Consuming Darkness ♣ Apeiron

Consuming Darkness

words: 318 | tag: Apeiron

♣

Aftnerne og nætterne var endnu meget mørke. Der ville gå lang tid før lyset havde indtaget pladsen og kun ville lade mørket hærske i ganske få timer - og ikke engang det rigtige mørke. Ikke det mørke man kunne gemme sig i - det mørke der åd alt.

Som en skygge i natten stod Titan helt skjult. Den sorte pels var gemt i mørket, men stod i rimelig stærk kontrast til sneen. Han havde dog placeret sig nær en klynge træer, hvor han stod lige så stille som dem. Vind var der ikke meget af der hvor han stod. Den havde efterhånden lagt sig helt. det kunne måske betyde en dag med solskin. Den sorte hingst håbede i hvert fald på det. Han var ved at være godt træt af mørket og kulden - for ikke at tale om alle de gange han var skvattet på grund af is eller sne. Denne vinter havde i hvert fald ikke kun bragt knubs fra de andre hingste og hopper. De grønne øjne betragtede den hvide sne. Det var den han skulle holde øje med hvis han skulle kunne se noget som helst. Dog gik han ud fra at de fleste sov.

Titan sov ikke. Han følte ikke han havde brug for lige så meget søvn som andre - eller også sov han bare på andre tidspunkter i det andre ville kalde en fucked up døgnrytme. Han sov når han var i læ for vejret - når han følte sig varm og tilpas eller hvis han blev nusset i søvn. Dog var det længe siden nogen hopper havde gidet nusse ham, og hingstene kunne han i hvert fald slet ikke regne med. De små sorte og plyssede ører roterede lyttende rundt. Der var nok størst sandsynlighed for han ville opfange andre i nærheden, via den knasende lyd af sammenpresset sne under hove - eller lugten af fremmed, eller ikke fremmed hest.

56

Tracker | Tables | Plots | Application

Title: Consuming Darkness                                                                                        Words: 275

Mellem skovens dunkle træer vandrede den gråhvide hingst rundt. Randerne om hans øjne var mørke, og hans skridt var svage og sløve. Det var midt om natten, men i modsætning til de fleste andre var han ikke gået til ro. Forfærdelige mareridt om minderne fra hans fortid var begyndt at plage ham, hvilket satte en grusom stopper for hans nattesøvn. Han havde ikke haft en stabil søvn de sidste mange nætter, og derfor havde han fået en lidt skæv døgnrytme. Manglen på søvn var efterhånden begyndt at kunne se på hans svækkede krop - men han kunne stadig ikke falde i søvn.
Mørket lå som et tykt tæppe over skoven, og han var ikke helt tryg ved det. Han var ikke meget for at indrømme det, men han var faktisk lidt mørkeræd... Alligevel havde han valgt at vandre gennem Leventeras skove denne nat. Et eller andet var han nødt til at lave for at holde sig i gang - og lige nu var skovens dunkle dyb mindre uhyggeligt end tanken om at falde i søvn.

Dampen fra hans ånde stod som hvid røg fra ham i månens skær, da han med nervøse vejrtrækninger skridtede gennem skovbunden. Han farede let sammen, hver gang en gren knækkede under hans hove. Hans grå hale var trykket tæt ind til hans bagpart, og hans ører vippede uroligt rundt, mens han paranoidt så sig bag skulderen hele tiden. Han var ikke tryg ved, hvad der kunne gemme sig i mørket sådan en mørk nat... Han var klar over, at han formegentlig var alene på dette tidspunkt af døgnet - men hvem vidste, hvad der kunne ligge på lur og gemme sig i mørket?

