Searching | Belial

Myths blik flækkede ikke det mindste ned på sin søn da han skyndte sig forbi hende og stoppede stolt ved denne grå hingsts side. Hun lod han blot være. Det var ikke ham hun var kommet for, han kunne egentlig for hendes skyld nemt have været i den anden ende uden hun ville interessere sig for det. Ak hun var her i en anden pligt. Denne hingsts skulle bevise sit værd, hvis han inderligt ønskede at blive indviet i broderskabet.

En stemme, død og uden nogen form for følelser ru og hæs- næsten utydelig at og ganske ubehagelig at høre på lød:

"Du har vagt vor' deres, dem, hans opmærksomhed. Men er du værdig?"

Det var et simpelt spørgsmål, og ikke så meget rettet direkte til ham, men mere en tanke tænkt højt så denne grå hingst kunne høre det. Mente han selv han var værdig. I hvert fald skulle hans værd, hans loyalitet sættes på en prøve. Ikke en nem prøve, for skygge hoppen kendte allerede til hans opgave, en opgave de så udføres.

Det var mere eller mindre små kedeligt at blive ignoreret så da moder ikke tog notis af ham, vippede de små pjuskede øre ud til siden. De brune øjne skævede op på skyggen der stadig svævede nær ham. Det havde den gjort hele mødet igennem, Belial havde blot ikke leget med den, eller blevet forstyrret af dens stemme i blandt hans tanker, men nu synes det som den eneste der havde opmærksomheden på Belial, for kæmpen havde valgt at tale med hans moder nu.
Små vippende med små øre trådte Belial væk fra kæmpen igen. Hvis moder ikke ville sætte pris på hvad han havde fundet til hende, så kunne det også være lige meget. Der på forlod Belial nu den grås side og begyndte at klunte af sted mere eller mindre i sin egen verden- som skyggen hjalp ham ind i. Nu var det bare ham og hans følgesven igen!

(Out)

Searching

6

Spørgsmålet den hvide hoppe stilte ham, var på nogen måder et ganske simpelt spørgsmål, men dog forstod grålingen det ikke helt igennem. Ikke fordi han var dum, men blot fordi.. Nej, han var ej sikker på hvorfor han fandt spørgsmålet mystisk. Han gjorde det bare. Ikke en eneste følelse gled over hans ansigt inden han svarede. Knap nok lagde han mærke til at den hvide hingst nu tog plads ved hans side.
”Ja, Jeg er villig til at tage mit eget liv i forsøget på at opnå en plads i broderskabet – da det for mig er den ene rigtige vej at tage.”
Svarede han hende udtryksløst, skønt der ingen tvivl var om at han mente det han sagde. Han ville kæmpe for at opnå det han ønskede. Han havde sat sig for det, og han ville gøre hvad som helst. Han ønskede at tjene herren, ondskaben, skyggerne. De var hvad han troede på nu – skønt det var længe siden at han sidst havde troet på noget reelt. Skønt disse to heste kunne være vidt forskellige, så delte de samme vej. Hvis hingsten klarede den opgave han ville blive stillet før eller senere, ville de snart dele det samme blod. Skyggernes blod.

Wordcount: 201 | Tagged: Belial, Deadly Myth

Myth lod Belial gå, han var trods alt i følge den skygge hun havde bedt efter. Hun havde bedt om en til at holde øje med hendes søn, tage sig af ham og sørge for ham på alle mulige punkter. Hun så stort set kun sin søn når han skulle die, eller tilfældigheder som nu, hvor det lille føl tilfældigvis havde fundet netop den Myth ville opsøge- ikke at det skete ret ofte, for den næsten helt hvide hoppe holdt sig meget for sig selv.

"Din død kan vi ikke bruge, ikke endnu. Såfremt du ikke klare din opgave skal du være mere end villig til at ofre dig selv til herren hvor på dit liv vil have fået det enkelte formål i at tjene herren. Ak, din død kan vi få gavn af lige nu. Nej, vi har en helt anden opgave til dig."

