FOLLOW THE TRAIL

Euphorias små mandelformede ører tittede ind i mellem frem, mens hun nysgerrigt iagttog den prikkede hingst. Hun turde dog ikke træde frem for at se nærmere og hendes mor havde også sat grænsen for hvor langt frem hun måtte gå. Den lille grå hoppe satte sig heller ikke imod, for bag mor var hun tryg og tænkt nu hvis hun bare gik igen så. En lille lys skikkelse kom også til og stjal Euphorias opmærksomhed. De ravfarvede øjne lyste næsten op, og hun stak nu hovedet under hendes mors mave for at se nærmere på den lille skabning der så ligeså ung ud som hende selv. Hun sagde dog ikke noget endnu, for hun var lidt for genert når hendes mor var omkring hende. [4]

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Med skepsis så Chrome ind i grotten, da den sorte hoppe trådte til siden, stadig med den skjulte skikkelse bag sig. For øjeblikket ignorerede han den lyse hoppeplag ved hans side og hilste derfor ikke rigtigt tilbage, men gav blot et let fnys fra sig, mens hans blik vandrede fra de to ukendte og videre op mod loften af grotten. Han skulle ikke derind, hvor himlen ville være skjult over ham; han havde nægtet det dengang Mitis havde søgt læ i en og derfor nægtede han det også nu. Han skulle ikke nyde noget af at gemme sig i en dødsfælde! Derfor blev han trodsigt stående, mens Daphne bevægede sig derind uden tilsyneladende at have det mindste mod det. Underlige lille kræ...

Forsat stående i stormen vendte han sit blik mod den skjulte skikkelse. Der var noget bekendt over den, det var der altså. Hastigt væltede hans tanker rundt blandt dem han havde set før; åbenlyst nok blev alle, han havde mødt før han var endt her, sorteret fra uden overhovedet at spilde tid på dem. Pludseligt slog det ham dog; det var den plag, der havde ageret så underligt dengang, han havde vrinsket til hende.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[1]

Daphne

Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ

Daphne blev ikke betydeligt rørt af, at ingen besvarede hendes hilsen. I stedet så hun blot nysgerrigt op på Snespor, for så at vende blikket mod de to andre, lade det vende tilbage til den plettede og så tilbage på de to andre igen. De dunede ører forblev nysgerrigt vippet fremad, men hendes udtryk blev en anelse betuttet, indtil den sorte hoppe rakte sin mule frem mod hende med en mild brummen. Uden brug for yderligere invitation tog hun et par store, lidt kluntede, spring fremad og fandt sig selv ude af stormen og inde i... man kunne diskutere varmen.

Hun stod på den modsatte side af den plag, som nysgerrigt så frem under den sorte hoppes mave. Daphne efterlignede hendes ageren og så ligeledes under den sortes mave; hendes mule lyste op i et smil ved synet af den anden, selvom hun, i modsætning til hende, ikke rigtigt så aldersligheden. At nogle var ældre end andre, det forstod hun, men det med lige at se det... det var en anden sag.

Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ

[9]

[4]
Myth så blot lige så skeptisk tilbage på den plettede hingst, inden hun så blot ignorerede ham. Det måtte han da også selvom så. Han kunne da bare stå der og lege snemand. Hendes fokus var så blot på de to unge, deriblandt hendes datter, som synes at have fundet tryghed ved den lyse plag som nu stak hovedet under hendes mave. Den sorte hoppe puffede blidt til den lyse plag med en mild brummen. Selvom hun var en elektrisk hoppe så var hun meget omsorgsfuld overfor de små. De hvide øjne rettede sig ud i snestormen, mens et øre var rettet mod den prikkede hingst. Hun stod der længe indhyldet i sine egne tanker. Stormen så ikke ud til at løje af på noget tidspunkt lige foreløbigt.

[7]
Euphoria havde ikke umiddelbart genkendt hingsten fra den dag. Eller måske havde hun, men ikke givet det mere tanke. Hun lod sig oftest ikke gå på af sine forskrækkelser, og glemte dem hurtigt og siden hingsten jo ikke havde gjort hende noget var der jo ingen grund til at være bange. I stedet for så hun nysgerrigt på den lyse plag, som nu stak hovedet under hendes mors mave. Den lyse mule rynkede sig kort i en grimasse, inden hun nu fandt et stort perlende smil frem og duttede hende lystigt på mulen.

” Euphoria! ”

Hilste hun nu muntert, inden hun nu møvrede sig ind under hendes mors mave og om til den lyse for at se nærmere på hende. Måske hun ville lege?