Consuming Darkness

words: 229 | tag: Apeiron

♣

Titan var ikke bange for mørket - han var ikke bange for noget som helst. Han stolede på hans søster nok skulle komme og hjælpe ham hvis han havde problemer, eller at han i hvert fald kunne søge til den blåplettede Leonora som han også var blodsbeslægtet med. Ud over det var han jo også en del af Teylar-flokken, hvilket vel egentlig betød han også kunne kræve den brogede leders hjælp. Ingen måtte røre ham hvis han sagde nej til dem. Sådan var det i hvert fald i hans hoved. Han var dog sjælden en der sagde nej til kropskontakt, for han havde sådan set ingen grænser. Bed man ham bed han tilbage, og han kunne også sagtens finde på at starte. Om det så var gengæld man havde gang i var det fuldkommen lige meget.

Det ene øre blev vippet  i retningen af en lyd. Lyden af en kvist eller en gren der knækkede. Nogen var vågen ligesom ham. Det fik ham til at rette sig yderligere op og lade blikket søge i retningen af lyden. De grønne øjne kneb han sammen for at se om han kunne spotte skikkelsen, der lød til at nærme sig. Han slog et enkelt svirp med halen, som hvislede gennem luften, og lod en hingstet brummen bryde stilheden. Så ville den fremmede også vide hvad han eller hun var i nærheden af.

2

Tracker | Tables | Plots | Application

Thread: Consuming Darkness                                                     Words: 225

Han fortsatte sin færd gennem skoven i håbet om, at han var alene denne nat. Men til hans store ærgrelse var han ikke så heldig, for snart fyldte en hingstet brummen stilheden. Han sank en klump i halsen og dirrede over hele kroppen, mens hans blik panikslagent søgte til alle sider for at lokalisere denne fremmede.
Dér! Lidt længere fremme mellem træerne kunne han ane en skikkelse. Hingsten var lige så sort som natten. Det eneste, der brød mørket, var et sæt syregrønne øjne, der stirrede direkte på ham. Han stoppede op uden at komme for tæt på hingsten og smaskede underkastende, mens han slog blikket ned i jorden for ikke at glo på den fremmede. Han viste med alt tydelighed, at han overgav sig og ikke var en trussel for den fremmede.

Hans bringe hævede og sænkede sig i hurtige bevægelser i takt med hans vejrtrækning. Sveden piblede fra ham, mens han bad til guderne om, at denne hingst ikke ville gøre ham fortræd. Han selv var så uheldig at være lys over hele kroppen og dermed være nem at se i mørket. Den fremmede var derimod mørk over det hele, og man kunne ikke se andet end hans øjne, der sad som to giftige prikker i luften. Dette var så afgjort ikke en hingst, han havde lyst til at komme i karambolage med.

Consuming Darkness

words: 322 | tag: Apeiron

♣

De smaragd grønne øjne faldt på en skikkelse langt lysere end ham selv. En skikkelse der i hvert fald ikke blev ædt op af mørket som han selv gjorde. Han betragtede nysgerrigt hingsten, for en hoppe var det i hvert fald ikke. Det var ikke duften af hoppe der hang i luften, og på trods af nogle hopper havde set meget maskuline og sagtens kunne være forvekslet med en hingst, så var han helt sikker på at dette ikke var en hoppe. Og dog. Skikkelsen stod og gjorde ting som Titan ikke før havde set. De fleste havde som regel taget kampen op med ham og enten forsøgt at jage ham væk, eller selv havde søgt væk, med ham lige i hælene til han blev træt af det. Denne skikkelse stod og overgav sig med det samme - og endda på afstand?

Han lod blikket glide omkring sig selv, både hen over højre skuldre, og den venstre, for at se om der skulle være noget bag ham der måske kunne være en god idé at underkaste sig over for, men der var intet andet end mørke. Langsomt trådte Titan fremad, næsten som en hingst med høj indflydelse og status. Egentlig var det bare sådan han havde set nogle andre hingste rende rundt. Han standsede foran den fremmede hingst, men uden et ord, og stirrede på ham gennem de ulæselige grønne øjne. Der var intet der afslørede hans humør - om han var venlig eller kunne finde på at hakke ud når som helst. Dog havde han ingen grund til at hakke ud, når de allerede nu havde fået sat på plads, hvem der lå højere end den anden. Først efter en rum tid åbnede Titan mulen. Han var ellers sjældent den der sagde det første ord, men hans nysgerrighed var for stor til at kunne holde et spørgsmål inde. "Underkaster du dig altid når du ser en fremmed hingst?" Spurgte han så.

