Post by Illana on Mar 19, 2015 12:29:33 GMT 1
[7]
Lyset gav et lille spjæt fra sig, da det sansede den sortes følelser. Der lå en utrolig stærk nysgerrighed i ham, en trang til at prøve alt af hvad han overhovedet kunne komme til. Den energi, som pulserede i hans årer, mindede på nogle punkter om Lysets egen - og nærmest i leg, reagerede Lyset herpå, blot kort og næsten usynligt, inden det indtog sin hvilende placering over ryggen på ham, hvor det bredte sine sirlige, varmende stråler ned imellem hans pels.
Alt imens havde den gyldne hoppe vippet bækkenet ned og ladet det ene bagben hvile. Hun følte ingen trang til at være på vagt i dette selskab, ej heller i omgivelserne. Det var trygt, om end emnet de to snakkede om, var i en helt anden boldgade.
Han spurgte indtil, hvad der ville ske hvis Skyggerne forsvandt, og hendes tanker fløj øjeblikkeligt til den brune Taia. Hun havde set hvad Skyggerne havde gjort ved hende, men også, at hun et øjeblik havde formået at kigge frem bag deres slørende lag. Hvad end der var blevet af den brune hoppe den dag i dag, kunne Illana ikke vide - og et øjeblik gled et sært, nærmest følsomt blik over hendes ravfarvede øjne. Hun håbede inderligt at hun ville se den brune hoppe igen, og snakke om den hændelse der var sket imellem dem ved deres sidste måde; selvom det ikke have været Taia selv, som Illana havde mødt, men derimod Skyggernes version.
Hun brummede sagte, inden hun lagde blikket fuldt på den sorte igen. Sandheden bag hendes glimtende øjne var svær at se bort fra; for som altid, talte hun kun sandheden.
,,Jeg ved det ikke, Titan. Ingen har set hvad der sker, hvis en hest bliver delt fra Skyggerne igen. Men, jeg tror, at hvis Skyggerne dør, så kan de leve videre, hvis de har viljen og styrken til det.. "
Hun prustede sagte - for det var ikke rart for hende, ikke at kunne give et fuldendt svar. Især ikke når den sorte så inderligt havde brug for netop dette svar. Hun vippede let med ørerne inden hun flyttede blikket om imod Lyset, som havde fundet sig til rette over den sorte. Hvis dog bare hun kunne se fremtiden, se hvad der ville ske - da ville hun kunne hjælpe den sorte; men han måtte nøjes med hendes bedste gæt, ligesom den gyldne selv måtte.