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Sneen hvirvlede omkring den plettede hingst, men han virkede forholdsvis ligeglad med det. Han rykkede sig ikke betydeligt, men vendte måske sin bagende lidt mere mod vindens retning end før hvis man virkeligt så efter. Nok ville han ikke søge læ og grotten foran ham, men det betød ikke, at han ville stå som en idiot og få mere i hovedet end højest nødvendigt. Uden at fortrække en mine rystede han den værste sne af sig velvidende om, at et nyt lag blot ville danne sig, men det kunne ærligt talt være en smule ligemeget efter hans mening.
Trods han stod udenfor, så fangede han det navn, den skjulte skikkelse gav, inden hun endte på den samme side som den dunede, lyse Daphne. Han gik i hvert fald ud fra, at Euphoria var et navn og ikke en hilsen.
I teorien burde han bare gå sin vej; finde et andet skjul mod stormen, men hvor han stod var han delvist i læ. Ikke helt så meget som han kunne, men nok til at det ikke var alt for slemt. Samtidigt syntes vinden at tage til da han kort så ud over området og han orkede ærligt talt ikke rigtigt at bevæge sig ud i det en gang til. Et fnys forlod ham inden han vendte blikket tilbage mod de tre hopper.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[13]

Daphne

Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ

Et øre blev vendt mod den sorte hoppe da hun brummede og puffede til hende, men resten af Daphnes opmærksomhed var låst på den sandbrune plag, som hun stod og så på. Da hun duttede hende på mulen forsvandt Daphne's eget smil, men dog ikke for lang tid; nej, kun det lille øjeblik det tog før hun trippede et par meget korte, fnidrede skridt bagud. Da kom smilet på ny med mere kraft, mens den anden fik møvet sig om til hende.
Der var stor forskel på deres størrelse, selvom de aldermæssigt virkede til at være ret tæt på hinanden; Euphoria var højere end hende, men dog en smule slankere. Dette skyldtes dog primært, at den lyse plag nærmest var svulmet i bredde da hendes vinterpels rigtigt var groet frem.
"Daphne!" svarede hun lystigt tilbage, hendes blå øjne fæstnet ved den anden, mens begge hendes ører var vippet fremad. I en mimik af Euphorias hilsen duttede den lyse plag tilbage og hun måtte hæve sig blot en lille smule på sine bagben for rigtigt at nå.
For øjeblikket var den sorte hoppe glemt på trods af, at Daphne glædeligt hilste på alle.

Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ

[17]

[5]

Den sortehvide hoppe stod for en stund opslugt i sin egen verden. De hvide øjne hvilede fjernt ud i sneen der dryssede ned i store mængder. Det ville være vanvid at begive sig ud i det vejr nu. Hun så mod den plettede hingst som stod udenfor grotten. Hun kunne ikke helt greje hvorfor han ikke kom herhen, men nuvel hun var ikke just indbydende. Det irriterede hende dog han blot stod derude og var ganske ukendt. De fik hende til at bevæge sig ud i sneen og stoppe et par skridt fra ham. Hun studsede noget over de ar han nu bar og valgte så endelig at tage kontakten.

” Hvad holder Dem ude i kulden? ”

Lød det så roligt fra hende. Hun skævede tilbage mod de to plage der dog ikke så ud til at gøre det store væsen af sig selv. Hun rettede derfor fokus mod den plettede.

[8]
Euphoria lod et perlende grin lyde fra hende da det så ud til hun havde fået en ny ven. Hun så en ikke efter sin mor, som synes at bevæge sig mod den plettede. I stedet duttede hun lystigt igen til den lille plag. Daphne! Hun kunne nu komme tættere på i det hendes mor havde rykket sig. Hun tiltede derpå hovedet på sned og betragtede den lyse plag ganske nysgerrig med de ravfarvede øjne og et stort smil planten på den hvide mule. Hun duttede endnu engang og trippede let på stedet. Hun inviterede til sjov og ballade og gjorde derfor et lille spjæt for at understrege dette.

" Lege! "

Lød det så ihærdigt fra hende og hun puffede derfor til den lyse og sprang fnisende til siden, mens hun pilede længere ind i grotten.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Chrome studsede kun kortvarigt over den sorte hoppe, da hun trådte ud i sneen til ham. Hvorfor hun forlod det læ, hun før havde stået i, var ham en gåde. Så langt ude i sneen stod han altså heller ikke, efter hans mening i hvert fald, men med vinden så måtte han indrømme, at det ikke just ville være let at tale sammen når de stod med den afstand, de gjorde. Og og var det lidt forvirrende, at hun trådte herud for at tale med ham, frem for blot at bede ham om, at gå nærmere. Højest besynderligt egentligt.

"Intet direkte," svarede han, hans ører vippet let bagud i lidt reservation over hoppens, efter hans mening, underlige ageren, men også blot på grund af vejret. "Måske føler du dig tilpas derinde, men jeg går ikke derind, hvor jeg ikke længere har himlen over mig."

