Post by Deleted on Mar 7, 2015 10:46:11 GMT 1
Den grå hoppe havde tænkt tanken et par gange, nu hvor foråret endelig var på vej til Andromeda – dagene var blevet længere og der var flere dage hvor solen varmede hendes glatte grå pels. Det glædede hende noget så meget. Og nu skinnede solen fra en skyfri himmel, og rundt omkring hende tittede vintergækker op af den endnu kolde jord, og nikkede med deres små hvide hoveder. Hvor meget hun end kunne ønske at Chrome ville følge hendes principper en smule, kunne hun ikke lade være med at føle sig sikker når hun stod op af den plettede hingst. Han var hendes familie nu, ligeså vel som Ivory var, og hun følte også at hun måtte sørge for at intet skete med ham. Han var kommet til at betyde mere for den spinkle hoppe end hun selv anede, for slet ikke at snakke om hvad hingsten selv vidste. Hun havde for længst opgivet tanken om at hun nogensinde ville kunne komme til at have ham for sig selv. Om det var fordi han ikke havde nok i blot hende, eller bare fordi det stod imod de principper han var vokset op med, kun at have en hoppe, var ikke til at sige. Men i hvert fald havde hun mere end nok i ham. Med et blidt smil om læberne vendte hun blikket mod solen, der som et gult øje skinnede fra den blå himmel, glædede sig over en ny dag. Hun vendte sit glødende blik mod hendes datter, der naivt og helt igennem smukt betragtede de første forårstegn med nysgerrighed i de gyldne øjne. Hendes krøllede hale viftede ophidset bag hendes lille bagpart, og Mitis kunne ikke lade være med at glæde sig over den skønne datter hun havde sat i verden. Men dette var ej grunden til at hun ville starte en samtale med faderen af føllet – hun havde i hvert fald tænkt sig at bringe sin tanke på banen. Vejret var næsten for smukt til blot at kukkelure her, og hvis Chrome ikke ønskede at tage med, ville hun tage Ivory ud på en lille tur.
”Chrome?”
Spurgte hun roligt, mest blot for at få hingstens opmærksomhed.
”Det er så fint et vejr i dag, så jeg tænkte på om du ville med mig og Ivory ud i skoven… Du ved hvor meget hun elsker at komme ud i verden.”
Spurgte hun smilende. Hun var ikke sikker på om den plettede just vidste at Sneungen elskede at komme afsted, men i hvert fald vidste Mitis det.
Wordcount: 418 | tag: Chrome, Ivory
code by ♥