24

Tracker | Tables | Plots | Application

Thread: Consuming Darkness                                                     Words: 197

Ud ad øjenkrogen kunne han se, at den sorte hingst nærmede sig. Hans gang virkede langsom og robust, som var han en hingst af høj rang, der førte sig frem. Det dirrede i hele Apeirons krop, da han kunne høre hingsten stoppe op foran ham. Ikke så meget som et ord forlod hingstens læber. Han stod blot og stirrede på Apeiron med de intense, grønne øjne. Blikket i dem var ulæseligt, og Apeiron kunne overhovedet ikke fornemme denne hingsts intentioner. Hvorfor havde han valgt at opsøge Apeiron? Hvorfor havde hingsten ikke valgt blot at acceptere hans underkastelse og gå forbi? Hvad ville han Apeiron? Var han venlig stemt eller fjendtlig, måske endda aggressiv? Tusindvis af tanker fløj gennem Apeirons hoved i den stund, hingsten blot stod stille og betragtede ham. Det føltes som en evighed, før hingsten endelig åbnede munden og talte. Hans ordvalg overraskede Apeiron, for der var ikke noget fjendtligt at spore i dem. Det var et simpelt spørgsmål, som han blot kunne svare ja eller nej til. Så enkelt var det dog ikke.

„Det... det afhænger lidt af situationen. Men jeg er i hvert fald ikke den, der fører mig frem. Hvad med dig?"

Consuming Darkness

words: 230 | tag: Apeiron

♣

Titan betragtede hingsten mens han talte. Han virkede en anelse bange? Eller var det noget andet? Titan kunne trods alt ikke helt kende forskel på de andres måder at reagere på. Det han mente var leg så andre for det meste som alvorligt. Som reel slåskamp. Han var ikke den bedste til at læse andres kropssprog selvom han ofte selv benyttede sig af det. Måske fordi hans var en smule anderledes, og det måske også var derfor de fleste havde en helt forkert opfattelse af ham. De små ører roterede rundt mens han overvejede hingstens ord, og rystede til sidst selv på hovedet. "Jeg underkaster mig aldrig" svarede han ganske kort. Så simpelt var det. Han ville aldrig underlægge sig en anden hingst eller hoppe. Han gjorde som han ville og så længe andre var okay med det, så skulle det hele også nok gå. Han havde heller ikke underkastet sig lederen af den flok han var en del af, og kom det til det punkt hvor det blev krævet af ham, ville han stå imod til en af dem ikke længere kunne deltage i den magtkamp. Han kunne stadig godt opføre sig ordentligt, og gøre som andre ville have ham til - men kun af egen fri vilje. Titan lod sig ikke tvinge til noget. "Hvad betyder det at føre sig frem?" Det udtryk havde han ikke hørt før.

30

Tracker | Tables | Plots | Application

THREAD: Consuming Darkness                                                                           WORDS: 304

Han vippede lyttende ørerne frem ved hingstens ord. Han underkastede sig aldrig... Åh, hvor måtte det være skønt at have det sådan. Engang havde Apeiron også været en hingst, der aldrig underkastede sig. Han havde været en stolt og mægtig hingst, der fra naturens side udstrålede autoritet. Han var den fødte leder - det lå i både hans sind, krop og blik. Men det var meget lang tid siden... Hingsten, der før havde været så mægtig, var nu en knækket og svagelig sjæl. Der var intet storhed tilbage i hans blik, og han så sig selv som værende lavere i rang end alle andre. Det var en grum og trist skæbne, der var hændt denne stakkels hingst, og hvis folk fra hans fortid så ham nu, ville de gispe chokeret.