Den plettede hingst hævede sit hoved for at se væk fra hoppen med de hvide øjne og ud i stormen. Ingen forskel; hvor irriterende. Han vidste godt, at ingen forskel ville komme indenfor kort tid, men han brød sig heller ikke synderligt om at stå her. Både på grund af vejret og fordi det bare generelt var underligt.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[20]

Daphne

Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ

Euphorias grin gav ekko i grotten, hvilket fangede Daphnes opmærksomhed. Det lød underligt, lidt sjovt egentligt, men også lidt skræmmende på samme måde som natten godt kunne være lidt skræmmende, når den sorte ikke var der. Nogle nætter var i hvert fald skræmmende uden Mor, men ikke så meget, at hun ikke godt turde være alene, for det gjorde hun skam!
Pludseligt blev hun duttet til igen og opmærksomheden faldt tilbage på den gråbrune plag. Ørerne blev spidset og smilet bredte sig om den lyserøde mule, da der blev duttet en gang til. Halen svirpede lystigt bag hende, inden hun sprang efter den anden, men hun et enkelt spring. Grottens gulv var ukendt terræn for hende, så hun følte sine hove glide let, hvilket fik hende til at stoppe op og se undret ned et øjeblik. Det så godt nok lidt mystisk ud efter Daphnes mening; gulvet altså. Der gik dog ikke længe, før hun så op på Euphoria igen og så med lidt mere forsigtige skridt fulgte med længere ind i mørket. En ældre hest ville nok sige, at hun ikke kendte den anden, men hun var flitrende ligeglad; hun havde fået en ny veninde!

Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ

[22]

[6]

Den sorthvide hoppe missede med øjnene over den plettede hingst, hvis ar hun måske ikke helt undredes over til trods for hun kun havde mødt ham. Myth var ikke noget fair hoppe når det kom til at dømme andre og denne plettede var ikke nogen undtagelse. Han virkede ikke som den skarpeste af dem hun havde mødt. De hvide øjne så kort op med himlen og tilbage mod ham, inden hun drog et kort fnys. Var han mon værd at spilde krudt på? Hun hævede hovedet og hun trak ganske svagt på smilebåndet og vendte blot siden til ham.

" Arh jeg forstår. De tør ikke, jamen det er da i orden. "

Lød det så fra hende. Om det var provokation eller ej var uvidst, men Myth ville da se hvordan hingsten tolkede det. Hun havde trods alt ikke andet fornuftigt at give sig til, for det var ikke til at bevæge sig nogen steder hen i stormen alligevel.

[9]

Euphoria var vokset op i Enophis bjerge, og ofte opholdt sig i de fleste grotter der lå tilgængelige, så gulvet i grotten voldte hende ingen problemer på nogen måde. Hun skævede tilbage til Daphne som fulgte hende en anelse mere forsigtigt og satte da farten en anelse ned, mens hun stadig fnisede lystigt. Grotten var desværre ikke særlig dyb, men Euphoria fandt det meget spændende at undersøge den herinde i mørket. Hun duttede let mulen mod noget af mosset som havde kunne få fred for vinterens hærgen. Luften var fugtig inde bagerst i grotten, hvilket fik Euphoria til at skutte sig en anelse i det hun skævede efter Daphne. De var på eventyr og hun havde lykkelig glemt alt om sin mor og den plettede hingst udenfor.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Et fnys kom fra ham, da den sorte hoppe sagde, at det handlede om, at han ikke turde. Prøvede hun at provokere ham? Det var svært at sige, for der var ikke meget at spotte ud fra hvordan hun agerede, men samtidigt kunne det næsten ikke tages anderledes i forhold til, hvordan det blev sagt. Chrome var dog ikke en af dem, som lod sig tirre af sådanne ord; man kunne kalde ham bange for meget og han ville egentligt ikke have noget mod det; vrede fik ham trods alt ikke langt. Og det var noget han stod fast ved på trods af, at tilstedeværelsen af en fremmede hingst kunne få ham til at tænde fuldstændigt af. Lidt dobbeltmoralsk havde man vel lov til at være.

"Ja, det er det," svarede han blot, inden han vendte blikket ind i mørket. Hvem end der gad gå derind forstod han ikke. Der var mørkt og generelt ikke særlig rart. Desuden, hvem vidste hvad der kunne lure derinde i mørket? Specielt på denne tid af året skulle han ikke nyde noget af at bevæge sig derind, for for alt han vidste, så kunne der ligge en bjørn i hi derinde og de var ærligt talt ikke nogen, han følte for at spøge med! Halen svirpede bag ham da han vendte blikket tilbage mod den sorte hoppe; plagene var forsvundet ind et sted i mørket, men det var ikke hans problem.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[21]

Daphne

Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ

Hvor Euphoria måske var van til mørket, så fik Daphne store problemer med at se, jo dybere ind de gik. Hun missede med øjnene, men kunne knap nok se bare en skygge af sin nye, gråbrune veninde. Det holdt hende dog ikke fra at følge efter! Det eneste der skete var, at hendes skridt blev en smule langsommere og mere forsigtige; en helt naturlig reaktion på ikke at kunne se en særlig meget.
Pludseligt stødte den lyse plag mod noget; eller rettere nogen: Euphoria. Promte stoppede hun op, hævede sit hoved og spidsede ører. Hun vidste ikke selv, hvem eller hvad hun var stødt ind i. "Euphoria?" lød det en lille smule forsigtigt, mens hun stirrede frem for sig. Hvis hun så tilbage ville hun godt kunne se noget, for lyset udefra ville danne skygger, men her, når hun så ind i mørket, var hun absolut blind på nuværende tidspunkt.

Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ Ƹ̴Ӂ̴Ʒ

[23]