Endnu en dans (Chrome)

Lilith havde stadig ikke snakket med lederen af den flok den sorte Titan kom fra, dog havde hun alligevel forladt sit føl der. Hun regnede med hendes datter ville være i sikkerhed for en stund, mens hun selv kunne drage ud og finde noget mere interessant- eller rettere sagt nogen. Nyx var fin nok, når der ikke var andre, men hvis hun kunne nyde selskab af andet, så gjorde hun det hellere end gerne.
Med lette bevægelser travede den sorte hoppe længere væk fra området hun havde efterladt det sorte føl i. Hun så opmærksomt rundt med de grålige øjne, ikke for at beskue omgivelserne, der ellers efterhånden bar tydelige bræg af sommeren snart ville være over dem, nej hun så rundt for at se om hun kunne spotte noget, nogen hun kunne drage opmærksomhed fra.
Et lyst, ganske feminint vrinsk lod den sorte hoppe lyde højt og tydeligt. Hun ville gøre opmærksom på hun var her. Den tvefarvede hale slog hun en anelse hidsig med og de mandelformede øre vippede lidt frem og tilbage. Opmærksomt lyttede Lilith rundt, blot for ikke at gå glip af et vrinsk eller andre lyde der kunne indikere at her var andre. I luften opfangede hun en duft og uden tøven satte hun kursen efter denne! Det var en tydelig duft, den var ikke til at tage fejl af, dette måtte komme fra en hingst.

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Chrome, på trods af, at han var den han var, invaderede aldrig andre flokke. Han kunne gøre det, bestemt, og tanken havde været fristende engang, men hvor han kom fra var det bare ikke rigtigt noget man gjorde. Man tog ikke var andre hingste, men man undlod at gøre det med et formål: det handlede både om respekt til den fremmede hingst, men også om, at man lige så godt kunne tage dem, som forlod flokkene frivilligt. Der var ingen grund til at hapse dem, som brød sig om at være hos den hingst, der nu engang beskyttede dem mens de fulgte deres leder, en ældre hoppe. Sådanne hopper var aldrig gode at have med, for de ville trods alt ikke følge villigt. Samlet set var det den simple grund til, at den plettede hingst havde observeret det område, som Teylar levede i, for en stund, men aldrig havde bevæget sig nærmere siden da.

Nu var han godt og vel en kilometer eller to fra det, som han med sikkerhed tilhørte den flok, mens han stilfærdigt græssede. Mitis var ingen steder at se, men det var et valg fra begge parter. Hun havde brug for tid alene sammen med Ivory og han havde brug for tid alene sammen med... hm... sig selv for tiden. Ikke at han ville have noget mod selskab, bestemt ikke; han holdt af den grå, men det gjorde ham ikke anderledes som sådan. Lyden af en hoppe fik ham derfor til at hæve sit hoved. Et øjeblik ventede han for at høre om der var andre, før hans eget vrinsk gjaldede, hvorefter ørerne blev spidset, lyttende.
Efter kort tid viste en skikkelse sig og den var ikke helt så ukendt, som Chrome måske havde forberedt sig på. Nej, han havde set denne sorte hoppe før. Han huskede hende måske ikke så forfærdeligt godt, fordi præmien hun bar dengang var blevet taget lige for næsen af ham, men det betød ikke, at han havde glemt den særprægede hoppe. Nej, han huskede skam alle der havde givet ham godt selskab.

En brummen spillede i hingsten, da hun kom nærmere og han knejsede let i nakken for hende, inden et skævt smil smøg sig om hans mule og han hævede hovedet igen.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[3]

For sit blik dannede sig en spættede skikkelse, en stor skikkelse, en skikkelse hun havde se før. Om den sorte mule dannede sig et lystigt smil. Det var ikke en fremmede, og hun havde bestemt ikke taget fejl af færden. En hingst kunne man kalde den prikkede hest, han var mere end blot værdig for den title, det kunne ingen lyve sig om. Stor, muskuløs og ganske charmerende at se på. Hans maskuline vrinsk sang stadig for hendes øre, om tydelig tegn på at hun ikke længere var alene. Hun kunne vel og mærke til at drage tilbage til lille Nyx, men det her var langt mere interessant.
Det tog ikke Lilith mange sekunder at ranke sig endnu mere. Jo, hun kunne godt gøre sig til for denne hingst. Han var skam værdig hende, eller det var sådan hun lod ham tro. For i virkeligheden var den sorte hoppe ikke helt så kræsen. Hvis hun havde flere at vælge imellem, ville hun vælge og vrage, men ofte bød dagene ikke på så mange selskaber, som Lilith kunne håbe på, og hun tog sig til gode af hvad hun fandt- og det gjorde bestemt ikke noget at denne dag skulle byde hende på denne hingst.

Med meget prætenstable og og feminine bevægelser travede hun hele vejen hen til den plettede hingst. Bag hende hang hendes tvefarvede hale som en stor fane, der svajede flot i den lette vind. Et bonus for hende, nu hvor hun alligevel gjorde sit får at gøre sig til.
Foran hingsten stoppede Lilith, en hingst hvis navn hun endnu ikke kendte. Lilith bukkede let i nakken og med udspillede næsebor søgte hun hingstens spættede mule, alt imens hun udgjorde en feminin brummen.