Han nikkede kort som tegn på, at han havde hørt hingstens ord. Han fandt det ikke nødvendigt at sige mere, for hvad skulle han sige? At han misundte hingsten helt vildt og gerne ville have nogle råd til, hvordan man fik mere selvtillid og blev mere selvsikker? Nej, det var vist lidt for meget at forlange af en fremmed...
Han var lige ved at tro, at deres samtale var slut, men straks efter stillede hingsten ham et spørgsmål. Hvad betød det at føre sig frem? Havde hingsten aldrig hørt dette udtryk før? Han tippede langsomt sit hoved på skrå, og hans gyldne øjne fik et let undrende udtryk over sig. Hvordan skulle han forklare det? Han stirrede tænkende ud i luften, inden han usikkert lod sin stemme lyde.

„Tja, jeg er nok ikke den helt rigtige til at forklare det, for som sagt er det ikke noget, jeg gør... Men, du ved, når man fører sig frem, så... gør man alt, hvad man kan for at gøre sig bemærket - tit på en meget irriterende måde."

Consuming Darkness

words: 210 | tag: Apeiron

♣

Der var nok mange der ville mene at den sorte Titan førte sig frem. At han var irriterende. Egentlig var han fuldkommen ligeglad med det. Det var ikke noget han gjorde bevidst, men af instinkt. "Så hvis man ikke underkaster sig, så fører man sig frem?" var det sådan han mente det? Var det mon derfor han altid endte i problemer? fordi han simpelthen ikke underkastede sig? Han gav et fnys fra sig. Det lød meget rigtigt, men det lød også tåbeligt. At man ikke kunne opføre sig som man ville uden andre ville tænke noget om en. De grønne øjne søgte rundt i mørket, før de landede på hingsten igen. Det var en farve han ikke havde set før. Lys hoved, med resten af ham var mørk, men gled ud i en lys farve. Titan frydede sig et eller andet sted over det ikke var ham, for han benyttede sig nok oftere af mørket end de fleste andre, til at iagttage andre sjæle. 

"Hvorfor underlægger du dig andre, når andre ser det som svaghed?" Han havde svært ved at tro at nogen som helst ville ses som svag. At nogen som helst ville bestemmes over frivilligt. Men hingsten måtte have en eller anden grund til det. "Er du bange?"

33

Tracker | Tables | Plots | Application

THREAD: Consuming Darkness                                                                           WORDS: 425

Hingstens mange spørgsmål var begyndt at forvirre den grålige Apeiron lidt. Hvorfor var den anden hingst så uvidende? Han måtte da have hørt om nogen af disse ord på én eller anden måde? Vidste han virkelig ikke, hvad de betød, eller var det muligt, at han blot legede med Apeiron? Spillede han mon i virkeligheden uvidende, mens han indeni frydede sig af grin over Apeiron, der var naiv nok til at hoppe på den? En masse paranoide tanker fløj igennem Apeirons hoved, og han blev pludselig enormt usikker på, hvor han havde denne hingst henne. Han ønskede dog ikke at virke fjendtlig eller mere mistroisk, end han i forvejen var, så han valgte at svare pænt på hingstens spørgsmål i håb om, at han mente dem rigtigt og ikke bare tog pis på Apeiron.

„Ikke nødvendigvis... Man kan godt opføre sig som en blanding mellem at underkaste sig og føre sig frem. Det... det er lidt svært at forklare."

Hans ører vippede utilpasse ud til siden. Mere end dette ønskede han ikke at sige, for han vidste ikke, hvordan han skulle forklare det, og han var bange for at komme til at sige noget dumt foran hingsten, hvis nu han i virkeligheden godt kendte svaret på spørgsmålet, men blot legede med Apeiron.
Da hingsten gav et fnys fra sig, krympede han sig let sammen. Han var altid på vagt over for handlinger, der kunne være tegn på aggressivitet - og selvom denne hingst ikke umiddelbart havde vist tegn på at være fjendtlig, var han alligevel bange for, at han ville skade ham.
Han vippede lyttende rundt på sine ører, da hingstens næste spørgsmål blev stillet. Det var egentlig et rigtig godt spørgsmål - for hvem ønskede dog at virke så svag ved første øjekast?

