HEAVY RAIN ✗ Mitis

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

When ✗ Formiddag
Where ✗ Nær den store sø på midten af øen
Who ✗ @mitis

Regnen silede ned. Det var en af de dage, hvor himlen bare havde givet op på at holde skyernes sluser lukkede og de havde derfor åbnet sig med faretruende hast. Før man havde set sig om var jord blevet til mudder, mens små bække blev dannet over alt; alle med retning mod øens hjerte. Hvor meget vand der kom kunne ingen sige, men en plettet hingst, som var blevet fanget ude i regnen, gad ikke engang prøve at give et gæt. Hans normalt hvide pels var blevet grå og tung at se på, mens totter af hans man klistrede sig til hans hals. Et fnys forlod ham, mens han trodsigt forsatte med at græsse i regnen. Vand skulle ikke tvinge ham bort fra at oplagre styrke efter vinterens kulde og hårde vinde. Ikke at foråret kun lige var gået i gang, for det havde skam været her i lang tid, men det dog også sin tid at bygge ting op.

 I nærheden kunne en grå hoppe findes, den ene hoppe han havde fået sig, men der var intet tegn på deres datter. Hvor hun præcist var blevet af vidste han heller ikke, men det gjorde ham egentligt heller ikke så meget. Snart ville hun ikke længere være hans eller Mitis' ansvar; snart var hun gammel nok til at drage ud og gøre hvad hun ville. Det betød ikke at den plettede hingst direkte var ligeglad med hvad der skete hende, men hvis hun bevidst valgte at gå, så var det helt op til hende at gøre hvad hun lystede.

 Trods han tilsyneladende var ligeglad med den øsende regn, så irriterede den ham da en lille smule. Det havde måske været bedre at søge ly, men i modsætning til Mitis, så faldt det ham ikke naturligt at søge ly under ting. Han ville gøre det bag ting, en klynge træer eksempelvis, men det kunne kun hjælpe mod vinden. I regnen havde han derfor intet sted at forblive tør, men han var aldrig død af det før, så hvorfor pokker skulle det ske nu?

 Langsomt bragte hans græsning ham tilbage mod den grå hoppe og i ny og næ hævede han da også sit hoved, for at se om hun havde det fint. Man kunne ikke sige, at de elskede hinanden, men han var da kommet til at holde meget mere af hende, end han havde forventet.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[1]

Regnen silede ned, og himlen over den grå hoppe var mørk. De sidste par dage havde ellers været forholdsvist varme og solrige, men det var som om himlen bare ikke kunne mere, og de to heste der nu stod midt ude i regnen, var drivvåde. Normalt holdt Mitis sig sammen med sit føl hele tiden, men i takt med at sneungen var blevet ældre, havde den grå hoppe givet plagen mere frihed. Men nu havde den unge hoppe været væk i et par dage, og der var intet spor efter hende. Den grå havde forsøgt at berolige sig selv, men det var svært. Hun var næsten sikker på at den plettede hoppe blot var faret vild, eller havde mødt nogen som hun fandt meget interessant, men alligevel kunne hun ikke lade være med at bekymre sig om hvor hun var henne af. Hun havde ikke snakket så meget med Chrome om det, for hun så ikke hvordan det kunne gøre noget bedre.
Den plettede hingst så ikke ud til at have noget synderligt imod den silende regn, men Mitis brød sig ikke om de tunge, kolde dråber der faldt som bomber ned fra den mørke himmel. Dog var der ikke så mange steder hun kunne søge ly, og hun kunne godt lide at være lidt sammen med Chrome, og hun vidste fra deres allerførste møde at han ikke brød sig om ikke at kunne se himmelen over ham. Hun havde ikke rigtig noget at snakke med ham om, men hun kunne vel nippe lidt til det mudrede græs. Vinteren og kulden havde taget hårdt på hende, og hendes ribben sås endnu tydeligt igennem hendes våde pels. Hun havde det ikke direkte dårligt, men det kunne umuligt være nogen dårlig ting for hende at få noget af det friske forårsgræs at spise.

Wordcount: 301 | tag: Chrome

code by ♥

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Den plettede hingsts ører vendte let bagud, da han vendte sit blik op mod den grå hoppes sider. Det var ikke fordi han havde noget mod det han så, men nærmere fordi det sørgede ham lidt; han var ikke den eneste, som havde været mærket af vinteren. Når hendes pels ikke var våd, så var det ikke så tydeligt, så han troede egentligt ikke, at det stod slemt til, men han kunne nu godt se, at det var værre end han havde forventet. Ikke at hun så ud til at være på randen af noget slemt, men ribbene skulle ikke helt være så tydelige. En dæmpet brummen forlod ham, rettet mod hende, så han kunne få hendes opmærksomhed. I regnen virkede hun også mørkere, men hun var stadig så køn at se på, som da han først havde mødt hende... og gjort mere end bare at møde hende. Let rystede han mindet ud af sit hoved; det var ikke noget dårligt minde, bare et lidt... underligt alt taget i betragtning.

Med et par lange skridt tilbagelagde han den sidste afstand mod dem, før han let puffede til hendes kind. Et opmuntrerende smil sad om hans mule. Det var ikke fordi hun virkede trist, men i regnen var man sjældent højest på sine følelser og Ivory's manglende tilstedeværelse rørte hende langt mere end det rørte ham, der var ingen tvivl der. Blidt nappede han ud efter hendes ører, før han med et ryk hævede sit hoved i det at en hingstet vrinsken hvirvlede gennem regnen. Den fremmede hingst var ikke helt nær, men det var nok til at få en respons fra ham og snart rullede hans egen ud over området, som en advarsel.