Den hæse følelses forladte stemme, næsten sang. Det var en blanding af hendes egen stemme og skyggerne der ivrigt forsøgte at tale for hende, der påvirkede hendes stemme i sådan en grad. Åh det var ivrige efter at stille opgaven, hvis denne opgave ville blive løst. Det ville være en fryd. Myth kunne mærke skyggerne i sit indre vride og dreje sig af fryd ved tanken om opgaven. Denne opgave ville så sandelig vise hans værd.

"Vor' deres, min tvivl vil komme dig til gode. Du kan bevise dit hver for os. Find årstidernes hjul og ødelæg det!"

Searching

7

Indeni var grålingen tæt ved at sprænges af tanker, da opgaven var blevet ham stillet, skønt han udenpå stadig bar den stenhårde facade. Han havde hørt snak om disse vogtere, vogtere som efter sigende skulle beskytte vigtige dele af Andromeda for at blive destrueret af skyggerne. Opgaven lød allerede nu ganske svær, skønt den ikke kunne være umulig. Han ville ikke bruge noget af sin tid efter dette sekund på at gøre andet end at søge efter dette årstidernes hjul. Han ville gøre sit for at modtage sin retmæssige plads i de inderste kredse i broderskabet. Jo, han ville så sandelig gøre sig fortjent til det. Stift nikkede han, med de isblå øjne fæstnet i skyggehoppens sorte og døde øjne.
”Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at destruere dette hjul. Ved du det mindste om det? Information der kan hjælpe mig afsted på min opgave.”
Svarede han hende. Han kunne sikkert godt klare sig uden den blege hoppes hjælp, men det ville være en stor hjælp at få blot en smule viden om det objekt han skulle søge og ødelægge. Det måtte være gemt uhyre godt, for at heste som ham ej skulle have nogen chance for at finde det. Han vidste trods alt intet om landet endnu.

Wordcount: 210 | Tagged: Deadly Myth

Tiden var inde, og ikke længe ville den store grå hingst drage sin vej ud for at finde årstidernes hjul. Den blege hoppe vidste ikke meget om netop dette hjul, ej havde hun hørt meget om det. Det vigtigste var også at herren ønskede det ødelagt og eftersom det ikke havde været hendes opgave havde ikke stillet mange spørgsmål om dette- og ud over det kunne hun jo ikke servere dette hjul på et sølvfad for denne hingst- så ville hans værd ikke være bevist og så kunne han netop, som han allerede selv havde sagt ofre sig. Give sit blod til vulkanens indre og der ved styrke herren. Ak. Nej, denne hingst måtte klare sin opgave selv og dog ville hun give ham et hint. Et der ville gøre at opgaven ikke ville tage årtier.

"Jeg kan ikke give dig svar på hjulet selv. Ej kan jeg fortælle dig hvor hjulet er skjult, men vogteren af årstiderne er nøglen. Find denne."

Han ville vide hvem det er når denne er fundet, Deadly Myth vidste kun lidt op vogterne, men de var ganske særpræget. Han ville vide det når han så det. Myth kendte en vogter- og denne vogter kendte hun så også lidt for godt. Hun vidste at en dag ville hun skulle stå til regning for det, men ind til da.

Searching

Vogteren af årstiderne. Han kendte ej dennes navn, men havde i sinde at finde ud af det, og det så hurtigt som muligt. Han følte at han skulle skynde sig, selvom han som sådan ingen tidsgrænse eller deadline havde, men han var blevet stillet en opgave, og det var nu hans eneste pligt at fuldføre den. Stift nikkede han mod den hvide hoppe, som et svar på hendes ord. Kort kiggede han rundt efter den lille hvide hingst, men så ham ingen steder. De voksne hestes snak havde nok gjort den lille fyr kedeligt til mode. Måske havde han nogen legekammerater her på Foehn. Ikke at han tænkte mere over det, for nu vendte han endnu engang sin fulde opmærksomhed mod den blege hoppe.
”Årstidernes vogter..”
Mumlede han mest af alt til sig selv, for han havde ikke længere noget at sige til hoppen. Han skulle nok klare opgaven lige meget hvor svært det end ville blive, og han havde ingen hjælp brug for.

Wordcount: 164 | Tagged: Deadly Myth