[Julie med Eagle Eye] Being brave. ღ

Being brave
_________________________________________________________________________________________

Tsavani havde ikke besøgt Zenobia siden mødet med den sorte hoppe, der næsten havde taget livet af hende. Frygt havde holdt hende tilbage, og hun havde ikke fundet øen spændende nok til at gide løbe den risiko at vende tilbage. Alligevel fandt hun sig nu svømmende gennem havet på vej mod sandøen.
Hun trådte op på bredden og rystede saltvandet ud af sin pels. Det var en længere svømmetur, hun havde været ude på denne formiddag, og derfor var hun glad for at komme op på land igen. Hendes bror, Cadeyrn, var for en gangs skyld ikke med hende. Normalt holdt de to søskende sig tæt på hinanden, men denne dag havde hun valgt at tage af sted alene. Selvom hun holdt meget af sin bror, var hun ved at være lidt træt af altid at have ham rendende i hælene... Hun var en stor pige nu og kunne godt klare sig selv. Zenobia havde hun dog holdt sig fra længe, men denne dag følte hun sig endelig stærk og modig nok til at opsøge denne ø. Hun var ikke længere bange for at møde den sorte hoppe, for denne gang følte hun sig overbevist om, at hun kunne klare hende!
Hun gumlede en gang i luften, inden hun satte frem i en rolig skridt. Svømmeturen havde været hård, og hun følte nu tørsten vælde ind over sig. Hun klemte øjnene sammen og spejdede ud over strandbredden. Hvor mon man kunne finde vand på denne tørre ø?

_________________________________________________________________________________________________

Tag: Eagle Eye | Wordcount: 245

Eagle havde længe brugt tid alene, ikke fordi han ikke ønskede andres selskab, men for at finde sig selv efter denne forvandling. Han havde fuldført en simple opgave, og var blevet belønnet af lyset- men der hvilede også en opgave på ham nu. En opgave han ikke forstod helt til fulde endnu. Han vidste ikke om han kunne finde lyset igen, men ellers vidste han hvem der ellers måske kunne bære svar på nogen af hans spørgsmål.
Den ældre hingst havde ikke været lang tid om at forsøge sig med sin nye evner. Det havde lykkes ham en gang, ud af de mange gange han havde prøvet, at se igennem et andet dyrs øjne. Det var fascinerende, og han havde været helt betaget af det. Det krævede dog stadig en del energi af ham, og han kunne endnu ikke fastholde det i særlig lang tid, han måtte blive ved med at prøve.

Han havde taget turen til ørken øen, øen der var dækket af sand så langt øje rakte. Normal var Eagle ikke ofte på denne fortryllende ø. Måske fordi den var så tom. Det var ikke fordi øen her var fyldt med liv, ikke normalt i hvert fald, og derfor kom det også bag på den ældre hingst da han så en gylden hoppe komme i land nede ved kysten.
Eagle vrinskede imødekommende før han satte roligt frem imod den fremmede. Det synes altid at være tilfældigt når den ældre hingst mødte nogen. Denne var en han endnu ikke havde mødt, og den ældre hingst var allerede spændt på at se hvad dette selskab kunne byde ham.

Being brave
_________________________________________________________________________________________

Tørsten gnavede stadig i hendes hals, da hun fortsatte langs bredden og længere ind på den sandfyldte ø. Solen bagede ned fra himlen og hjalp ikke ligefrem på tørsten. Hvor længe ville der mon gå, før hun fandt noget drikkevand i denne ørken? Tsavani var ikke vant til at færdes her og havde derfor ingen anelse om, hvordan man lettest fandt vand mellem alt dette sand.
Et imødekommende vrinsk fyldte pludselig stilheden i luften. Hun spidsede de gyldne ører, stoppede op og drejede hovedet i den retning, vrinsket havde lydt. Lidt længere nede ad stranden kom en hingst roligt gående. Hun svirpede kort med den flødefarvede hale bag sig og så en smule skeptisk den fremmede an. Tsavani havde ikke noget synderligt imod selskab, men hun var heller ikke ligefrem typen, der kastede sig i armene på alt og alle med et strålende smil.

Som hingsten kom mærkere, kunne hun rigtigt studere hans udseende. Han havde en varm karamelfarve og et venligt blik, men noget ved ham var anderledes end ved andre. Han havde et mærkeligt mærke rundt om sine øjne, og enkelte steder på hans krop bredte striber sig af det pureste guld. Interessen blev straks vakt i hendes øjne. Der skulle meget til at imponere denne hoppe, men ham her havde i sandhed fanget hende. Hun tippede nærstuderende hovedet på skrå og lod de blå øjne følge hans smukke aftegninger på kroppen. Et imponeret smil formede sig om hendes mule, da hun løftede blikket opad og mødte hans gyldne øjne. „Godformiddag, Hr."
Tsavani var normalt ikke så høflig og veltalende, men denne hingst havde virkelig fanget hendes interesse, og hun ønskede derfor at give ham et godt indtryk, så hun forhåbentlig kunne finde ud af, hvordan han havde båret sig ad med at få sådan nogle smukke guldstriber.

