Family gathering

Family gathering

words: 181 | tag: Leonora & Nymphadora

♣

På trods at Titan ikke længere kun havde sig selv at tage ansvar for, så havde han alligevel været på tur rundt. Det var dog ikke helt fair at efterlade Lilith med følpasningen, så Titan var gået med til at overtage for en stund så hun også kunne få lidt fred, selvom han godt vidste hun ikke havde noget imod opmærksomheden hun havde når både han og føllet var i nærheden. Men derfor kunne det vel også være rart for hende ikke at skulle holde øje med Nyx hele tiden. Desuden var der også noget Titan manglede at gøre. At introducere det nyeste familiemedlem for resten. Derfor havde han begivet sig længere ind i Teylar end han havde været længere, med den lille skikkelse vandrende bag sig. Hun var ikke længere lige så fyldt med energi som hun havde været tidligere, for det var lykkedes Titan at løbe noget af den af hende - sådan virkede det i hvert fald til. Blikket gled gennem mørket, søgende, efter de små blå pletter i mørket, før han gav et kaldende vrinsk fra sig.

1

Tracker | Tables | Plots | Application

Mørket var gledet over den sorte hoppe, hvis krop altid kastede enhver form for lys tilbage fra de krystalblå prikker, som var spredt i sirlige mønstre over hendes krop. Stilheden var rar, for i flokkens trygge rammer, kunne Leonora slappe af.
Ikke langt fra hende lå Daphne, som var ved at være ret stor; i forhold til hvor lille hun havde været, da Leonora i sin tid havde taget hende til sig, var det næsten voldsomt så meget hun var vokset. Hun var blevet en smuk ung plag, som Leonora endnu vågede over med sit liv, som hun altid ville gøre det.

Ikke langt fra Leonora, vandrede den første hun havde taget sig af. Titan havde været fraværende i flokken i længere tid, men hun have godt lagt mærke til, at han var vendt tilbage - men hun havde ikke forudset, at hans kald nu lød bag hende. Hun rykkede hovedet op og vrikkede sine ører i nakken for at lytte efter den kulsorte hingst, som let kunne gemme sig i mørket, i modsætningen til Leonora.
Lidt efter drejede hun sit hoved og udsendte en brummen tilbage; en blanding af en kaldende lyd og en kærlig lyd. Hun holdt enormt meget af den sorte, for han var familie og ville altid være det. Derpå forlod hun Daphne og satte kursen imod den sorte, som hun ikke kunne se - men som hun kunne høre.

Family gathering

words: 230 | tag: Leonora & Nymphadora

♣

Der gik ikke ret lang tid før Titan kunne høre svar tilbage fra hans moster, Leo. Det var efterhånden et godt stykke tid siden han sidst havde set hende, men det var også hans egen skyld, fordi han netop vandrede så meget rundt og undersøgte alle landets små kroge med en stor nysgerrighed der ikke bragte ham tilbage til hans hjem før han var tilfreds med sine opdagelser, og det kunne tage dage. Specielt hvis han var i bjergene også. Selvom han var svær at se i mørket, så lykkedes det ham at skimte de små prikker der dannede et mønster der kun kunne tilhøre Leonora. Han havde i hvert fald ikke set andre stjernefyldte heste på nogen af sine ture. Det var en dæmpet, men også kærlig brummen der blev sendt tilbage mod hende, for han var trods alt ikke interesseret i at vække dem der sov. De grønne øjne var nok det eneste der sådan rigtig gav ham til kende i mørket, når ikke månen stod højt på himlen og kastede sit blålige og kolde skær ud over Andromeda.

"Godaften, Leonora" hilste han da han var tæt nok på, og standsede også for at lade hende bestemme afstanden. Han vidste jo godt hun ikke altid havde været lige glad for at være i nærkontakt med andre, og selv havde han ikke rigtig et problem. "Hvordan står det til?"

2

Tracker | Tables | Plots | Application

Nyx lignede både sin mor og far på mere end en måde. Hun havde sin mors konstante krav på opmærksomhed, kombineret med sin fars stædighed. Hendes mors aftegn men hendes fars ravnsorte pels - dog til forskel fra dem begge, havde hun et sæt varme brune øjne, i stedet for de kolde gråblå, eller de sære grønne. Hun havde leget med sin far, og var derfor ikke oppe i højeste gear længere, som hun havde været tidligere. Det var dog ikke noget der havde den helt store betydning. Så længe det bare var hende selv og hendes far, havde hun fulgt med, lige bag ham, og nærmest forsøgt at træde i hans spor, når hun kunne komme til det, men det var ikke nemt når det var mørkt, så det var kun dem fra hans baghove hun kunne se - og det måtte have set sjovt ud for de tilskuere der kunne have set på.

