Afledning (Fælles/åben tråd)

Alle der har lyst til at skrive, skal være velkommen
Tråden er skyggerne/broderskabet- i hvert fald dem der har lyst; der skaber en aflednings manøvre for at skjule over den opgave Sicarius er på.
Det vil være foretrukken hvis ingen skriver super lange beskeder!

Den sorte nat hoppe havde forladt de trykke rammer på den ø hun var skabt. Hun havde ikke forladt den for aldrig at komme tilbage; men forladt den fordi hun havde lagt en simpel opgave frem. Hun og dem der lystede skulle nu vise sig. Der lå en plan bag dette fremmøde. En plan om at aflede alles opmærksomhed fra den samme opgave. Deres fremvisen skulle skræmme og vække gru i alt levende, der endnu ikke havde sluttet sig til den sande herre. Dem der ikke havde sluttet sig til broderskabet, skulle se hvad der ventede dem.
Om den halve mule hang et sukkersødt smil. Et smil der ikke passede den sorte nat hoppes makabre udseende. Alt imens hun med syngene stemme sang:

"Kom. Kom og leg."

En ufattelig sød latter, hang sammen med tonerne. Hun morede sig, hun morede sig selvom der ikke var mange på denne ø. Denne ø havde været oplagt valg- trods der ikke var meget liv.

´Afledning

"Now the world is being torn apart
A terrible catastrophe, played by this symphony,
what a terrifying work of art",

En hvisken havde hun hørt, og en opfordring havde hun fulgt. Selvom den rustrøde endnu ikke kunne måle sig med nogle af de brødre eller søstre hun levede med, havde en tanke om blot at prøve ledt hende fremad. Det lignede hende dog ikke, den kære Sirene... det lignede ikke Fame at hoppe ud i opgaver, foruden at kende til det mulige udfald.. men så man på den anden side, lignede den røde ikke engang det billede mange havde af hende mere, så i sidste ende gav det mening.
Hendes skridt fulgte en sang, og hendes vej ledte hende imod en natsort hoppe. Omkring hende, i hende og ved hende emmede den tone Fames egne skygger havde fulgt, og med en mild latter svarede den rustrøde hendes skyggesøster.

"Legen er nu, og helle er væk..."
Hendes melodiske stemme lagde sig under hendes, og med et smil trådte Skyggerosen ud af skovens dække. Rustfarvet, med et tirrende smil skjulte i den mørke mundvig og en tændt flamme i hendes rødlige øjne.
Omkring hende dansede de dybrøde skygger, førhen de i begejstring søgte den natsorte, hvis sind på fjerne punkter var som et ekko af hendes. 

"Loving me would not be easy... It would be a war. You will hold the gun, and I'll hand you the bullets.
So breathe, and embrace the beauty of the massacre that lies ahead".

På Chibale's ø, under de tætte trætoppe, vandrede den gyldne sjæl. Alene var hun; og dog alligevel ikke. Aldrig var hun helt alene, for Lysets energi var altid hos hende; en energi der delte dets liv med hende, var forenet med hendes krop og sjæl. Hun vandrede med tavse skridt, ganske afslappet og med ørerne flakkende rundt, lyttende efter alle de lyde som fandtes i skovens rige. Fuglene sang, vinden hvislede blide toner - overalt omkring hende var der liv. Liv, som var præget af den frodighed og velstand som landet rummede; en velstand der forhåbentlig ville holde.
Illana mimrede let med mulen. Noget i vinden havde vakt hendes opmærksomhed, og Lyset om hendes hals reagerede med det samme. Det virkede næsten.. faretruende. Som stoppede sangen omkring hende, og en skygge lagde sig over skovens tætte skjul. En sagte brummen, let undrende, forlod den gyldne hoppes mule inden hun satte imod skovbrynet.

Som hun nærmede sig, følte Lyset det. Følte nærvær af Skygger. Dets gule nuancer blev grålige og for hvert skridt den gyldne nærmede sig skovbrynet, bredte uroen sig i hendes indre. Havde de fundet vej hertil? Havde de virkelig formået at samle styrke nok, til at bevæge sig så langt fra deres hjemø? Med frygt allerede blomstrende i sindet trådte hun frem til træernes grænse og spejdede imod det åbne land; og der så hun dem. Ikke blot én - men hele to skyggeheste havde fundet deres vej til denne ø. Illana hævede sit hoved og lagde utrygt ørerne i nakken; for alene stod hun nok ej en chance, såfremt de skulle få øje på hende.