_________________________________________________________________________________________________

Tag: Eagle Eye | Wordcount: 299

Eagle hastede ikke imod den fremmede, men han bevægede sig bestemt heller ikke langsomt, trods han rolige gang, var skridtende lange. De bar ham nemt igennem sandet. Han var van til at færdes i sand, men ikke fordi han ofte opholdt sig i ørken området, eller fordi han kom fra sådan et sted, men fordi han brugte mange af sine vågne timer ved stranden.
jo nærmere Eagle kom, jo tydeligere var det at denne hoppe bar, for ham, en udsædvanlig højde. Hun tårnede sig op, men på en elegant måde. Eagle havde mødt mange heste her med en god højde, selv var han ganske høj, og i hans hjemland været en af de højeste, men her kunne Eagle hurtig for sig selv til føle lidt lavbenet. Det gjorde ham intet, men selvom han havde været i Andromeda længe, kunne det stadig komme en anelse bag på ham.

Ved en høflig afstand stoppede Eagle op. Et varm og venligt smil spredte sig om den lyse mule. Hun hilste høfligt og den ældre hingst gav et venligt nik, for at byde hende velkommen hvor efter en lige så høflig hilsen lød:

"Godformiddag frøken."

Eagle antog hun var frøken, hun virkede ganske ung, men hvor ung kunne være svær at sige, og nogle unge havde også fundet en partner, hun ville vel rette ham hvis han havde taget fejl.
Stemmen var varm og blid, men tydeligt at høre den havde været brugt i årtier. En anelse slidt og ru.

Being brave
_________________________________________________________________________________________

Den smukke hingst stoppede op på høflig afstand til hende, og et varmt og venligt smil bredte sig om hans lyse mule. Det glædede hende at se, at han virkede lige så rar, som hans vrinsk havde lydt. Hun havde det med altid at rode sig ud i de forkerte selskaber, så det glædede hende at møde en sjæl, der virkede god og renhjertet. Han hilste hende an med et venligt nik og lod så sin stemme lyde i en lige så høflig hilsen. Hans stemme var varm og blid, men den virkede også en anelse slidt og ru. Han lød noget ældre, end hun lige umiddelbart havde skudt ham til at være. Et varmt smil bredte sig om hendes kødfarvede mule, og venligt strakte hun den frem mod ham. Hun prustede roligt og indsnusede hans karakteriske lugt. Derefter gled hendes blik atter over hans bemærkelsesværdige aftegninger. Hun kunne ikke længere holde sin nysgerrighed tilbage og flyttede derfor atter blikket mod hans øjne og så på ham med stor interesse i blikket. „Hvor stammer dine fantastiske aftegninger dog fra?"

_________________________________________________________________________________________________

Tag: Eagle Eye | Wordcount: 179

Eagle strakte roligt mulig frem for at møde hendes, han rørte hende ikke, Eagle rørte ikke andre med mindre de havde indbudt ham til det, men han indåndende hendes duft. Dette hjælp på bedre at ville kunne huske hende, genkende hende på længere afstand.
Langsomt trak han sin mule til sig igen, og iagttog med rolige øjne den gyldne hoppe. Hun var lys, en del lysere end han selv, flere steder på den gyldne pels strakte sig finurlige hvide aftegn. Hun besad blå øjne. Eagle kunne godt lide de blå øjne, eller nogen af dem, nogen havde blå øjne der kunne minde om havet, eller en søs overflade. Eagle kunne godt lide den blå farve, det var som om blikket var dybere- dette var nok mere indbildning over hans fascination for havet, end at det ren faktisk var et faktum.

En varm og klukkende latter, langt fra hånligt, lød fra den ældre hingst da hun spurgte ind til hans aftegn. Eagle havde selv glemt den forvandling der var sket med hans ydre efter han havde fuldført hans opgave for lyset.

"Disse aftegn symbolisere en opgave jeg er blevet tildelt af Lyset, af Den Vise."

Svarede Eagle lige så varmt og venligt som hans hilsen havde lydt før. Hans stemme var rolig, men der var endnu spor af den klukkende latter. Hvordan havde han kunne glemme at det ikke kun var hans indre, det var ikke kun evnen han havde fået. Hans udseende symboliserende hvad han han skulle, hvem han nu skulle være.