En lyd opfangede hun dog, og den lød som noget hun havde hørt før, men alligevel ikke bekendt. Det var ikke hendes mamma. Det var lige før hun var vadet direkte ind i sin far, da han var stoppet, men hun selv havde haft mere travlt med at tænke over hvem der dog kunne have udsendt den lyd. Nyx fik sin energi fra natten. Hun var født om natten, var altid mere vågen om natten, og nu hvor det ikke længere kun var hende og hendes far, var der også mere opmærksomhed at kræve i natten. Små bevægende prikker i mørket fangede hendes nysgerrighed, og i stedet for at stå og gemme sig bag sin far tog hun en siksak tur uden om hans bagben, ind under hans mave, og ud igen på den anden side for at stå ved siden af hans forben, med en lille pjusket hale svingende fra side til side og ørerne opmærksomt strittende fremad. Hun så op mod sin far da han gav nogle lyde fra sig - lyde som hun endnu ikke forstod, og for at melde sin tilstedeværelse gav hun sin egen lille lyd fra sig. Pivende, feminin og barnlig - en lille lyd i form af et lille hvin, der muligvis kunne smelte selv de koldeste hjerter.

På sin vej hen til den sorte Titan, som under nattens måne havde søgt flokkens trygge omgivelser, opdagede hun ikke det lille føl, som lod til at følges med Titan. Først da den sorte stoppede op, og afgav sin hilsen til Leonora, opfangede hun bevægelserne som det lille føl afgav. Hun stoppede derfor op og hævede forundret hovedet, med de blå øjne nærmest stirrende på det lille føl, som snart stod ved forbenet på den sorte Titan. Leonora skævede til ham, med en tøvende brummen, inden hun nikkede imod føllet. En diskret måde at spørge på, om det var hans?
Derefter trådte Leonora en anelse tættere på den sorte, så de ville kunne røre hinanden, såfremt de ønskede det. Førhen ville Leonora aldrig vandre så tæt på andre, men Titan, som hun havde taget sig af som føl, havde en særlig plads hos Leonora og ville derfor altid, uanset hendes sinds tilstand, være velkommen tæt på, ligesom Daphne, Seyé og Ahearn ville. Hun blev ved med at skæve lidt til føllet, som virkede ganske nysgerrig på livet omkring hende, inden hendes utroligt milde, men bestemte toner brød stilheden imellem dem.

,,Det går godt. Daphne vokser og bliver mere og mere modig dag for dag. Seyé vandre mere og mere for sig selv. Og du ser ud til, at have fået mere ansvar, siden jeg så dig sidst?"

Hun rakte nu mulen en anelse frem. Hun ville gerne hilse ham ordentlig an, fordi han netop var en del af familien. Alt imens forlod en sagte, mild, men alligevel lidt tilbageholdende brummen; det faktum, at hendes familie blev større og større ud i de andre generationer, var noget hun skulle vænne sig til. Det ville blive svært at holde det overblik over det, som hun havde med sine egne afkom - men alligevel var der en snært af stolthed over den sorte hoppe. En stolthed over, at familien klarede det godt.

Hvorfor Nymfen ikke kunne sove, havde hun ikke noget svar på. Det irriterede hende grænseløst, for hun manglede søvnen; men siden hendes mor havde forladt flokken, var det som om en skygge var gledet ind over den sorte hoppes ellers muntre sind. Hun var blevet lidt bitter i det, og blev hurtigt irriteret på alverdens ting. Kun hendes Phoria og far var hun altid glad omkring, for de var dem i denne verden, som betød mest for hende. Hun var ligeglad med alle andre i flokken, selvom hun ikke burde være det, og her på det sidste havde hun ikke kunnet sove om natten. Det havde udløst flere hvileløse nætter, hvor hun havde trampet demonstrativt rundt med en muggen mine over sin lille fine mule.
Sådan var det også denne nat - men denne nat rendte hun ikke rundt alene, for hun havde spottet nogle andre fra flokken; og selvom hun egentlig ikke var i humør til at snakke med nogen, så havde hun alligevel valgt at sætte kursen imod dem. Mest af alt fordi de var hendes reelle familie - hendes mors bror og hendes mors moster. Måske de kunne fortælle hende, hvor i alverden hendes mor var rendt hen af?