Fremmede hingste havde ingen adgang til Mitis, ikke når han kunne holde dem væk i hvert fald, og nu gjaldt det mere end normalt. Ikke fordi Chrome direkte ønskede at få et føl mere med Mitis, men hvis han ikke fik det, så var der bestemt heller ikke en anden hingst derude, som skulle.

✕ ...but I do it in the best way ✕

[2]

Selvom Mitis sommetider ikke forstod Chrome, så kunne hun ikke nægte at han havde gjort sit for at beskytte hende samt Ivory. De havde alt hvad de havde brug for, og selvom han ikke så på det hele som Mitis gjorde, så havde hun efterhånden lært at acceptere det. For det meste, i hvert fald.
Udover det, var hun kommet i brunst igen. Med blandede følelser, for at sige det mildt. Hun følte at nu var hendes krop klar til at få endnu et føl, som var Ivory klar til at klare sig selv. Men det var hun jo ikke, ikke efter den grås mening i hvert fald. Hun følte sig kun delvist klar til endnu et føl, og vidste ikke med Chrome. Han virkede opmærksom, om muligt endnu mere end før. Han beskyttede hende virkelig, det kunne hun se nu. Jo, selvfølgelig havde hun vidst det, men havde måske ikke vidst hvor meget det egentlig var før nu. Hun havde ikke været sikker på om han ville kæmpe for at hun ikke blev taget af andre, men hun tvivlede egentlig ikke nu. Det kunne være ønsketænkning, men hun troede det ikke. Hun troede på at hun betød noget for ham, ligesom han betød noget for hende. Et umage par, ja, det var de, men de betød nok mere for hinanden end den anden gik rundt og troede. De var en familie nu, om de ville det eller ej. Et svagt smil spredte sig om hendes bløde læber, da Chrome let puffede til hendes kind, men smilet kom mest fra de ravfarvede øjne. Hun så hvordan han med et ryk hævede hovedet, og vrinskede ud i regnens grålige slør. Måske af en anden hingst? Stille betragtede hun ham, og var egentlig en smule ligeglad med at regnen endnu silede ned af hendes grå sider.

Wordcount: 304 | tag: Chrome

code by ♥

Chrome
✕ I'm bad behavior... ✕

Et tilfredst fnys forlod Chrome da hingsten ikke svarede tilbage; der var dermed ingen udfordring. Han følte sig ikke i tvivl om, at han sagtens kunne klare hvem som helst, der end kunne ønske at få fat i den grå hoppe, men det betød ikke, at han ikke villigt trådte bort fra en kamp, hvis det blot betød, at han ikke tabte. Han havde haft nok kampe i sit liv til at vide, at det ikke altid var værd at tage imod en udfordring, hvis blot den kunne undgåes og han var derfor blevet typen, der ikke udfodrede andre... medmindre der bare var en lille ting der fik ham til at tænde af. Han gjorde dog sit bedste for ikke at ende sådan og så længe hingste holdt sig borte og ude af hans synsfelt, så gik det da også helt glimrende.

Med det vendte den plettede hingst sin opmærksomhed tilbage på sin grå hoppe. En blød brummen forlod ham ved synet af hendes smil, før han trådte tættere på hende og let omfavnede hendes hals med sin egen. Man kunne nok godt sige, at han var blevet lidt mere kærlig for tiden, men ikke så meget, at det virkede helt underligt, for han havde aldrig været direkte hård mod Mitis. Han havde aldrig bidt efter hende eller losset hende en, som han ellers havde set andre hingste gøre til tider, når en hoppe ikke makkede ret. Godt nok styrede en hoppe en flok, men ikke alle hingste ville villigt stille til skue for alt.
Efter et par øjeblikke rykkede han sit hoved og nippede let til hendes manke. Hans ører var vendt opmærksomt mod hende, inden hans stemme lød; "Er du okay?" Det var et simpelt spørgsmål, der var henvendt til alt omkring dem: regnen, hendes tilstand, datterens manglende tilstedeværelse. Det hele.

✕ ...but I do it in the best way ✕

Hun nød den plettedes nærvær, og lagde egentlig ikke så meget mærke til den slørede verden omkring de to heste. Hun vidste at Chrome ville beskytte hende, og det fik hende til at føle sig mere tryg end hun havde gjort i lang tid. Hans ord fik hende til at vende hovedet mod ham igen, tænkende. Var hun okay? Hun havde lyst til bare at sige ja, og så var det ude af verden. Men hun ville gerne være ærlig overfor ham. Det var bare, at de få ting der fik hende til ikke at føle sig ’okay’, nok så ud som bagateller i den plettedes øjne.
”Ja, jeg er okay. Det er bare … Jeg ved ikke med Ivory. Det er jo min skyld. Jeg var oppe at skændes med hende inden hun forsvandt, og jeg kan ikke engang huske hvorfor. Og nu er hun her bare ikke – jeg ved ikke om hun er løbet væk, faret vild eller er blevet taget af nogen eller noget. Om hun ligger såret et eller andet sted og venter på at jeg kommer og henter hende igen. Eller om hun overhovedet har i sinde at komme tilbage. Jeg føler bare at jeg har svigtet den pligt jeg havde, og det jeg havde lovet mig selv. Men ja, ellers er jeg okay.”
I hendes ører lød det totalt dobbeltmoralsk, at hun sagde at hun var okay, og så kom med den længste smøre om at hun var ked af det med Ivory. Hun ville bare ikke bekymre Chrome mere end hvad godt var, og hun vidste godt at han var en smule mere ligeglad end hun var. Ikke at sige at han var direkte ligeglad, men hun tvivlede på om han bekymrede sig ligeså meget som hende.

Wordcount: 294 | tag: Chrome

code by ♥