„Det... det ved jeg ikke. Sådan har jeg altid gjort, tror jeg. Jeg tror nok, at jeg er bange."

Hans svar på hingstens spørgsmål gav ingen mening, men det var det bedste, han kunne give. For sandheden var, at han ikke havde den fjerneste anelse om, hvorfor han reagerede sådan ved synet af alle andre heste. Han var ikke klar over, hvem han var, og han vidste derfor heller ikke, hvordan han havde været før i tiden - derfor virkede det mest sikkert for ham at underkaste sig så meget som muligt for ikke at komme i konflikter, han ikke ville kunne komme ud af igen. Han kendte ikke sig selv og vidste ikke, hvordan han ville kunne klare sig i sammenstød med andre heste - derfor virkede det mest sikkert bare at lade være.

Consuming Darkness

words: 249 | tag: Apeiron

♣

Titan rystede på hovedet. Ikke fordi han mente hingsten var håbløs, men fordi han ikke var helt enig i hans ord. De var i hvert fald i konflikt med hinanden i Titans hoved. "Jeg er ikke sikker på jeg er helt enig. Enten underkaster man sig, eller også gør man ikke. Jeg har aldrig selv mødt en blanding mellem at underkaste sig eller ikke gøre. Det strider imod hele konceptet af rang" De ældste lå øverst så længe en vis række krav var overholdt, så de stærkeste, så de svageste, så de syge. Alle måtte finde deres egen plads. Titan selv havde ikke tænkt sig at være blandt de svage. Han ville være blandt de stærke. Dem som andre ville kunne lade være i fred af ren og skær respekt for hvad han havde kunne udrette. Han ville huskes.

En hvislende lyd skød gennem luftetn da Titan gav et svirp med den lange sorte hale. Han trådte endnu et skridt nærmere den anden hingst. Han lør forvirret. Han troede han var bange? Bange for hvad? Bange for ham? Det fik Titan til at vrikke med ørerne og lytte rundt for at se om der skulle være noget i de nærmeste omgivelser, som var værd at være bange for, men han fandt intet. Han havde ikke været bange selv. Han var ikke bange selv. Han tog imod livets udfordringer med åbent sind og gå-på mod. "Hvad er du bange for?" spurgte han dog, da spørgsmålet havde plaget ham længe nok.

37

Tracker | Tables | Plots | Application

THREAD: Consuming Darkness                                                                           WORDS: 314

Hans ører blev utilpasse lagt bagud, da hingsten erklærede sig uenig i hans ord. Han prøvede åbensindet at lytte til hingstens ord, men han forstod dem ikke rigtigt. De gav ikke rigtigt mening i hans hoved. Havde hingsten virkelig aldrig mødt heste, der bare var neutrale og passede sig selv? I hans hoved var der ikke meget mening i at snakke om rang, medmindre man levede med hinanden i en flok. En gang imellem mødte man selvfølgelig fremmede på sin vej, der enten underkastede sig eller var meget aggressive - men de fleste forholdt sig nu ganske neutrale, syntes han.

„Undskyld, men jeg tror altså ikke helt, at jeg forstår, hvad du mener... Det er da de færreste, der ønsker at underkaste sig eller dominere totalt. Der er vel kun brug for rang, hvis man lever sammen - ikke sandt?"

