formåede det. Hun slog provokerende med hovedet, inden hun svarede med den hæse stemme i en irriteret tone. "Jeg er mere fri end du nogensinde vil blive, Freak..!" Hun dansede på lettere nervøse, men med en ganske dominant holdning, et par skridt væk fra den sorte Freak. Ville de begge hedde Freak for hinanden til hun besejrede hendes Freak? Det ville være et sjovt forhold, men hun kunne leve med det.
|
|
|
|
Post by Titan on Jan 9, 2015 1:19:50 GMT 1
New life
words: 227 | tag: Morgra
♣ Hoppens forsøg på at bide ham bar ikke frugt. Han var hurtigere end hende, og han vidste det. Han vidste også hvad et irriteret sind kunne forblændes af. Normalt havde han vel kastet sig ud i en kamp med hoppen omkring underkastelse og respekt, men hvis han ville samle sig en gruppe af hopper der kun var hans, så nyttede det jo ikke noget at han skræmte alle væk. Den hidsige hoppe kunne trods alt være nyttig på sin egen måde. I stedet rankede han sig som for at vise han ikke ville deltage i hendes små finurligheder. I stedet gjorde han et kast med hovedet, som tegn til hun skulle følge med, før han begav sig vej tilbage op af den sti han var kommet fra. "Jeg er mere fri end du nogensinde vil blive, Freak..!" gav han tilbage i nøjagtig samme tone som hoppen lige havde talt til ham i - og de nøjagtigt samme ord. Det passede jo sådan set også. Hun løj og han gjorde ikke. "Du kan aldrig være mere fri end mig så længe du har den der om halsen" han hentydede selvfølgelig til remmen. Han gjorde et enkelt svirp med halen før han så sig hen over skulderen for at se om hun fulgte med. "Kom" kommanderede han dog alligevel, for at være sikker på hun havde forstået hans hentydning.
35
|
|
|
|
Post by Deleted on Jan 10, 2015 17:02:54 GMT 1
New life..
Tagg:MS & Titan
Den hvide hoppe var ikke ligefrem klog på andet i livet end hvordan, man gjorde mest skade og hvordan man stod imod. Det havde gjort hende mere hårdfør end de normale heste i hendes verden, de havde været ridedyr og ville bukke under ret hurtigt, hvis de kom ind i ringen med hende. Hun fnyste hårdt af hans ord. Han var som en irriterende papegøje, der efterlignede alle ens ord, dog havde hun ingen anelse om hvad en papegøje var. "Tsk, så det tror du?"
Sagde hun med en ligeså flabet og arrig stemme, den havde bevæget sig fra en toneløs lyd til en langt mere livagtig og fjendtlig lyd. Hendes hvide hale blev flået gennem luften, inden hun blottede tænderne og strakte hovedet ud efter ham og hvæsede så arrigt som hun overhovedet havde i løbet af deres møde. "Din fysiske frihed er ikke den eneste, Tykpande. " Hun mente bestemt, at hun var mere fri i sit eget sind og i sine tanker end den anden ville blive, hun havde ingen grænser, intet fysisk kunne få hende til at sætte sig på enden af frygt, aldrig ville hun flygte, hun ville aldrig blive dårlig tilpas af nærkontakt, aldrig mangle det heller. Hun rettede sig op og gloede olmt efter ham.. Hvad bildte han sig ind! Han kunne ikke bare gå uden hendes sammentykke! En olm, fjendtlig lyd forlod hendes mule. Hans lette kommando strøg forbi hende, mens hun kun syntes at stramme op i alle musklerne for at virke både større og mere truende. Hun drejede hovedet en smule og knejsede i halsen. Han skulle ikke slippe for hende så let. Hun travede med lange skridt mod den sorte. Hun ignorerede underlagets fremmede følelse under sine hove og fortsatte op på siden af ham, hvor hun bed ud efter ham. "Det har du vist ikke fået lov til, Freak! Jeg har stadig spørgsmål du skal besvare."
