Post by Ondskabens Budbringere on Sept 28, 2015 21:42:08 GMT 1
[Denne besked er en info-besked til alle Skyggeheste.]
I hjertet af alle Skygger, der befandt sig i dette land, kunne de i øjeblikket mærke en sælsom røst. Deres hersker talte, igennem hver eneste Skygge, fri, fanget, i symbiose med en anden levende sjæl. Alle blev de berørt og alle hørte de som én, da deres herskers ord blev ført over øerne i landet Andromeda - et land, som forhåbentlig en dag ville blive hans igen.
En stemme, kun tilegnet Skyggerne, kunne høres i hver sjæls' indre ører. En dyb, rungende og truende stemme; men en stemme, som bragte kærlighed med sig til alle brødre og søstre til Skyggerne.
¤Brødre, søstre! Vore rækker er vokset, vore styrke er steget. I har længe vandret med egne formåååål, om end vore vilje har været hos jeeeer. Jeg, vi, den eneste ene kalder jer, med denne besked, som skal forblive i jeres sjæle til evig tid. Fremover er det ooooos, jeg, jeres herskers budbringer, der skal udvælge de potentielle heste til vore rækker. Vi kan ikke lukke alle og enhver ind i vores, min kreds med fare for, at vi vil blive sårbare. Vi må passe på ooooos selv, når nu store dele af landet kender til ooooos. Hold jer i ro, men søg altid at tage hvad i kan, fra det fæle lys. Lyset har iiiintet at gøre her.. Jeres magt til at rekruttere nye til vore rækker er inddraget. Jeres Skygger, de, som i så nådesløst lååååner af vore hersker, vil nu være bundet til jer, og jer alene. Møder i en, som har potentialet, og kun de, som virkelig har hjertet med sig, da send dem til vulkanen, og da skal jeg, skal viiii nok vurdere, om de kan bruges eller ej.. Skyggebørn, vær på vagt! Snart vil i blive kaaaaaldt til vulkanen, snart skal vi alle være samlet igen...¤
Derpå døde stemmen ud, og atter faldt alle Skygger til ro igen.