Hans ører roterede utilpasse rundt. Han brød sig ikke om at være uenig med andre, men denne fremmede havde indtil videre ikke vist nogen tegn på fjendtlighed, så han valgte at stole på, at han ikke havde noget at frygte - derfor turde han godt at udtale sin mening, selvom den ikke stemte overens med den sorte hingsts.
Det gav et lille ryk i hans hoved, da den fremmede svirpede hårdt med halen bag sig. Måske havde han alligevel taget fejl af hingsten? Da hingsten trådte nærmere på ham, trak han sig derfor bagud og bakkede et par skridt. Han ønskede ikke at virke uhøflig, men han havde ikke lyst til at være tæt på denne hingst, hvis nu han kunne finde på at bide fra sig lige pludselig.
Hingstens opmærksomhed faldt pludselig på omgivelserne, som om han ledte efter et eller andet, Apeiron skulle være bange for. Var det slet ikke gået op for ham, at det var ham, Apeiron var bange for?

„Jeg... det... det ved jeg ikke rigtigt. Du gør mig ikke noget, vel?"

Consuming Darkness

words: 364 | tag: Apeiron

♣

"Så du mener rang kun er til blandt flokmedlemmer?" spurgte han undrende og nysgerrigt. Hvordan pokker kunne den hingst have fået den opfattelse? Det var det stik modsatte han selv havde oplevet - og endda oplevet på egen krop. Han rystede på hovedet af det. "Rang eksisterer over alt. Ikke kun
blandt dem der lever sammen" startede han ud med at forklare, men ikke for at virke bedrevidende, men for at fortælle hvordan han selv havde oplevet Andromeda indtil videre. Han havde trods alt oplevet mere end de fleste andre ville kunne gætte sig frem til, på trods af hans unge alder. Han spildte ikke tiden, og var meget eventyrlysten af sind. "De stærkeste overlever. Det er det alle går og siger. Det er ikke kun når det kommer til sygdom den slags gælder. Mange jeg har mødt som jeg ikke engang deler hjem med, har i den grad vist tegn på ikke bare at være ligeglad. Rang gælder så sandelig også mellem de strejfende"

Titan havde slet ikke tal på hvor mange gange nogen havde forsøgt at sætte ham på plads fordi han enten havde gjort noget de ikke brød sig om eller fordi han bare havde været for tæt på. Ofte når leg blev alvorligt - men det var da også en form for rang. At vise hvem der bestemmer. Den der bestemmer er den der ligger højest i rang. Det var trods alt ikke kun en status man fik tildelt, men noget man enten gjorde sig fortjent til eller kæmpede for. Titan havde desværre været nødt til at kæmpe for det i store dele af sit liv, og lige siden han var føl.

De sorte ører blev vendt bagud da hingsten stillede ham et spørgsmål han ikke engang selv havde overvejet. "du har underkastet dig? hvorfor skulle jeg gøre dig noget?" spurgte han undrende. I og med hingsten jo allerede havde underkastet sig, havde han jo sådan set vist at blandt de to, var det den sorte hingst der bestemte. Så var der jo ingen grund til at slås om den 'magt'. "Jeg er sjældent den der starter et slagsmål, men jeg sigter altid efter at værre den der afslutter det".

39

Tracker | Tables | Plots | Application

Consuming Darkness
______________________________

„Ja, det... det er i hvert fald sådan, jeg ser på det," gav han som svar på hingstens spørgsmål.
Han blev pludselig frygteligt usikker på sig selv, men det var nu ikke noget nyt. Apeiron var i sandhed ikke en hingst, der var god til at holde på sin egen mening. Han var pokkers uselvstændig, og hvis han endelig havde en anden mening end andre, var det sjældent, at han valgte at komme ud med den. Det havde han dog gjort over for denne hingst, og han kunne godt mærke, at han så småt var ved at fortryde det.

Han bed sig usikkert i læben, da hingsten valgte at ryste på hovedet over hans ord. „Det er en interessant vinkel. Selv har jeg aldrig oplevet fremmede sådan, men jeg er også opvokset i flok, så det har nok påvirket mit syn en del."
Han brugte lidt tid på at reflektere over hingstens ord. Selvom han ikke forstod dem, respekterede han ikke hingstens mening mindre af den grund. Han var jo også ny i landet og kunne derfor ikke vide, hvordan strejferne i dette land var - måske var de bare meget anderledes end dem fra hans eget hjemland?