|
|
|
|
Post by Titan on Jan 13, 2015 19:47:53 GMT 1
New life
words: 282 | tag: Morgra
♣ Titan kunne ikke andet end at smile af hoppens ord. Et skjult smil - et der ikke var ment for hende. Åh ja! Han var bestemt mere fri i sit sind og fysisk end hun nogensinde ville blive. Godt nok var han i en flok, men han ville aldrig nogensinde frivilligt underkaste sig andre. Han tog gerne kampen op med dem der ville kræve hans respekt, og indtil videre havde ikke ret mange eller stort set ingen haft hældet med sig. Måske lige da han var et lille føl. Han slog et svirp med halen da hoppen kom nærmere ham bagfra, i et højere tempo end det han selv vandrede i. De sorte ører blev klistret ned i nakken i et øjeblik, og han overvejede meget kraftigt at losse ud efter hende da hun bed ham. Satans til bæst. Måske skulle han alligevel lære hende en ting eller to. "Hvis du har spørgsmål som jeg skal besvare, må du stille dem. Jeg bestemmer selv om jeg vil svare dem. Ikke alle svar er gratis" Han sendte hende et flabet smil. Han blev dog ved med at gå, men gjorde plads til at hoppen ville kunne komme op på siden af ham, eller op foran hvis hun følte hun hellere ville bestemme hvor de skulle hen af. Dog var han mest opsat på at komme væk fra det usikre grundlag, før hoppen risikerede at skvatte og slå sig selv. Han var i hvert fald ikke særlig glad for tanken om at skulle skaffe hende hjælp, eller hjælpe hende. Han gjorde et meget kort holdt, for at søge ned på hendes side, og snappede ud efter hendes hals da han lige præcis kunne nå.
37
|
|
|
|
Post by Deleted on Jan 21, 2015 16:35:38 GMT 1
New life..
Tagg:MS & Titan
Hun lod ham bare sætte farten ned, han måtte jo indse, at hun fortjente at have førepladsen, føre vejen for ham. Freak skulle nok blive brugbar på et tidspunkt, ligesom han var nu. Selvom han var nok så irriterende. Han nåde langt nok ned på siden af hende og lagde da også op til at ville bide fast i hvad han nu end kunne få fat i. Morgras respons var at vende det hvide ud af øjnene og blotte sine tænder mod ham i en trussel. Dog var det ene anelse for sent og han fik da fat i siden af hendes hals, ligefør skulderknoglen. Et hæst, mørkt hvæs forlod hendes strube. Hvad bildte han dog sig ind. Hun rejste sig en anelse på bagbenene, men kom hurtigt ned på alle fire igen. Hun ville ikke skride på det usikre, fremmede underlag. Istedet brugte hun den lette kraft hun havde fået bygget op til at skubbe til ham, intet alvorligt og han ville med sikkerhed ikke kunne falde nogensteder. Hendes lyse hale lod hun så svirpe bag sig, som hun vandrede op forbi ham med et løftet hoved og tilbagelagte øre. Hvad han så end håbede at få ud af al den postyr, så skulle han ikke regne med et få det af hende. "Nå, hvor er vi så i Andromeda, Freak?"
Igen var stemmen toneløs og kold. Hun smilede let, som hun besteg den sti de var på vej op ad. Var lille Freak kommet her fra? Hun så sig om med opmærksomme øjne, inden hun stoppede op og så tilbage på Freak. Afventende svar, inden hun blot slog let med hovedet og begav sig videre.
|
|
|
|
Post by Titan on Jan 25, 2015 23:39:10 GMT 1
New life
words: x | tag: Morgra
♣ Det fik kun Titan til at smile indvendigt. At han kunne provokere hoppen på den måde med et enkelt bid betød hun i hvert fald ikke ville kunne ignorere ham. Ligesom hende, rejste han sig også på bagbenene, men ikke ret højt, for det ville give ham et problem hvis han mistede balancen. Hans forhove rørte da heldigvis også jorden jorden igen før hun gav ham et skub, og han veg kun meget lidt bagud. Mere fordi hun var for tæt på til han kunne få ordentligt fat i noget som helst hvis det blev nødvendigt. Han gjorde dog intet.
Da hun fortsatte forbi ham med den piskende hale, ventede han et par sekunder før han fulgte trop. Han strakte dog mulen undersøgende frem på grund af lugten. Hendes ord ignorerede han til at starte med, men hans underbevidsthed havde dog opfanget dem. "Leventra" svarede han meget kort til at starte med. En smule afværgende. Han kunne jo sådan set sagtens komme med en hel forklaring om hvad Leventra var, for ud over det var en ø, så var det den ø han havde tilbragt mest tid - hans hjem. Noget interesserede ham dog langt mere end at svare på de spørgsmål hoppen havde - nemlig lugten der fik det til at trække i ham, og han fulgte hoppen som en form for magnet. Han strakte dog halsen frem igen, og hele tiden med små hurtige ryk tilbage i tilfælde af hun ville sparke ud. Han nappede dog ud efter hendes hale da han nåede tæt nok på.
40
|
|
|