|
Post by Deleted on Apr 27, 2015 8:11:24 GMT 1
På trods af det igennem bragende forår disse seneste dage, var denne måned nu og da alligevel trist. Himmelen var grå, men de mørke skyer gruede over himmelen - truende med at bryde ud i gråd hver end minut det skulle være. Øen Foehn, som i og for sig jo var hans hjem - om end han ville det eller ej - udgjorde sig dystert i sine omgivelser.
De golde og døde træer i skovplamagerne, den evigt gruende aske der beklædte alt omkring sig, især engen. Den evigt dystre buldren fra den aktive vulkan et stykke væk.
Den rødlige unge hingst havde båret sig lidt væk fra flokkens område, nærmest omkring vulkanen, mens han roligt, stolt og overlegent bar' sig selv af sted med affjedrende skridt. Han knejste let stolt i nakken, mens han elegant bevægede sig i samspil med den muskuløse krop. Den mørkerøde hale bar' præg af at han begav sig meget på denne Ø, da asken havde farvet halespidsen mørk og næsten sort. Hans to forskelligt farvede øjne gnistrede livligt og vågent, mens de så sig omkring eftersom han kom mere og mere ud på det åbne.
Havde vejret ikke været så overskyet, havde han langt ude i horisonten nok kunnet ane få af de andre Ø'er... men dette var ikke tilfældet nu.
[ Reserveret til Aurora ]
|
|
|
Post by Deleted on May 17, 2015 17:11:20 GMT 1
Velkommen til min Verden.
Tag: Lupë ♥ ♥ ♥
Dette var en ny Ø.. Den var nærmest lavet af støv, aske var over alt, det klæbede til hendes mørke hove, hendes hale og underben. Hun var gennemblødt af vandet hun var vandret op af for omtrent halvanden time siden. Aurora så rundt med hendes mørke, blide, honningfarvede øjne og hendes gang tøvede. Hun havde haft øjnene på en fugl, der syntes al for tæt på, det var ej en fugl hun havde set før, stor også, så hun havde forsøgt at se om det var en stor rovfugl eller blot en harmløs fugl.. Hun ville helst ikke blive offer for noget fremmed, det at hun havde bevæget sig ud i vandet og begyndt at svømme var ikke noget hun havde forudset, men hun havde set flere ø'er ud i vandet og var ikke kommet i selskab af andre efter Brego, så hun begav sig ud til den nærmeste ø for at opsøge nyt selskab. Hun havde brug for at snakke med nogen, i hvert fald være i selskab af andre. Hun måtte være svømmet forkert, da dette ikke var den ø hun havde sat sine øjne på...
Aurora var ganske opmærksom på alt, men hun kunne ikke fokusere på alt fra himmelen til jorden. Hun ville være nød til at henrette hele sin opmærksomhed, sit syn og sin hørelse, til ét sted, ikke flere. Hun ville ikke få det hele med, hun ville misse noget. Dette var derfor hun valgte at søge i flok, hun manglede fællesskabet og den ekstra sikkerhed der var i flertallet.
Hendes fine hoved vejede kort fra side til side, inden hun fik øje på noget der ragede op, en samling af klipper eller forkrøblede træer. Hendes gang faldt tilbage i den afslappede, bløde, affjedrede skridt. Asken satte sig i hendes hale og på bugen, som hun begyndte at sætte farten en smule op. Der var ingen sol, men der herskede ingen tvivl om at her ville være varmt, for hun var ikke stødt på et eneste grønt, frodigt forårs område..
"A heart is a heavy burden... I'll carry mine and yours too if you need it.."
♥ ♥ ♥ ○ Aurora ○
|
|
|
Post by Deleted on Jun 1, 2015 12:17:53 GMT 1
Den rødlige hingst fortsatte sin gang, til det punkt hvor det slog ham at han ikke var alene mere. Godt nok var han jo aldrig rigtig alene på denne Ø, hans barndomshjem. Både hans mor, bror og flokleder holdte til her. For ikke at nævne selve flokken alt i alt.
Men denne skikkelse, der afslørende begav sig i sin lyse pelspragt over det mørke landskab, var ikke en af flokken Aljun. Heller ej en som Lupë havde haft stødt på førhen. Instinktivt bredtes med det samme en drenget smil, mens hans to forskelligt farvede øjne gnistrede livligt. Den hingstede kådhed og unge aura lå fast om ham, den var ikke bare sådan lige at tage fra ham.
Næsten listende havde hun set ud, som om hun enten var utryg eller godt selv vidste hun var på forbudt område. Hvad der i grunden trykkede blev der ikke tænkt videre over for Lupë, før han dansende travede elegant, stolt og næsten overlegent frem imod hendes retning. Selv slog han en dæmpet og hingstet brummen op, mens de drilske gnister var at ane i hans blik som han nærmere sig med al nysgerrighed.
|
|
|
Post by Deleted on Jul 14, 2015 6:48:12 GMT 1
Velkommen til min verden Tag: Lüpe ♥ ♥ ♥
Det varede ikke længe før, at en fremmed sjæl bevægede sig mod hende og hun stoppede op og betragtede hvordan hingsten kom tættere på. Han så ganske frisk og selvsikker ud som han kom dansene. Hun sænkede let hovedet og de gyldne øjne betragede ham, kort inden hun hævede hovedet en smule igen. Alt omkring hendes fremtoning fortalte at hun ville bøje sig før hun slog fra sig og det var ganske sandt, at hun ville lade den fremmede koste rundt med hende uden meget brok, men han skulle heller ikke gå for langt over stregen, så ville han nok få en regn af skarpe ord, dog ville hun helst undgå at skulle ty til vold. Hun svang let med halen og vippede med ørene og gav den fremmede et blidt og varmt smil. "Hejsa" Hendes stemme var varm og venlig. Som hendes smil. Den fremmede så selvsikker ud, men ej farlig. Så hun var en smule mere tryg ved denne allerede. "A heart is a heavy burden... I'll carry mine.. - and yours too for a time if need be..."
♥ ♥ ♥
|
|