Usikkerheden boblede op i ham på ny, da hingstens sorte ører pludselig blev vendt bagud. Brød hingsten sig ikke om, at han havde stillet et spørgsmål? Hans egne ører blev utilpasse lagt ud til siden, mens han trykkede sig lidt sammen. Han lyttede til hingstens svar og brugte lidt tid på at overveje, hvad han egentlig skulle sige. „Det... det er der nogen folk, der godt kan finde på at gøre alligevel. Og jeg... jeg var ikke helt klar over, om du var sådan en person eller ej. Men jeg er glad for, at du... ikke vil gøre mig noget."
Han mødte hingstens klare, grønne øjne med et usikkert blik. Han var ikke helt tryg i denne situation, hvilket klart smittede af på hans tale, der endte ud med at blive en smule akavet.

Han lyttede til hingstens sidste ord og sank en klump i halsen, mens han utilpas trykkede den mørke hale ind mod sin bagpart. Han vidste ikke, hvad han skulle sige, så han så blot op på hingsten med et underdanigt blik, mens han priste sig lykkelig for, at deres møde ikke var endt ud i en slåskamp.
____________________________________________________________________

Tag: Titan | Wordcount: 388

Consuming Darkness

words: 436 | tag: Apeiron

♣

Hingsten havde vel lov til at se på det som han ville, en Titan ville stadig mene noget helt andet. De var nok heller ikke vokset op under samme vilkår, og hvis alle havde samme meninger og samme syn, ville alle for det første kende alle, og alt ville være meget mere kedeligt. Der ville ikke være nogle spændende individer at møde for man ville altid vide hvad de andre mente, hvad de kunne finde på og der ville ingen overraskelser være. Men der ville nok heller ikke være rangsystem, for hvis alle var ens ville alle være lige meget værd, og alle ville jo bestemme lige meget. Det var heller ikke en tanke Titan brød sig om. Ingen skulle tro de kunne bestemme helt lige så meget som ham når det kom til stykket, med mindre de selvfølgelig var stærkere eller havde mulighed for at slå ham og sætte ham på plads i en lille magtkamp - eller. . . lille ville den nok ikke være.

"Jeg er opvokset i flok. Jeg er opvokset her i flok. Men ved du hvad jeg ser omkring mig? En masse sjæle der ikke ønsker floklivet. Derfor er flokkene i landet små. Og der er meget få af dem. Men det forhindrer ikke de strejfende i at tro de kan opnå en form for rang. Jeg har været i kamp med flere af dem og tro mig. De vil også gerne være dem der bestemmer." det havde trods alt intet med flok at gøre, men mentaliteten. Der var ikke mange her der underlagde sig hinanden. Og Titan gjorde slet ikke. Den sorte hingst trak hovedet en smule opad og tilbage til sig selv da den fremmede hingst påstod at andre stadig godt kunne finde på at gøre nogen noget selv hvis man underkastede sig dem. "Jeg tror det bedste du kan gøre er at kæmpe. Kæmpe og give op.... lade dem vinde hvis det skulle komme til det. Jeg tror ikke der er mange der bryder sig om at vinde en kamp på forhånd uden at have bevist sit værd" Titan selv ville i hvert fald foretrække at vinde en sejr mod en værdig modstander frem for at bare med det samme blive udråbt vinder.

De grønne øjne studerede meget nøje den fremmede hingst og hele hans kropsholdning. Der var et eller andet over ham der fik ham til at fremstå som en bange hoppe. Var han bange? "Ret dig op" kommanderede Titan så, og regnede egentlig også med at hingsten ville gøre som han fik besked på, for han havde jo lige vist hvem af dem der bestemte.

17

Tracker | Tables | Plots | Application