Family gathering

words: 312 | tag: Nymphadora, Leonora & Nyx

♣

Titan strakte den sorte mule frem mod Leo, for at give hende et lille hilsende nap. På ingen måde ondskabsfuldt ment. Det lød til at gå meget godt for hendes familie, men alligevel var der også noget der bekymrede ham lidt. Hun nævnte jo ikke noget om Seyés far. Betød det så hun var helt alene med hendes søn og det hoppeføl hun havde taget til sig? De grønne øjne gled dog ned på den lille hoppe der stod som klistret op af ham. Han kunne ikke selv lade være med at smile, og da han så tilbage mod Leonora, nikkede han. "Min datter, Nyx" Hun lignede vel mest af alt sin mor. Hun havde samme slags sære aftegn. Det eneste han nok havde sørget for, var at hendes man ikke var hvid som hendes mors, og øjnene. Selvom de ikke var grønne som hans var de heller ikke den samme farve som hendes mors - men hans havde måske heller ikke altid været grønne. Han havde en lille idé om at det måske var noget der var sket idé han var bragt til Andromeda. De øjne han kunne huske han havde stirret ind i da han var helt lille - eller de øjne hans drømme havde mindet ham om, havde jo ikke været grønne, og selvom den hest havde været fuldstændig fremmed for ham, så vidste han også inderst inde hvem det var. Hans far. En bevægelse i mørket opfangede han godt ud af den ene øjenkrog, og drejede derfor hovedet i retningen af en anden lille skabning der kom nærmere. Selvom han aldrig rigtig havde haft noget med hende at gøre, så vidste han jo godt hvem det var. Hans niece. "Hvem tager sig af hende når Ava er. . ." han ville ikke færdiggøre sætningen, for han vidste jo ikke helt hvordan Leonora havde det med hans søsters valg.

2

Tracker | Tables | Plots | Application

En utilfredshed var at spore i Nyxs udtryk da hun ikke fik helt samme opmærksomhed som hun var vant til. De voksne stod jo bare der og snakkede! Hvor var hendes opmærksomhed? Hun ville være midtpunktet. Hun forlod derfor pladsen ved siden af hendes fars forben for i stedet at stille sig lige foran den store hoppe. Halsen strakte hun så meget opad som hun kunne komme til for at nappe ud efter hoppens hoved - så ville hun måske kigge. Hun stoppede dog ikke der, men fortsatte med at nappe efter hoppens man for at se om ikke hun kunne få fat i den og trække lidt i den. Alt opmærksomhed var velkommen - uanset om den så var positiv eller negativ. Skæld ud var trods alt også nogens fokus vendt mod hende. Men hov! Nogen kom nærmere! En anden lille hest. Nyxs ører vendte sig bagud, for hvis det var endnu en der også ville have opmærksomhed ville Nyx ikke have hende til at komme derhen. nej. Det var hendes voksne heste nu. Hendes opmærksomhed og hun ville da ikke dele den med andre hvis hun kunne være fri for det.

Snart blev det lille hoppeføl præsenteret for Leonora; det var ganske rigtigt, Titan var føllets fader, føllet, som bar navnet Nyx. Leonora rettede sine ører fremad, i det føllet trådte frem, inden hun nåede at svare tilbage til den sorte Titan. Det lille føl stillede sig ret foran Leonora og søgte at nappe til hende, flere steder, hvilket frembragte et lille smil om mulen på den store sorte. Hun sænkede et øjeblik sit hoved, for at puffe let imod det lille familiemedlem, som hun jo var, inden hendes opmærksomhed blev krævet andet steds fra.
Den unge Nymphadora var på vej imod dem, med en aura der lyste langt væk af frustrationer. Leonora's ene øre blev vendt imod Titan, som også havde set hende, og derefter spurgte. Leonora flyttede nu sit isblå blik fra både Nymphadora og Nyx, inden hendes stemme lavmælt svarede på hans spørgsmål.

,,Hendes fader er flyttet hertil. Han passer på hende."

Mere sagde hun ikke, for plagen nåede snart indenfor hørevidde af dem. Hun rettede i stedet hovedet op og nikkede hilsende imod plagen, som hun havde spottet af og til rundt omkring i flokken, og som hun havde set Seyé lege med.

Nymfen nærmede sig hurtigt, og selvom hun godt så de to voksende udveksle ord, ord som hun ikke kendte oprindelsen af, så stoppede hun ikke op og ventede på de blev færdige, men trampede videre frem, indtil hun stod foran de to og føllet. Føllets reaktion ignorerede Nymfen dog i første omgang, for hendes fokus var meget mere selvisk, end hun hidtil havde været. Hun ville vide hvor hendes mor var, og eftersom hingsten foran hende var hendes morbror, måtte han jo have svarerne. Hendes øjne, blå som hendes moders, nærmest dirrede af savn, vrede, håb, det hele blandet sammen i en pærevælding som den unge plag endnu ikke kunne håndtere. Hun nikkede meget kort og stift tilbage til Leonora, kun fordi hun følte sig forpligtet til det, hvorefter hele hendes fokus lå bedende på Titan, som hendes mor havde fortalt meget om. Herefter lød næsten sårbare toner fra den lille hoppe, som var ved at eksplodere af frustrationer.

,,Hvor er min mor?"