Post by Illana on Dec 25, 2016 19:31:35 GMT 1
De to hingste, som havde besteget bjergenes tinder, stod tæt ved den gyldne sjæl. Hendes blik hvilede en stund hos den rødbrogede hingst med de to forskelligt farvede øjne, betragtede ham imens hans reaktion ærligt bugtede sig gennem hans krop. Så tydeligt et kropssprog så hun sjældent, og en kort stund måtte hendes anker strejfe imod hendes elskede, hvis krop talte et sprog så anderledes, end hans stemme. Hun brummede sagte, med et lille smil, inden hun atter fandt fokus. Den unge Lupë havde en særlig aura, som nærmest strålede; hans energi og selvsikkerhed føltes smittende, og Lyset om den gyldne hoppes hals glimtede af og til i dets gule nuance.
Hans stemme brød stilheden imellem de tre, der havde tilladet dem hver især at betragte hinanden. Han erklærede, at det betød meget for dem begge, at de kunne slutte sig til Teylar's flok, og det fremkaldte et smil på den gyldne sjæls mule. Hendes blik divergerede et øjeblik over imod den bjergbrogede Djange, inden hun nikkede graciøst.
,,Jeg vil med glæde vandre i samme område, som jer. "
Hun rakte på ny mulen imod Djange, men ej for at røre. Det var en gestus, for at vise hvor stor tillid hun havde overfor de to hingste. Hun vendte derefter mulen tilbage imod den unge Lupë, for at udvise ham samme gestus. Den unge hingst bar på et helt særligt sind, det var ganske vidst - et sind, som Illana ville glæde sig til at følge på nærmere hold.
,,Kom med mig, til flokken. Det er en længere tur, men min sti leder mig imod Teylar, nu hvor jeg fandt dig, Djange. "
Hun bød dem til at følge hende, bød dem til at slutte sig til det hjem, hun kaldte sit eget. Hun nikkede let imod de to hingste, inden hun vendte sig smidigt omkring sin egen krop, og tog det første, initierende skridt, imod den sti der ville lede dem ned fra Enophis bjerge, så de kunne begynde dagsrejsen imod Teylar.
Hans stemme brød stilheden imellem de tre, der havde tilladet dem hver især at betragte hinanden. Han erklærede, at det betød meget for dem begge, at de kunne slutte sig til Teylar's flok, og det fremkaldte et smil på den gyldne sjæls mule. Hendes blik divergerede et øjeblik over imod den bjergbrogede Djange, inden hun nikkede graciøst.
,,Jeg vil med glæde vandre i samme område, som jer. "
Hun rakte på ny mulen imod Djange, men ej for at røre. Det var en gestus, for at vise hvor stor tillid hun havde overfor de to hingste. Hun vendte derefter mulen tilbage imod den unge Lupë, for at udvise ham samme gestus. Den unge hingst bar på et helt særligt sind, det var ganske vidst - et sind, som Illana ville glæde sig til at følge på nærmere hold.
,,Kom med mig, til flokken. Det er en længere tur, men min sti leder mig imod Teylar, nu hvor jeg fandt dig, Djange. "
Hun bød dem til at følge hende, bød dem til at slutte sig til det hjem, hun kaldte sit eget. Hun nikkede let imod de to hingste, inden hun vendte sig smidigt omkring sin egen krop, og tog det første, initierende skridt, imod den sti der ville lede dem ned fra Enophis bjerge, så de kunne begynde dagsrejsen imod Teylar.
