Post by Deleted on May 6, 2015 15:50:20 GMT 1
★★Mohini★★
“We love the things we love for what they are.''
Mohini havde ikke mange erfaringer med denne ukendte ø, og selv om hun havde fået en underlig fornemmelse lige så snart hun satte hov på denne askefyldte Ø. Så var der alligevel noget der fik hende til at forsætte sit eventyr på denne Ø. Hun lod det grønne blik glide rundt, trods altså virkede så frodigt og smukt. Så var det alligevel indhyldet af et gråt skær der fik det hele til at virke så dyster. Det var den tykke aske som lå som et tæppe over dette land, som ventede det bare på at blive befriet fra denne byrde og blomstre i fuld flor igen. Hun lod de slanke, og lange ben føre hende forsigte frem mens hun lod blikket igen søge rundt, her virkede så underligt stille. Men det generede hende nu ikke, hun havde brug for lidt ro - det havde været meget overvældene at komme til dette nye land. Og en del havde hun allerede fået mødt, alle venlige sjæle som kun ville hende det bedste.
Midt på en askefyldt eng, stoppede hun op, hvor på hun lod den lyse mule strejfe græsset. Det havde en sur smag, og meget salt. Det var lige som at drikke surt havvand. Kort rynkede hun på mulen, hun havde ej smagt på græsset men det var nok mulen bare rørte denne aske og man så slikkede lidt på sine læber - så kunne man smage denne aske. Så græsset her skulle man nok ikke spise af. Hvor mon man fik mad på denne ø? Mon der var steder som stranden der var fri for aske. Der hvor hun havde mødt hingsten med de to farvede øjne. Kort slog hun med halen, og satte frem i en taktfast og elastisk trav. Hun bevægede sig yndefuldt og elegant - det var let at se denne spinkle hoppe hele livet havde bevæget sig med ynde. Da det lå helt naturligt til hende at lade kroppen føre yndefuldt frem - det var ikke noget hun forsøgte at fremtvinge. Derfor så det også helt naturligt ud, og ikke kunstigt som når en unghingst førte sig frem med buet nakke og høje Benløft man kunne hurtig se når det lå til en hest og når det ikke gjorde.
Mohini lod et feminint vrinsk lyde fra hendes strube.
“We love the things we love for what they are.''
Mohini havde ikke mange erfaringer med denne ukendte ø, og selv om hun havde fået en underlig fornemmelse lige så snart hun satte hov på denne askefyldte Ø. Så var der alligevel noget der fik hende til at forsætte sit eventyr på denne Ø. Hun lod det grønne blik glide rundt, trods altså virkede så frodigt og smukt. Så var det alligevel indhyldet af et gråt skær der fik det hele til at virke så dyster. Det var den tykke aske som lå som et tæppe over dette land, som ventede det bare på at blive befriet fra denne byrde og blomstre i fuld flor igen. Hun lod de slanke, og lange ben føre hende forsigte frem mens hun lod blikket igen søge rundt, her virkede så underligt stille. Men det generede hende nu ikke, hun havde brug for lidt ro - det havde været meget overvældene at komme til dette nye land. Og en del havde hun allerede fået mødt, alle venlige sjæle som kun ville hende det bedste.
Midt på en askefyldt eng, stoppede hun op, hvor på hun lod den lyse mule strejfe græsset. Det havde en sur smag, og meget salt. Det var lige som at drikke surt havvand. Kort rynkede hun på mulen, hun havde ej smagt på græsset men det var nok mulen bare rørte denne aske og man så slikkede lidt på sine læber - så kunne man smage denne aske. Så græsset her skulle man nok ikke spise af. Hvor mon man fik mad på denne ø? Mon der var steder som stranden der var fri for aske. Der hvor hun havde mødt hingsten med de to farvede øjne. Kort slog hun med halen, og satte frem i en taktfast og elastisk trav. Hun bevægede sig yndefuldt og elegant - det var let at se denne spinkle hoppe hele livet havde bevæget sig med ynde. Da det lå helt naturligt til hende at lade kroppen føre yndefuldt frem - det var ikke noget hun forsøgte at fremtvinge. Derfor så det også helt naturligt ud, og ikke kunstigt som når en unghingst førte sig frem med buet nakke og høje Benløft man kunne hurtig se når det lå til en hest og når det ikke gjorde.
Mohini lod et feminint vrinsk lyde fra hendes strube.