Being brave
_________________________________________________________________________________________

En varme spredte sig i hendes krop, da han ligeledes strakte sin mule frem for at møde hendes. Hun trådte et enkelt skridt frem, så den sidste distance mellem dem blev kortlagt, og deres muler let rørte hinanden. Hun puffede venligt til hans mule, inden hun atter trak mulen til sig. Hun havde altid været en hoppe, der holdt meget af nærkontakt og bestemt ikke var bleg for at røre ved andre, end ikke fremmede.
Hendes ører blev spidset, da en varm latter forlod hans strube. Hendes øjne mødte hans med nysgerrighed, og hendes hoved blev ganske let tippet på skrå. Hvad lo han mon af? Hun rystede ganske kort på hovedet, så den lange pandelok stod til alle sider, og lo ligeledes mildt. Hun vidste ikke, hvad guldhingsten havde fundet sjovt, men latteren generede hende bestemt ikke, og hun deltog derfor hellere end gerne i den.

Et fascineret udtryk gled over hendes ansigt, da hun lyttede til hans ord. Lyset, Den Vise... Dette var ord, hun havde stiftet bekendtskab med før. Hendes tanker blev straks ledt hen mod den rare Bregô og den smukke Illana, hun før havde mødt og følt sig så fascineret af. De havde begge været vogtere, og hun havde beundret både Bregôs kongesten og Illanas lys, der altid fulgte hende. Det var de to, der havde inspireret hende til at følge lysets vej og mere end noget andet ønske at møde Den Vise. Hun tippede atter hovedet på skrå og så på ham med et dybt fascineret og ivrigt blik, da han havde talt ud. „Ihhhh, så du er en vogter?!"

_________________________________________________________________________________________________

Tag: Eagle Eye | Wordcount: 266

"Ja, jeg er vogter. Ikke at jeg helt endnu ved hvad det indebære, men jeg regner med at finde svar på nogen af de spørgsmål igennem en bekendt jeg ved bære lyset med sig."

Eagles stemme var varm og venlig, det var sådan den ældre hingst nu en gang var. Han var en blid person der som kun ønskede andre det godt. Fjendtlig ud skulle man lede længe efter hos den ældre hingst, og selv der ville man næppe finde det.

"Kan jeg forstå på, at du kender til vogterne? Jeg ved ikke selv hvor mange der er. Selv har jeg kun haft æren af at møde Illana."

Det var faktisk ikke mange den ældre hingst havde mødt på sin rejse rundt i landet, der havde haft kendskab til det, som han netop selv nu havde, mere end før. Eagle havde samlet oplysninger, men endnu ingen historier, som i sandhed var det han ledte efter når han drog ud. Han havde mødt mange forskellige sjæle i dette land, og de fleste synes at komme vidt forskellige steder fra. Verden var langt større end Eagle nogen sinde havde turde tro.

Being brave
_________________________________________________________________________________________

Hendes lyse ører vippede lyttende rundt, da han talte. Hun fandt ham vildt spændende, mere end hun havde gjort til at starte med. Hun var virkelig fascineret af vogterne og var derfor henrykt over at have fået æren af at møde endnu en.
Hun tippede nysgerrigt hovedet på skrå. „Det vil altså sige, at du først er blevet vogter her for nylig? Hvor er det altså spændende! Hvordan gik det til, om jeg må spørge?"
Hun så på ham med et par store, blå øjne. Blikket i dem var så uskyldigt og nysgerrigt, at det måtte være svært for andre at modstå. Hun mindede mest af alt om et lille føl, der ivrigt prøvede at samle informationer til sig.

Tsavani vidste, at man skulle have kontakt med Den Vise for at blive vogter, men hun var aldrig stødt på en, der lige var blevet det. Hun vidste godt, at man ikke blev født som vogter, men indtil videre havde hun troet, at man blev udvalgt til det som ganske ung. Dette kunne dog ikke være tilfældet, da denne hingst tilsyneladende var godt oppe i årerne. Ih, hvor var det altså spændende! Der var så mange ting, hun ikke vidste... så meget, hun endnu ikke forstod. Hun kunne slet ikke vente med at lære flere af landets hemmeligheder at kende og finde ud af mere om disse ekstremt spændende vogtere.

Hun spidsede atter ører, da hans spørgsmål lød. Hendes ansigt lyste op, da han nævnte Illana. Selv kendte hun jo også godt til denne sjæl - ja, det var faktisk Illana og hendes lys, der havde været med til at give hende denne enorme fascination og interesse for vogterne.
Hun nikkede ivrigt af hans ord. „Ja, jeg kender til vogterne! Illana har jeg også haft æren af at møde - en helt fantastisk sjæl! Derudover har jeg også mødt Bregô, vogter af Kongestenen. Men ellers aner jeg heller ikke, om der findes flere."
Hendes ansigtsudtryk afslørede tydeligt, hvor spændende hun fandt dette emne. Hun kunne næsten ikke holde sin iver tilbage. Blikket i hendes øjne var intenst, og hele hendes krop sitrede nærmest af spænding over at lære mere.

_________________________________________________________________________________________________

Tag: Eagle Eye | Wordcount: 356